Lidt fra privaten, en stor dag i karatelivet

Jeg ved ikke om du ved det, men jeg dyrker karate i den tid som er tilovers. En sport som er meget mere end sport, som er med til at sikre mig mit mentale og fysiske overskud i en hverdag der tiltider kan gå rigtig hurtig. Denne morgens blog åbner en lille flig af hvad karate er for mig.

En kolde dag i januar 

Min træner og mentor Kyoshi (Kyoshi er en karatetitel som man får når man er meget højt oppe i ranglisten, Vitus er 8 dan, og den højeste i Europa i vores stilart) Vitus Bilking inviterede til jubilæum på en kold og klar dag i januar – nærmere bestemt den 26 januar. En dag som skulle fejres med træning for alle sortbælter i Danmark i Dojo en Banegårdsgade.

Karate er som en stor familie

Karate er som en familie, og når der er stor familiefest så kommer der gæster fra nær og fjern, fra København og Møn, fra Esbjerg og Kolding og nord for Ålborg. I karate taler man om at skærpe hinandens skærpede klingerne, fordi kun sammen bliver man bedre. Der var tæt pakket program, hvor udfordringen blev gjort tydelig fra starten: sveden må I tænke jer til, – for denne dag skal være fyldt med tænksomhed og refleksion. Og så udfoldede der sig tænkninger om bounce, om gamargi, om roterende hofter og higete. Der blev stillet spørgsmål, som mange havde bud på, men kun få havde svar på.

Kræften

Vitus har knoglekræft og den er dødbringende, ingen har overlevet, og kun få har levet så længe som han. Faktisk er vi ved at være derhenne hvor han, også her slår alle rekorder. Ikke kun i overlevelse, men også i måden at overleve på. Denne flerdobbelte Danmarksmester, som er træner for en flerdobbelt dansk mester, som på alle måder har fået det bedste ud af livet – delte ud af både sin viden og sin visdom. Kyoshi gav den fuld skrue til de helt tunge grader, og han lod det dryppe hele vejen ned til mig. Jeg har 1. dan og er i karatesammenhænge en novice. Karate har utroligt mange dybder og gør på den måde stort indtryk. Der for var det også en dag hvor jeg i mindre grad begreb hvad jeg havde at gøre med. Træningen var svær og lige til kanten af hvad jeg har i mig - men helt igennem fantastisk.

Ikke uden

Kyoshi Vitus Bilking er en mand som træder ind i en med træsko på og hans fødder er kæmpe store. Han har formået konstant at skubbe og mase på én, og jeg har udviklet med både menneskeligt og fysisk meget. Kyoshi har set mig der hvor jeg har været. Jeg har kendt Kyoshi 12 år, og han har været en væsentlig brik i min personlige succes. Tak. Sådan er der mange som føler, og Kyoshi har betydet noget ganske særligt.

En stor tak skal lyde til Claus for de skønne billeder og til Jakob Sønderberg for både tilretning af den rette karate-sprogbrug og for mange gode træningstimer. Bloggen her er skrevet til Shuri-ryu karates nyhedsbrev i anledning af Kyoshis 40 års jubilæum. Tak for en stor dag.