Øh - Tak for hjælpen - et blog indlæg om at komme ud af bede-om-hjælp-skabet

 
Skal jeg være helt ærlig, så er jeg bare ikke ret god til at bede om hjælp - faktisk er jeg temmelig dårlig til at bed om hjælp. Lidt underligt, for jeg er jo af den holdning, at vi skal hjælpe hinanden, og at vi når langt meget mere sammen. Og så elsker jeg at hjælpe andre...

Underligt.

Hvorfor overhovedet et blogindlæg om hjælp? Jo, jeg havde fundraisning fest til min valgkamp igår. I den forbindelse havde jeg brug for hjælp, og mærkede hvor svært jeg havde ved at bede om den. Hjælp til at lave maden, hjælp til borde og bænke, til grill, og den uundgåelige opvask. Hjælp til at få alle de herlige mennesker til at komme forbi,og spytte i kassen..
Hvad er det, det gør ved os? Jeg føler mig sårbar og mister noget af kontrollen - samtidig med at jeg bliver oprigtig glad, når jeg bliver bedt om at hjælpe.
Er det vores kultur, eller er det mig som er mærkelig? Er det når vi rækker ud efter hinanden, så bliver muligheden for en afvisning alt for virkelig?

Så jeg går all-in! Jeg har brug for hjælp. Hjælp til at klare livet. Hjælp til at være mig. Jeg skriger på sådan en sommermorgen - kom med det! Jeg er også sådan én, der ikke kan klare mig uden andre.

Godt så. Der kom jeg ud af det skab.
Tusinde, tusinde tak for at du er der for mig!
Må det blive gengældt - af mig, og alle dem du beder om hjælp.