Løkke - for fanden

Her 2 år efter spøger Fogh og Løkke regeringerne endnu. Min statsminister er i hård modvind for at rette op på både økonomi og manglen på solidaritet op i vores land. Når jeg er ude og forklare vores politik for almindelige borgere, møder jeg en sjælden hård, og synes jeg, noget uretfærdig vrede mod Helle Thorning.

Har vi glemt?

• af vi før satte børn i fængsler - børn på under 15 år blev sat i almindelige fængsler med voksne  fanger.
• at vi brugte det økonomiske opsving til Thailandsrejser, fladskærme og samtale køkkener som vi idag hverken orker eller kan finde ud af bruge.
• at præsterne i landets kirker og deres provster selv kunne bestemme hvem de viede? Og at man ikke kunne blive gift i en kirke med en af samme køn. Prøv at forestille dig hvis en skolelærer sagde: at denne elev ville de ikke undervise? Ansættelsesforholdet er det samme, men konsekvenserne slet ikke. 
• at privathospitalerne fik frit løb og Løkke-Fogh regeringerne pumpede penge direkte fra almindelige menneskers sygesikring, til profit i privathospitalerne. I dag er der kun få af disse som stadig eksisterer, de forsvinder i takt med at den voldsomme overbetaling er forsvundet.
• at landmændene svinede, men det var kommunerne og statens som betalte for at rydde op - altså os som borgere. Vores nye fødevareminister Mette Gjerskov har sammen med Ida Auken sikret både sundere fødevarer, at arbejdet på at kommunerne omlægger til økologi, og at madspildet i Danmark nedsættes kraftigt.

Jeg mener stadig der er mange steder vi skal arbejde. Offentlighedsloven, ligestilling for fædre i deres retsikring og hverdagen med deres børn - og ikke mindst måden det offentlige ser på barnet som havende 2 forældre, økonomisk opsving og en central behandling af mennesker med psykiske sygdomme.

Plantemarked ved Botanisk have & med jord under neglene

Vidste du, at når du roder i din havejord, altanjord eller jorden i din mormors kolonihave, at du indånder feromoner der gør dig glad?
Jeg synes det burde være muligt for alle at have et stykke jord. Om det findes i altankasser eller i den lokale park. I Aarhus har vi rigtig mange kolonihaver, og de skal de nærmeste år kloakeres. Det er godt. Vi har brug for at sikre vores miljø til de næste generationer. Men det skal ikke smadre den lokale økonomi. Kolonihaver er netop en løsning til helt almindelige mennesker, der behøver adgang til et stykke havejord. Jeg har drøftet sagen løbende med borgmester Jacob Bundsgaard, og det er med stor glæde at jeg bakker op om den solidariske løsning vi har fundet.

Jeg skal til det årlige forårs plantemarked ved Botanisk have fra 9.00 - 13.00. Jeg glæder mig, og skal bare lige have styr på prioriteringslisten, og drikke den sidste mundfuld kaffe.

Mors Dag - blomsternes og verdens mødres dag

Mors dag er vidunderlig, og på samme tid en noget underlig størrelse. På en side er det InterFloras velmagtsdag, på den anden, en dag som kan bruges til kærlighed og eftertanke.

Min egen mor hadede Mors Dag, men hun brød sig heller ikke om legetøjsvåben, amerikanisering eller kønsopdelt legetøj. Hun elsker buketter plukket i plæne og grøftekant, på en ganske almindelig mandag. Min svigermor elsker Mors dag. Hun elskede at få blomster sendt med Interflora. Jeg er blevet langt mere pragmatisk med alderen. Det er ok med begge dele. Min mor er her ikke mere, så min svigermor får begge dele, en håndplukket buket, og den flotte lyserøde fra nettet.

Men jeg synes ikke at Mors Dag kun handler om vores egne mødre, den handler om hele verdens mødre. Det er stadig farligere at blive mor, end at være i krig, eller at have malaria. Jeg ved det godt - jeg har skrevet om det mange gange. Men jeg kan ikke tage det. Hvordan pokker kan det passe, at det som skulle være glæde og fremtid, skal være forbundet med så meget angst for at miste både mor og barn? Ofte kun på grund af uvidenhed, vestens magthavere, den katolske kirke og underlige mandschauvinistiske kulturbaggrunde?

Vidste du at kvinder i Indien dør, fordi de bliver tvunget til at stå op og føde? Det gør blødningerne så meget mere voldsomme, at kvinderne forbløder. I alt for mange kulturer er en kvindes evne til at "levere" det rigtige køn forskellen imellem liv og død. I Afrika dør der tusindvis af kvinder af infektioner forbundet med graviditet.

