Jeg læser JP hver dag, og har både under den gamle Fogh/Rasmussen regering og den nuværende regering måtte leve Ralf Pittelkows "fantastiske" udsagn. Og jeg er så træt,- træt af hans såkaldte intellektuelle fortolkninger og strategiske forudsigelser, kommentarer, som skal fremstå med nyheds og sandhedsværdi. Det eneste det er, er en gammel mand som er led og ked af at hans hold tabte. Og hvad så? kom over det,kom videre, se fremad, æd at der blev scoret i overtiden. Forhold dig til nederlaget, i lyset af dit holds indkøb af spillere og deraf følgende startopstilling, Pittelkow. For vi andre vil faktisk gerne høre hvad Villy, Helle og Margrethe vil for Danmark. Vi erkender at vi vandt knebent, men vandt det gjorde vi altså. En naturlig konsekvens af det faktum er, at vores nye regering de kommende år skal være i samarbejds og samspilsånden.
Det faktum betyder ikke noget for Ralf P, uge efter uge har vi kunnet følge hans truende forudsigelser og dystre fortolkninger. Letkøbte fordomme maskeret som indsigt er hvad Ralf P. har udnyttet sit ellers så gode rygte som en troværdig journalist til. Heldigvis har Ralf aldrig ret, det forhindrer ham dog ikke ikke i at sidde og tegne et frastødende sorthvidt billede af virkeligheden. Hvis der en ting der skinner igennem i Ralf P.s udgydelser er det håbet, håbet om at hele verden går af helvede til, så han endelig kan stå på sin sæbekasse og skråle "hvad sagde jeg!"
Hver uge sprøjter han kommentarer ud, hvori han fremstår som en forkæmper for den nationale(istiske?)folkeånd, en stolt forsvarer af ordentligheden. Jeg mener den fremstilling er virkelighedsfjern, grænsende til det absurde. Ralf P. ønsker det værste om alt og alle, som han ikke bryder sig om. Han står sammen med resten af dine venner i den neoliberale nationale tænkning, for et synspunkt om at "vi alene vide, og det er faktisk, mener jeg, ikke et særligt sympatisk menneskeligt træk.
Ralf Pittelkow, du skulle i stedet gå en tur med din kone, grave i din have, og se at Danmark har fundet en vej, uden grænsebomme og mistænkeliggørelse af dem der er sidst ankommet hertil. Et Danmark som igen tør tale fællesskab og solidaritet. Jeg springer også dine kommentarer på TV2 over, dommedagsforhåbninger er ikke det samme som ekspertudtalelser.
søndag den 9. oktober 2011
onsdag den 5. oktober 2011
Sunde fødevare - vejen frem
Jeg var til madmesse i Ridehuset forleden, en alle tiders messe og det var en fornøjelse at se så meget kreativitet, så meget enkel mad glæde. Det får mig til at tænke på at man føler sig sund, når man sætter tænderne i et æble. Det er sandt at et æble er sundere end så meget andet i den danske madpyramide, desværre er det ikke så sundt som man skulle tro. Et æble i dag, er oftest et produkt af gødning og pesticider, og sundhed og bæredygtighed er tvunget i baggrunden. Et usprøjtet æble er i dag at betragte som en gave, en luksus. Men i forbrugerens bevidsthed er et æble stadig bare et æble.
Når et rugbrød ikke er et rugbrød
Det kan være vanskeligt for forbrugeren gennemskue hvilket produkt der rent faktisk er det sundeste. I dag er et rugbrød ikke længere nødvendigvis et rugbrød, det ligner bare. Rugmelet er erstattet af hvedemel tilsat diverse farvestoffer. I junglen af mærkningsordninger, kvalitetsstempler og kunstigt tilsatte vitaminer, er der kun et sikkert svar: økologi. Mens videnskabsmændene diskuterer grænseværdier, genmodificerede afgrøder og langtidsvirkninger, har vi gudskelov økologien. Det er muligt at det økologiske æble er mindre eller en smule plettet, men det har ikke været udsat for sprøjtegift.
Det sundeste produkt
Hvem ville ikke foretrække det sundeste produkt, hvis de bare vidste hvilket det var og altså havde råd? For det er problemet ved økologiske fødevarer, de er alt for dyre. Et stort flertal af danskerne ville købe økologisk, hvis ikke det var for prisen. De er så dyre, at mange rynker på næsen og taler om cafe latte radikale. Sådan bliver det sunde valg, det kloge valg, til luksusvalget, og sådan går tusindvis af danskere glip af den gevinst der ligger i det sunde valg.
Mens den største hæmsko for den økologisk bevidste forbruger er økonomien, er markedet for økologiske madvarer i rivende udvikling. Mens det traditionelle landbrug jamrer, er stemningen anderledes positiv i økologiske kredse. Her ligger fremtiden for dansk landbrug.
Ny regering - ny vej for sundheden
Jeg vil gerne opfordre vores nye regering til i meget højere grad at lette vilkårene for både den økologiske producent og den økologiske forbruger.Vi er nødt til at prioritere anderledes, både som mennesker og som nation. Landbrugets nuværende produktionsmønster, er ikke bæredygtigt. Biodiversiteten er støt nedafgående, den dyrkbare jord skrumper ind år for år, og konsekvenserne for danmarks grundvand er, for at sige det mildt, ikke til at overskue. Prioriteringerne er konsekvent forkerte, miljøet lider overlast, og det er nødvendigt med en kursændring. 100 millioner kroner betalte Århus kommune til sit landbrug, for at afholde det fra at anvende sprøjtegift bestemte steder, og dermed øge truslen mod vores fælles vandforsyning. 40 % af EU’s budget går stadig til landbrugsstøtte, men billedet tegner sig stadig dystert for traditionelt dansk landbrug. Historisk har dansk landbrug altid været en stor bidragsyder til velfærdsstaten Danmark, og det er bestemt anerkendelsesværdigt. Men vilkårene i dag er anderledes, udgangspunktet er nyt, dansk landbrug i dets nuværende form er hverken bæredygtigt eller konkurrencedygtigt.
Kvalitet koster - gør sundhed?
Det har det ikke været længe, og det koster på kvalitet, sundhed, miljø. Kunne en massiv satsning på et økologisk samfund, medvirke til at holde liv i det skrantende landbrug, være til gavn for miljøet, og fremme folkesundheden? God og sund mad skal være for alle danskere. Vi skal væk fra sprøjtemidler og tilsætningsstoffer, tilbage til naturlig mad, vores fødevarers kvalitet er af enorm betydning for vores sundhed og livskvalitet. Økologi betaler sig og derfor glæder det mig, at den ny socialdemokratisk ledede regering vil sætte økologi højere på dagsordenen.
Når et rugbrød ikke er et rugbrød
Det kan være vanskeligt for forbrugeren gennemskue hvilket produkt der rent faktisk er det sundeste. I dag er et rugbrød ikke længere nødvendigvis et rugbrød, det ligner bare. Rugmelet er erstattet af hvedemel tilsat diverse farvestoffer. I junglen af mærkningsordninger, kvalitetsstempler og kunstigt tilsatte vitaminer, er der kun et sikkert svar: økologi. Mens videnskabsmændene diskuterer grænseværdier, genmodificerede afgrøder og langtidsvirkninger, har vi gudskelov økologien. Det er muligt at det økologiske æble er mindre eller en smule plettet, men det har ikke været udsat for sprøjtegift.
Det sundeste produkt
Hvem ville ikke foretrække det sundeste produkt, hvis de bare vidste hvilket det var og altså havde råd? For det er problemet ved økologiske fødevarer, de er alt for dyre. Et stort flertal af danskerne ville købe økologisk, hvis ikke det var for prisen. De er så dyre, at mange rynker på næsen og taler om cafe latte radikale. Sådan bliver det sunde valg, det kloge valg, til luksusvalget, og sådan går tusindvis af danskere glip af den gevinst der ligger i det sunde valg.
Mens den største hæmsko for den økologisk bevidste forbruger er økonomien, er markedet for økologiske madvarer i rivende udvikling. Mens det traditionelle landbrug jamrer, er stemningen anderledes positiv i økologiske kredse. Her ligger fremtiden for dansk landbrug.
