Hjemløse er også borgere

Jeg er vred og indigneret. Lad mig fortælle jer en historie fra valgkampdagbogen: Jeg har været til flere arrangementer med Stemmer på Kanten, og bliver gjort opmærksom på en lille gruppe unge som ingen bolig har og som havde slået et telt op for at få ly for vind og vejr. Nu handler dette indlæg ikke om bolig eller ej, eller om hvor man kan bo, eller hvilken bolig man har. Det handler om retten til at blive talt til på en ordentlig måde.

Der blæser en iskold, men tør novembervind indover mig, da jeg med opsat hår og iklædt valgkamps-habitten går ned til de hjemløse og bliver mødt med venlighed og varm the. De unge, hjemløse sidder i deres hættetrøjer og militærstøvler, omkring et bål i en tønde for at holde varmen.
"Mændene fra kommunen er kommet for at smide dem væk", summer det iblandt de unge. Det er lidt kaotisk, stemningen blandt de unge hjemløse er trist resignation. Så får jeg øje på de 2 pæne herrer, der hastigt bevæger sig hen til deres kommunale bil.

Jeg indhenter dem, og spørger om det er rigtigt at de er ved at smide de unge væk? Og her møder jeg så en mur af kommunal vrissenhed. Hold da op. "Jeg ikke skal køre noget op", "jeg skal ikke blande mig", "jeg skal ikke bruge det her politisk", "Jeg skal ikke eskalere", ja det ord bruger den ene faktisk. Jeg står her med en flok unge hjemløse, der lige er blevet bekræftet i at dele af kommunens er fuldstændigt ligeglad med hvad de gør, så længe de ikke gør det et sted hvor pæne mennesker kan se det. Og nu "eskalerer" jeg. Da det går op for embedsmændende, at jeg ikke vil have svar på mine spørgsmål, bliver formuleringerne mere tågede: "der er ikke truffet endelig afgørelse", "nogen kunne jo falde og slå hovedet", og det afgørende slag mod min insisteren på en ordentlig forklaring: "der har været klager!"
Ok tænker jeg, en klage er noget håndgribeligt, noget vi allesammen, mig og de unge, kan forholde os til, så jeg spørger: "fra hvem?" Her får jeg så det værst tænkelige svar, den ene embedsmand slår ud med armen, så vi kan forstå at klagerne åbenbart omfatter det halve af byen. 

Lige nu handler det ikke om de må være der eller ej, men om at man uanset status har retten til at blive tiltalt ordentligt. Og det er forstemmende når de unge efterfølgende fortæller mig at tonen var en ganske anden inden jeg dukkede op. Åbenbart skulle de flytte sig....ellers ville de få hjælp til at flytte sig. Vi har brugt millioner på at sikre at alle kan stemme - fordi vi tror på demokratiet. Måske skulle vi tage og kigge på vores kommunikation!