Giv en blomst til din mor, din svigermor, til din nabos og din venindes mor - og send så en "blomst" i solidaritet til verdens mødre.

Tjek UNICEF , Røde Kors, og Folkekirkens Nødhjælp

Rigtig god mors dag.

Misbrug - det sidder i hjernen?

Jeg har været til sundhedsdebat på Aarhus universitet, på Folkesundhedsvidenskab sammen med Anne Mette Villadsen fra de konservative.
Det var en herlig debat, for de studerende var så engagerede. De formåede at stille spørgsmål og bidrage til indholdet i debatten på en rigtig spændende måde.

En af de studerende havde en tanke og et spørgsmål om at placere alkoholbehandling i staten, i hospitalssektoren. Der er nemlig noget der tyder på at det er en fejl i hjernen, hvor receptorer i hjernen er syge, så de gør at mennesket bliver afhængig af alkohol. Det er altså en sygdom, og skal behandles som sådan, mente hun.

Jeg synes det er en vældig god debat. Det flytter ihvertfald debatten om alkoholisme fra et tabufyldt område, til et område hvor man faktisk kan behandle det som alle andre sygdomme. Det giver mig også håb for fremtiden for de mange børn som vokser op i utrygge hjem.
Vi ved stadig ikke nok om konsekvenserne af alkolmisbrug i familierne. Vi ved at det kan kobles til vold i hjemmet, og til at der er en gruppe af børn som ikke får sig en ungdomsuddannelser og senere får meget vanskeligt ved at tage en videregående uddannelse.

En sådan debat som jeg var til i går giver mig også håb for demokratiet. Det gør at vi som politikere bliver klogere, vi får lov til at debattere emner som optager os, med personer som har en faglig kompetence. Det var meget givende.
Jeg håber meget at Anne Mette og jeg bliver inviteret igen.

En noget træt søndag

Sådan en søndag, ovenpå et par konfirmationer i hver sin del af Jylland, er man lidt træt. Og mæt. Så det, bare at sidde med sin PC og tjekke mails og status'er, det gør ikke alverden. Sådan en søndag er det. Ikke noget stort, ingen vilde tanker, eller ekstraordinære reflektioner.

Sådan kan det også være her på Chr. X's vej i Viby. Mens radioen spiller,  hen og ser til potterne med bønner, ærter, tomater og hvad jeg nu ellers har. Og glæder mig igen over alt det  kattene endnu ikke har væltet eller trådt i. Jeg synes også du skulle tage dig sådan en søndag en gang i mellem. Uden aktivitet, andet end det som måtte komme - om det så er at se en film, lægge puslespil eller kigge ind i ovnen til en kage. Måske, hvis solen viser sig, vil jeg flytte mig ned i haven og måske tage årets første tur i min dejlige hængekøje.

Og så vil jeg blive frisk til på onsdag. For der kommer min statsminister til Danmark. Lige meget med meningsmålinger - det er vores regering og min statsminister. Hun har hentet millioner til Danmark fra EU og kæmper hårdt for danske arbejdspladser.
Det vil jeg hente energi til. Årets største festdag. 1. maj er lige om hjørnet - god søndag.

Tillykke med konfirmationen

Vejret er vidunderligt og konfirmationerne springer frem. De næste uger vil Aarhus være befolket af festklædte og begejstrede teenagere i deres stiveste puds og  penge på lommen.

Konfirmation er sådan en lidt underlig størrelse, en blanding af familie og venner. En begivenhed hvor hovedpersonen nogle gange nok alligevel helst ville undvære det. Det er spændende og kan også være lidt skræmmende sådan at være festens midtpunkt.

Min kære venindes pap-søn skal konfirmeres i dag. Og i næste uge er mit elskede tantebarn Michaels tur. Det er to helt forskellige konfirmationer -

Mikkel er en skøn vidunderlig og fræk knægt, socialt kompetent ung mand. Han er smuk, og spiller fodbold og hører nok ikke altid helt efter i timerne.
Hans far er kontant og tydelig, og fyldt med kærlighed til sin søn. Jeg ved det ikke, men jeg tænker at festen bliver efter den gode gamle opskrift - festtelt i haven, mad, taler og måske en enkelt sang som lyder forfærdeligt. Jeg glæder mig.

Michael har autisme og hans ikke-konfirmation er helt anderledes. Ingen kirke, ingen telt, næsten ingen gæster - kun dem han selv har godkendt. Michael er heller ikke altid lige god til at høre efter i skolen og han er bestemt ikke særlig socialt kompetent. Michael er rigtig dårlig til sport, men læser bøger på engelsk langt over sit niveau.
Hans far er en halvstuderet røver, som er fyldt med kærlighed til sin søn. Den fest bliver kort - under en time - og så må Michael og hans lillebror spille computer, og de voksne fortsætter festen alene.

Jeg skal holde tale til dem begge. To unge mænd som på ydersiden har så meget tilfælles og dog alligevel intet. De kender ikke hinanden, og kommer nok aldrig til det. Vi synes stadig at vi er født lige i Danmark. Det er vi ikke. Der er så stor forskel, og det bliver tydeligt på sådan en smuk konfirmationsdag.

Jeg vil hoppe på cyklen, og cykle fra Viby, omkring havnen og se ud på kranerne. Cykle ned omkring havet, hvor vandet ved Den Permanente sikkert er blikstille, og man kan lugte træskibshavnen. Ud i solen, ud til Risskov, hvor min veninde, familie, venner og konfirmationsbarnet vil komme mig i møde.

Vejret er vidunderligt. Og jeg glæder mig.

Offentlighedsloven og traktorsporene i Skatteministeriet

Den 11. april gik min partifælle justitsminister Morten Bødskov i åbent samråd om den nye offentlighedslov. Som I ganske godt ved, så er jeg Socialdemokrat med hud og hår. Det har jeg været siden jeg som barn af Schlüters fattigfirsere, mødte ungdomsarbejdsløsheden i 90’erne, hvor Nyrups reformer skabte grundlag for en fremtid. Det spinkle håb og oplevelsen af, i fællesskab at forbedre samfundet, har præget mig dybt.

Jeg har besluttet at tage helt og aldeles afstand fra den kommende offentlighedslov, i dens nuværende form. Der er ikke brug for mere lukkethed i Christiansborgs korridorer, tværtimod! Tidligere skatteminister, Venstres Troels Lund Poulsens hovedrolle i skattesagen, illustrerer jo lige netop at et ministeriums ressourcer kan misbruges. Imod det uvæsen er gennemskuelighed den bedste medicin.

Jeg har alligevel lyst til at tage 4-toget til staden og troppe op på justitsministerens kontor og råbe ham ind i hovedet. Jeg fatter det ikke. Jeg kender Morten Bødskov som en både fornuftig og forstandig mand. Så jeg forstår det ikke. Sidder resterne af den borgerlige-liberale regerings ånd stadig i murene og hvisker ministeren i ørerne som en anden djinni? "Du ønsker frirum, du ønsker lukkethed - nationen vil være bedre tjent med at befolkningen holdes i uvidenhed - regeringen vil få det nemt..."

Nej.

Efter min mening er en af Socialdemokraternes styrker, at kunne være undersøgende, og turde udforske mulige retninger at vælge. I den proces demonstrerer vi Socialdemokrater gang på gang kraften i vores ønske om, at ville forbedre vores samfund. De ambitioner rummer dog altid en risiko for at være forkerte, og når det sker, er det også en af Socialdemokraternes styrker at turde skifte mening. Som parti bærer vi evnen og viljen til at reformere, i os selv.

Det skærer mig i hjertet at se så mange fornuftige og behjertede politikere, der ellers ikke plejer at savne meninger, blive så påfaldende stille.  Jeg tror jo det er fordi de godt ved, at de skal til at skrive under på noget, der decideret kun tjener deres egne interesser. Til dem siger jeg: "godt jeg ikke er jer! Når tinget vedtager den nye offentlighedslov, påtager i jer medansvar for alle skandaler der vil komme. Jeres apatiske tavshed er accept. Om et par år, når den næste Troels Lund Poulsen står og affyrer indlysende usandheder for hele familien Danmark, bør i gå ud på badeværelset og bruge et minuts tid på at se jer selv i øjnene. Derude kan i så mindes dengang i kunne have gjort noget, men lod være."
 
Jeg opfordrer også alle der ønsker at beskytte Danmarks demokrati til at besøge internetsiden www.skrivunder.net-nej til ny offenlighedslov. Her vil du selv kunne læse om den nye lovs konsekvenser for samfundets muligheder for indsigt i folketingets beslutningsprocesser, og hvis du syntes at det lyder som en ret dårlig handel for demokratiet, så kan du sammen med os andre sige: "Nej tak Morten."