Efteråret rusker nu. Lyset og varmen har et stykke tid været på retur. Efteråret er for mig, forbundet med smukke farver som er reflekteret i lavt hængende sol. Jeg holder så meget af det. Jeg tænker at det er forbundet med en barndoms forventninger og spænding om fødselsdag og gaver. Jeg elskede min fødselsdag. Når den kom, så var det stensikkert at det var efterår. Den fornemmelse af at kulden begynder at bide i næsen. Det er en skøn fornemmelse. Jeg kan lide det at invitere fødselsdagsgæster og lave maden. At planlægge hvordan kagerne skal være. Vores fødselsdage derhjemme har altid været forbundet med hygge og overskud. Det var med små kagelys i sukkerskålen og flag rundt om i stuen.

Sådant en overskudsfamilie er langt fra alle født ind i. Denne følelse af magi, ville jeg ønsker at alle oplevede. Men alt for ofte er der familier som enten ikke har det følelsesmæssige overskud, fordi deres familier er pressede af arbejde. Eller deres økonomi er sådan at de ikke selv kan vælge de gaver der ligger indpakket på deres børns fødselsdagsgavebord. Og så er der de familier hvor enten far eller mor er sårbare og skrøbelige, og som har et skidt billede af sig selv, har vanskeligt ved at give deres børn det, som de som forældrene ved at børnene har fortjent. Sådan en forældre blev min søster.
Den magi som var forbundet af vores barndom forsvandt for hende som voksen. Hun blev begravet i depression som forhindrede al magi, og uden hun fik den hjælp hun havde brug for. Så når efteråret nu raser og vinden bider i mine kinder, og fødselsdagens magi kommer lige om lidt, må jeg fejre den uden min søster.
Det danske sundhedssystem har spillet fallit på så mange forskellige områder. Og særligt det psykiatiske har slet ikke det overskud som resten. Der er nemlig ikke meget præstige i en psykiatisk lidelse som en spiseforstyrrelse eller depression som min søster havde. Så hun gav op, og døde ved egen hjælp for snart et år siden.
Det giver mig et personligt drive til at ville ønske en ny regering. For den vi har, har smadret det vi kendte fra vi var børn. Hvor alle de som havde behov fik hjælp og de som ikke kunne selv blev hjulpet.

Dette års fødselsdag bliver imødekommet af et smukt dansk efterårsvejr, i mindet om min elskede søster. Kære Astrid - jeg savner dig. Må magien nå dig - der hvor du er... Og som du sagde til din datter - elsker dig helt op til stjernene...