Det er jo ikke sikkert at din alder er i samme kaliber som min, men
hvis du er - så kan du måske huske de hedengangne programmer: "Flid, fedt
og snyd".
Du kan gense lidt her: Flid, fedt og snyd.
Da jeg læste om Lars Løkke Rasmussens svipture jorden rundt for skatteborgernes penge, kom jeg sådan til at tænke på de herlige programmer med Gotha Andersen. For hvad handler dette egentlig om? Er det et karaktertræk hos en enkelt mand, eller er det et udtryk for hvordan politikere i Danmark generelt opfører sig?
Jeg er ihvertfald godt træt af, at Løkke igen skaber mistillid til os folkevalgte. Hver dag forsøger vi at gøre det godt for borgerne. Løkke, du rammer ikke kun dig selv med dine flyveture med fri champagne, middage på michelinstjerner, eller studieture du forlader inden det faglige program starter.
Du er nødt til at vise mere respekt for de danskere, hvis tillid du forvalter, så dårligt.
Så tjek lige Gotha Andersen igen, og næste gang, så vælg flid.
søndag den 20. oktober 2013
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar