Sammenbrud, rød regering nedsmelter, katastrofe, Helle T fejler.... Der har været mange ord i de sidste dage. Og ja, det kan se sådan ud for SF, men lad mig lige indskyde at dette IKKE er et sammen brud for en S-ledet regering. Det er en naturlig konsekvens af de mange månderne hvor SF internt har forsøgt at retfærdiggøre at være et regeringparti - uden at være modent til det. For de svære valg hober sig op under et regeringsansvar, det ved vi Socialdemokrater alt for godt, man kan vælge at bære den byrde eller lægge den fra sig, SF valgte det sidste.
Det kan man gisne om på mange måder. Vi kan også håne dem der har taget konsekvensen af SFs beslutning om at satse på de gamle dyder.
Vi andre er bare tilskuere, og som tilskuere tænker vi alle vores.
Jeg tænker at vores undervisningsminister Antorini, så dette komme for længe siden, hun tog konsekvensen og meldte sig ind hos os i Socialdemokratiet. Nu har hun reformeret folkeskolen, hun har bidraget til det som bliver vor tids største investering i folkeskolen. Hun var SF'er, og i dag er jeg taknemmelig for hendes bidrag.
Når en sundhedsminister med så stærke visioner for vores sundhedssystem som Astrid Krag har, vælger mit parti, tager jeg det som en kompliment. Hun bliver ikke minister, fordi hun trækker det tunge lod at skifte parti, og at spekulere i det, syntes jeg ærligt talt er at forklejne hende, og selve det at have et politisk tilhørsforhold til et parti.
At være medlem af et politisk parti er en identitet, en kærlighed, en overbevisning. Du indgår i en samhørighed med et fælles formål for øje, og det formål er en del af din livsfilosofi. I det fællesskab er det vanskeligt at forstå, når et individ er nødt til at afvige fra den slagne vej, særligt når der er tale om en offentlig person. Jeg vil ikke håne og gøre mig klog - jeg vil bukke hovedet i respekt for den meget svære beslutning det er.
Men jeg tænker at det er godt at SF har forladt regeringen, for Socialdemokraterne behøver en kompetent venstrefløj at lave politik med. Enhedslisten beviser igen og igen, at de ikke er, og aldrig bliver et forhandlingsdygtigt parti.Tænk engang, Corydon tilbød at tage livet af de gule fagforeninger, OG sætte psykiatrien på finansliven, men Enhedslistens politbureau sad fast i grundlovssikrede badkvoter til pensionister. Det var godt nok skidt! Så held og lykke til det nye SF, om frontfiguren hedder Özlem, Pia eller Jonas, så kan det vel kun blive bedre.
Men alle katastrofemeldingerne kan der godt skrues ned for. Mit parti, min regering, min statsminister har sat en stopper for at sætte børn i fængsel. De laver arbejdsmarkedsreformer med udgangspunkt i fremtid og de svageste. De sikrer dyre- og forbrugervelfærd. De sikrer at forsvaret tager sig af de soldater og deres familier der lider af krigstraumer. Min regering har vendt udviklingen efter Lars Løkke og Kristian Thulesen Dahl soldede velfærden op, nu kommer folk i arbejde, og regnskabet går snart i plus. Min statsminister er rollemodel for Danmarks piger, mit parti er et moderne arbejderparti - og det er her jeg hører hjemme.
søndag den 2. februar 2014
MIn regering har ikke fejlet
Etiketter:
Helle Thorning Schmidt,
partiskifte,
SFs sammenbrud,
Tranbjerg,
Viby J,
Aarhus
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar