Rollemodeller

Jeg er blevet anbefalet at bruge min blog til alvorlige emner, og ikke kun mad og have. Og jeg forstår godt pointen.(og madbloggen er faktisk også på en anden adresse end denne.) Når man som jeg har en platform, hvorfra en platform hvorfra man kan tale, og blive hørt - så skal man også bruge den. Hvis man er rollemodel, så skal man tage det på sig - rettigheder og pligter hænger sammen.

En gang i mellem kan det være noget bøvlet. Jeg har virkelig døjet med på hinanden følgende forkølelser, lungebetændelse og andre dårligdomme. I mit daglige arbejde er jeg på en arbejdsplads med en mængde dygtige lærere og pædagoger, og som daglig leder ville jeg ikke være i tvivl hvis en af mine medarbejdere havde det på den måde. "Gå hjem, plej dig selv, giv dig tid", ville jeg have sagt, og som ansvarlig leder ville jeg der gøre mit arbejde ordentligt.

Det er måske noget tude-fjæs-Bentner-agtig, men hold da op hvor er det træls at være syg på 8. uge. Og man synes man skal gøre sit arbejde, være tilstede, passe sit politiske hverv og imens bliver helbredet bare ringere, til man ligesom ikke kan se ud af øjnene af feber.

Hvad vil jeg egentlig sige med det? Jo - det der med at være rollemodel, gælder på mange planer synes jeg. Det handler om at gøre det, som jeg forventer af andre. Min borgmester Jacob Bundsgaard har i denne uge været en imponerende rollemodel. Da han på kvindernes internationale kampdag stillede op på Store Torv i Aarhus og holdt en fremragende tale, om nødvendigheden af  lovgivning imod købesex.

Rollemodeller er på mange niveauer. Stort som småt. Så jeg vil blive under dynen i dag.