At være som Camilla Plum
det er faktisk ret vanskeligt at gøre det godt, altid. Min morgen-weekend rutine,er at være helt alene oppe - tidligt, se åndsvage amerikanske pigefilm, tjekke facebook, og skrive på min blog. Denne her stilhed som lægger sig over Viby sådan en lørdag morgen er skøn. Det får mig til at fantasere om et liv på landet, med sin egen Camilla Plum gård, høns og grise, køer og får. En køkkenhave som ikke bare er for sjov, men for alvor, syltede asier er ikke kun 10 glas, men nok til at være alvorlig med. Men jeg ved godt, at jeg ville være der i ca 5 min og få klaustrofobi, hvis jeg skulle blive der.
En ordentlig forskrækkelse
Men det jeg egentlig ville skrive om, var trangen til at gøre det rigtige, spise rigtigt, dyrke nok motion, være sød og venlig overfor alle - eller i hvertfald de fleste. 6 om dagen, ihvertfald dem af grønt, fisk 2 gange - mindst om ugen. Og de som kender mig godt ved, at det faktisk lykkes rigtig ofte for mig. Jeg spiser ikke gluten og kan ikke tåle mælk, jeg ryger ikke, og drikker sjældent alkohol, men alligevel blev mit blodtryk målt højt, alt for højt. Jeg skulle en tur i matas og her sad denne venlige og meget gamle mand og kørte kampagnen om kvinder og hjerteproblemer. Jeg var i godt humør og tænkte fint - den springer jeg på. Jeg kunne simpelthen ikke forestille mig at den ikke skulle vise andet en top-karakter.... Det gjorde den ikke. Jeg blev målt tre gange, og hver gang vidste den for meget. Det var faktisk lidt af et chok, så jeg lånte en blodtryksmåler på mit job, og den har hele ugen vist det jeg regnede forventede - et godt og sundt blodtryk, fuldstændigt inden for det normale.
Lovgivning
Men det fik mig til at tænke på hvor svært det er altid at gøre det rigtige, og at det rigtige ikke altid er nok. Vi har konstrueret en verden og en virkelighed hvor det er moralen som hersker - trods det at vi ved hvor svært det er for mennesket at handle ordentligt. Vi lovgiver omkring at køre for stærkt, at vi skal betale skat. Vi lovgiver om at man ikke må tage andre menneskers ting, eller gå overfor rødt. Alt dette lovgiver vi om, fordi vi ved hvor svært det er, at gøre det hele godt nok.
Vi kunne vælge at opgive afgifter på sunde fødevare, og sætte afgifterne op på de usunde. Vi ved godt hvad der sundt og hvad der ikke er. Vi ved at for meget alkohol er skidt, at vi skal motionere mere og spise grøntsager, men vi vælger at lave være.
"Mig selv" sagde hunden, og så hende den anden
Jeg fik mig en forskrækkelse, og jeg erkendte også at den dato hvor jeg runder de 40, er lige om lidt. Ens udødelighed stopper, konsekvenserne af ens livsvalg bliver ens egne.
Og dog. Menneskers sundhed har en socio-økonomisk vinkel. Så hvis man sætter mig overfor en kvinde fra Gjellerup, intet arbejde udover familien, flere børn og en anden boligform end min. Hendes sundhed er statistisk set væsentlig dårligere end min. Så selvom jeg blev personligt forskrækket og skal tænke mig om, så bør jeg tænke større - vi skal have skabt en generel folkesundhed som tager højde for den socio-økonomiske ulighed. Så også her bliver udfordringerne med job, boligform og uddannelsesniveau relevante.
Mig og de kvinder som jeg, vi skal være opmærksomme på hjertet, på stress, at få vores forhold til at fungere - resten af mine medsøstre skal være opmærksomme på så meget mere. Jeg forpligter mig hermed til at dele denne opmærksomhed.
lørdag den 19. februar 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar