En på frivilligheds hatten - karate med sjæl i

Det skulle være så sundt at være frivillig. Alt peger på at overskudsmenneskerne og de med plus på kontoen er frivillige, mens de fleste af resten kæmper med hverdagen hver dag.

Jeg elsker hvertfald at være frivillig. Det giver mening for mig at være sammen med mine skønne karateunger, se dem udvikle sig, vokse både i krop og sind. Og det giver mening at se klubbens unge blive til voksne, med deres egen mening og bidrag til verden.

Så ud over, at det for mig er en sund måde at holde mig i form på, så giver det energi. Når jeg har haft en hård byrådsuge, med udvalg, gruppemøder, udfordringer på jobbet, for meget ukrudt i have, rod og opvask, så møder jeg hver eneste torsdag klokken fire de gladeste ansigter. Børn som glæder sig lige så meget som mig til at svede og træne og lære nyt. Der er herligt.

Så pyt pyt med den hårde uge, for jeg er vild med at være frivillig i min karateklub.

I går havde vi graduering, her er et par skønne fotos:

Galleri F - et anderledes galleri

På Frederiksgade i det indre Aarhus er der kommet et ganske anderledes galleri. Nemlig Galleri F. Et pop-up galleri. Det er tre skønne kvinder, der er gået sammen for at skabe et galleri i én måned, i en tom butik i Frederiksgade.
Jeg kan selv huske de mange ture til Louisiana da jeg var helt lille, og senere de lange køreture fra Vestjylland til Noldemuseet i Nordtyskland. Kunst gør noget ved folk. Og heldigvis for det. Her i Frederiksgade skaber det engagement og initiativ. Og det synes jeg du skal belønne med et besøg.

Udover at være et anderledes galleri, med spændende kunst i rå rammer, så er det også en fortælling om engagement og borgervillighed. For at skabe noget ud af intet, at give liv til en trængt gade i den indre by, bidrager også til at kunsten og initiativet lever i Aarhus.

Tak for det...

Vi lader billedet stå:

læs og se mere på Facebook:

Ferniseringen:

Northside Festival - bærdygtig, med kvaliteten og hjertet på rette sted

Sådan en blog går ofte sine egne veje, det er som om de emner jeg har drøftet med mig selv, flytter rundt og nye kommer til. Jeg har ellers været godt op og ringe i mit feministiske jeg, fordi Jyllandsposten endnu en gang sviner aktive, kloge og godt udseende kvinder. Min gode ven og byrådskandidat Camilla Mie Christensen, har fået en sviner. Men jeg trækker vejret - og gemmer krudtet.

For jeg vil så forfærdelig gerne fortælle jer om vores festival i Aarhus - North Side. Og jer der kender mig godt, ved at jeg ikke er nogen musik haj... North Side er bæredygtig. De har sammen med World Perfekt skabt en affaldssortering, som enhver kommune med respekt for sit grønne jeg, vil være misundelig på.

Prøv at tænk over hvor meget affald der er hjemme hos dig selv, og tænk så på resultatet af en festival eller Festuge. Disse folk ønsker at gøre en forskel, at høre god musik med god samvittighed. De har uddannet og samarbejdet med madboderne, så der nu bliver affaldssorteret både før og efter at maden bliver afleveret til festivaldeltagerne. De har arbejdet hårdt på at finde nedbrydeligt plastik, og så har de i år sat pant på cigaretskodder!

Jeg var til en skøn fødselsdag, cool og afslappet, fordi min byrådskollega Peder Udengaard fyldte 30. Det var en god fest, gode fadøl, dæmpet jazz musik, og gode samtaler i solen. Jeg delte bænk med nogle af disse herrer, med de grønne hjerter. Det er altså spændende at lytte til, hvordan man får unge, let berusede mænd til seriøst at affaldsortere.

Faktisk fortalte han at de vil afprøve kompost! Det er altså helt vildt. God musik, vild fest - og ren samvittighed - jeg er noget træt af ikke at have billet.

Løkke - for fanden

Her 2 år efter spøger Fogh og Løkke regeringerne endnu. Min statsminister er i hård modvind for at rette op på både økonomi og manglen på solidaritet op i vores land. Når jeg er ude og forklare vores politik for almindelige borgere, møder jeg en sjælden hård, og synes jeg, noget uretfærdig vrede mod Helle Thorning.

Har vi glemt?

• af vi før satte børn i fængsler - børn på under 15 år blev sat i almindelige fængsler med voksne  fanger.
• at vi brugte det økonomiske opsving til Thailandsrejser, fladskærme og samtale køkkener som vi idag hverken orker eller kan finde ud af bruge.
• at præsterne i landets kirker og deres provster selv kunne bestemme hvem de viede? Og at man ikke kunne blive gift i en kirke med en af samme køn. Prøv at forestille dig hvis en skolelærer sagde: at denne elev ville de ikke undervise? Ansættelsesforholdet er det samme, men konsekvenserne slet ikke. 
• at privathospitalerne fik frit løb og Løkke-Fogh regeringerne pumpede penge direkte fra almindelige menneskers sygesikring, til profit i privathospitalerne. I dag er der kun få af disse som stadig eksisterer, de forsvinder i takt med at den voldsomme overbetaling er forsvundet.
• at landmændene svinede, men det var kommunerne og statens som betalte for at rydde op - altså os som borgere. Vores nye fødevareminister Mette Gjerskov har sammen med Ida Auken sikret både sundere fødevarer, at arbejdet på at kommunerne omlægger til økologi, og at madspildet i Danmark nedsættes kraftigt.

Jeg mener stadig der er mange steder vi skal arbejde. Offentlighedsloven, ligestilling for fædre i deres retsikring og hverdagen med deres børn - og ikke mindst måden det offentlige ser på barnet som havende 2 forældre, økonomisk opsving og en central behandling af mennesker med psykiske sygdomme.

Plantemarked ved Botanisk have & med jord under neglene

Vidste du, at når du roder i din havejord, altanjord eller jorden i din mormors kolonihave, at du indånder feromoner der gør dig glad?
Jeg synes det burde være muligt for alle at have et stykke jord. Om det findes i altankasser eller i den lokale park. I Aarhus har vi rigtig mange kolonihaver, og de skal de nærmeste år kloakeres. Det er godt. Vi har brug for at sikre vores miljø til de næste generationer. Men det skal ikke smadre den lokale økonomi. Kolonihaver er netop en løsning til helt almindelige mennesker, der behøver adgang til et stykke havejord. Jeg har drøftet sagen løbende med borgmester Jacob Bundsgaard, og det er med stor glæde at jeg bakker op om den solidariske løsning vi har fundet.

Jeg skal til det årlige forårs plantemarked ved Botanisk have fra 9.00 - 13.00. Jeg glæder mig, og skal bare lige have styr på prioriteringslisten, og drikke den sidste mundfuld kaffe.

Mors Dag - blomsternes og verdens mødres dag

Mors dag er vidunderlig, og på samme tid en noget underlig størrelse. På en side er det InterFloras velmagtsdag, på den anden, en dag som kan bruges til kærlighed og eftertanke.

Min egen mor hadede Mors Dag, men hun brød sig heller ikke om legetøjsvåben, amerikanisering eller kønsopdelt legetøj. Hun elsker buketter plukket i plæne og grøftekant, på en ganske almindelig mandag. Min svigermor elsker Mors dag. Hun elskede at få blomster sendt med Interflora. Jeg er blevet langt mere pragmatisk med alderen. Det er ok med begge dele. Min mor er her ikke mere, så min svigermor får begge dele, en håndplukket buket, og den flotte lyserøde fra nettet.

Men jeg synes ikke at Mors Dag kun handler om vores egne mødre, den handler om hele verdens mødre. Det er stadig farligere at blive mor, end at være i krig, eller at have malaria. Jeg ved det godt - jeg har skrevet om det mange gange. Men jeg kan ikke tage det. Hvordan pokker kan det passe, at det som skulle være glæde og fremtid, skal være forbundet med så meget angst for at miste både mor og barn? Ofte kun på grund af uvidenhed, vestens magthavere, den katolske kirke og underlige mandschauvinistiske kulturbaggrunde?

Vidste du at kvinder i Indien dør, fordi de bliver tvunget til at stå op og føde? Det gør blødningerne så meget mere voldsomme, at kvinderne forbløder. I alt for mange kulturer er en kvindes evne til at "levere" det rigtige køn forskellen imellem liv og død. I Afrika dør der tusindvis af kvinder af infektioner forbundet med graviditet.

Giv en blomst til din mor, din svigermor, til din nabos og din venindes mor - og send så en "blomst" i solidaritet til verdens mødre.

Tjek UNICEF , Røde Kors, og Folkekirkens Nødhjælp

Rigtig god mors dag.

Misbrug - det sidder i hjernen?

Jeg har været til sundhedsdebat på Aarhus universitet, på Folkesundhedsvidenskab sammen med Anne Mette Villadsen fra de konservative.
Det var en herlig debat, for de studerende var så engagerede. De formåede at stille spørgsmål og bidrage til indholdet i debatten på en rigtig spændende måde.

En af de studerende havde en tanke og et spørgsmål om at placere alkoholbehandling i staten, i hospitalssektoren. Der er nemlig noget der tyder på at det er en fejl i hjernen, hvor receptorer i hjernen er syge, så de gør at mennesket bliver afhængig af alkohol. Det er altså en sygdom, og skal behandles som sådan, mente hun.

Jeg synes det er en vældig god debat. Det flytter ihvertfald debatten om alkoholisme fra et tabufyldt område, til et område hvor man faktisk kan behandle det som alle andre sygdomme. Det giver mig også håb for fremtiden for de mange børn som vokser op i utrygge hjem.
Vi ved stadig ikke nok om konsekvenserne af alkolmisbrug i familierne. Vi ved at det kan kobles til vold i hjemmet, og til at der er en gruppe af børn som ikke får sig en ungdomsuddannelser og senere får meget vanskeligt ved at tage en videregående uddannelse.

En sådan debat som jeg var til i går giver mig også håb for demokratiet. Det gør at vi som politikere bliver klogere, vi får lov til at debattere emner som optager os, med personer som har en faglig kompetence. Det var meget givende.
Jeg håber meget at Anne Mette og jeg bliver inviteret igen.