Pas på cyklisterne i vintermørket

Så kom efteråret og stormene og regnen. Og jeg forsøger at holde fast i mine cykelture frem og tilbage, mellem job, hjem og Rådhus. Jeg elsker min cykelcomputer, for konkurrencemennesket rumsterer brutalt i mig, når det kommer til hastighed og ikke mindst kilometer.

Men der er mørkt nu. ret mørkt. Der er køligt tusmørke om morgenen, og bælgmørkt når jeg kører hjem fra byrådsmøderne.
Jeg har lygter foran og bag på, og på min cykelhjelm og har sågar været i T.Hansen og investeret i en af disse hæslige af gule veste som jeg stadig tager tilløb til at iklæde mig. Og alligevel er jeg utryg. Se mig! Er I opmærksomme derude?

Jeg har snart oplevet at at blive påkørt, en del gange. Jeg har oplevet at sidde fast i de mange huller i vejene, og flere af mine kollegaer er sågar blevet kørt ned af andre cyklister.
Så min bøn er - pas på os. Os der stadig hårdnakket kommer op på cyklen, for at skabe mere plads på vejene. Uanset om vi gør det for at holde styr på vægten, eller passe på vores allesammens CO2-regnskab, eller simpelthen fordi vi ofte komme nemmere og hurtigere frem - pas på os.

Jeg er også taknemmelig for at det tidligere byråd med Kristian Wurtz i spidsen, har vedtaget cyklingshandlingsplaner og cykelmotorveje, hvor vi cyklister kan bevæge os på veje beskyttet fra de travleste bilister.
Men når vejen svinger, eller jeg skal dreje i krydset ved Viby Ringvej, så skal I altså se mig. Vi er derude, os cyklister.

Tak