søndag den 23. juni 2013

En på frivilligheds hatten - karate med sjæl i

Det skulle være så sundt at være frivillig. Alt peger på at overskudsmenneskerne og de med plus på kontoen er frivillige, mens de fleste af resten kæmper med hverdagen hver dag.

Jeg elsker hvertfald at være frivillig. Det giver mening for mig at være sammen med mine skønne karateunger, se dem udvikle sig, vokse både i krop og sind. Og det giver mening at se klubbens unge blive til voksne, med deres egen mening og bidrag til verden.

Så ud over, at det for mig er en sund måde at holde mig i form på, så giver det energi. Når jeg har haft en hård byrådsuge, med udvalg, gruppemøder, udfordringer på jobbet, for meget ukrudt i have, rod og opvask, så møder jeg hver eneste torsdag klokken fire de gladeste ansigter. Børn som glæder sig lige så meget som mig til at svede og træne og lære nyt. Der er herligt.

Så pyt pyt med den hårde uge, for jeg er vild med at være frivillig i min karateklub.

I går havde vi graduering, her er et par skønne fotos:






Ingen kommentarer:

Send en kommentar