90-85 en evig jagt på den rigtige kombination

2-0, 90-85, 9/11, snart 40...

Tal betyder meget i disse tider. Nicklas Bendtner og hans fod fik endelig kickstartet de danske EM drømme igen. Det er længe siden at den fod har været brugt, så kampen mod Norge var en tiltrængt opmuntring. Danmark behøver fællesskab, vi har brug noget at samles om, en, begivenheder hvor vi alle trækker i samme retning. På torsdag har vi en sådan begivenhed, en begivenhed, der alt andet lige er af større betydning end 3 point mod Norge.

En festdag for demokratiet
Torsdag fester demokratiet, eller den måde vi tænker demokrati på. Der er valg i Danmark, og vi er mange, der uanset om vi foretrækker Helle, Margrethe, Villy eller Løkke glæder os. Vi glæder os over lejligheden til at bidrage til samfundet. Torsdag er vores talerør, dagen hvor ingen bestemmer over os, og ingen kigger os over skulderen. Vi sætter vores kryds, hvor vi sætter det er en privatsag. Vi er helt alene, og alligevel fælles. Torsdag er en dag domineret af tal, på overfladen kan det lyde trist og kedeligt. Meningsmålinger, exit polls, stemmeanalyser, billeder af Løkke og Helle ved stemmeurnen, umiddelbart lyder det ikke ligeså ophidsende som Danmark-Norge i Parken. Vi skal huske at at alle de tørre tal, repræsenterer drømme og håb for fremtiden.
Torsdag er i sandhed festdag for demokratiet.

Angrebet som forandrede verden
Vores forældre kan huske hvor de var da Kennedy blev myrdet - vi husker 9/11. Jeg var lige kommet hjem fra arbejde, min veninde Margit, som jeg boede med på det tidspunkt skreg at jeg skulle komme ind til TV'et. Der stod jeg med overtøjet på, og troede det var løgn. Fornemmelsen af flyene, af tårnene, af panikken, glemmer jeg aldrig. Den dag forandrede verden, den ændrede vores forhold til andre kulturer, religioner, den flyttede vores moralske ståsted.
Jeg var i USA året efter, først på karate-seminar, og derefter en smule turisme i New York. At se ground zero, var ufatteligt. Lidt over et år senere lå det der stadig, et enormt hul. Med kraner og gravkøer, der mest lignede små legetøjsbiler, maskineri der stædigt insisterer på at læge et åbent sår. Det var så stort, så massivt, at det blev printet ind på nethinden.

Tal er mærkelige
Om lidt bliver jeg 40 - da jeg blev tyve kunne jeg ikke overskue det. Nu er det faktisk rart, livet bliver bedre. Og pyt - det er jo bare et tal. 40. den 20/10 - en dejlig rund dag. Kan du huske da du var barn? Dem på 40 var oldsager. En gang imellem vover jeg at se mig selv igennem mine veninders børns øjne, er jeg også en oldsag? Min mormor var rynket og gammel da hun var 60 - hun fortalte mig en stor hemmelighed, at det udenpå ikke var som det inden i. At hun var ung indvendig. Nu hvor jeg nærmer mig det store 4 0, sender jeg hende en kærlig tanke, for hun var ikke helt gal på den.

Men den vigtigste dag, er lige nu på torsdag - Dagen hvor vi alle tæller med. Tag det til dig, respekter det, lad det ikke være et spørgsmål om tal, men om værdier og hjerteblod. Stem, sæt dit kryds med dit hjerteblod.