Ny regering - ny vej for sundheden
Jeg vil gerne opfordre vores nye regering til i meget højere grad at lette vilkårene for både den økologiske producent og den økologiske forbruger.Vi er nødt til at prioritere anderledes, både som mennesker og som nation. Landbrugets nuværende produktionsmønster, er ikke bæredygtigt. Biodiversiteten er støt nedafgående, den dyrkbare jord skrumper ind år for år, og konsekvenserne for danmarks grundvand er, for at sige det mildt, ikke til at overskue. Prioriteringerne er konsekvent forkerte, miljøet lider overlast, og det er nødvendigt med en kursændring. 100 millioner kroner betalte Århus kommune til sit landbrug, for at afholde det fra at anvende sprøjtegift bestemte steder, og dermed øge truslen mod vores fælles vandforsyning. 40 % af EU’s budget går stadig til landbrugsstøtte, men billedet tegner sig stadig dystert for traditionelt dansk landbrug. Historisk har dansk landbrug altid været en stor bidragsyder til velfærdsstaten Danmark, og det er bestemt anerkendelsesværdigt. Men vilkårene i dag er anderledes, udgangspunktet er nyt, dansk landbrug i dets nuværende form er hverken bæredygtigt eller konkurrencedygtigt.
Kvalitet koster - gør sundhed?
Det har det ikke været længe, og det koster på kvalitet, sundhed, miljø. Kunne en massiv satsning på et økologisk samfund, medvirke til at holde liv i det skrantende landbrug, være til gavn for miljøet, og fremme folkesundheden? God og sund mad skal være for alle danskere. Vi skal væk fra sprøjtemidler og tilsætningsstoffer, tilbage til naturlig mad, vores fødevarers kvalitet er af enorm betydning for vores sundhed og livskvalitet. Økologi betaler sig og derfor glæder det mig, at den ny socialdemokratisk ledede regering vil sætte økologi højere på dagsordenen.
søndag den 2. oktober 2011
En ny tid
Jeg må ærligt indrømme, at jeg synes de sidste uger har været lidt svære at skrive om. Danmark har fået nyt flertal, og Helle, Margrethe og Villy arbejder lige nu benhårdt på at lave et solidt regeringsgrundlag med respekt for hinanden, miljøet og den verden vi alle er en del af. Håbet er at omverdenen igen vil kunne se på Danmark uden undren over for vores fremmedfjendske grænsebomme.
Aarhus i benhårde besparelser - igen
Jeg hader nulvækst! For i Aarhus har vi måtte spare 220 millioner kroner igen. Fra en kasse som i forvejen er maksimalt presset, i en by fyldt med borgere som har rigtig svært ved at forstå og acceptere det. Det har faktisk været nogle uger som ikke har været særligt sjove, alt ses ligesom i et nedslående lys, bekymring for fremtiden er nok en passende beskrivelse.
Et frikvarter
Omvendt har jeg en weekend hjemme, en weekend sammen med min familie, i min have, hvor jeg har fået sovet ud, og haft tid til at tænke. Det har været godt.
Bekymringer er der stadig
Jeg er stadig bekymret og mærket af besparelserne, og stadig overrasket over at flertallet var så lille. Den lille forskel gør, at vi som socialdemokrater må lægge hovedet og hjerterne i blød. Vi må give hvad der rettelig tilhører SF, Ø og de Radikale, der er noget tilbage til os selv - ja så bør vi nok være glade. Så derude i Danmark - væbn jer med tålmod, solidariteten og fællesskabet kommer. Men det varer lidt, kig fremad, og tænk på at det ville være værre med 4 år mere med VKO.
Jeg vil forsøge selv at finde energien og tålmodigheden, for jeg tror på en fælles fremtid, hvor vi skaber et Danmark hvor der rent faktisk ER plads til alle.
Aarhus i benhårde besparelser - igen
Jeg hader nulvækst! For i Aarhus har vi måtte spare 220 millioner kroner igen. Fra en kasse som i forvejen er maksimalt presset, i en by fyldt med borgere som har rigtig svært ved at forstå og acceptere det. Det har faktisk været nogle uger som ikke har været særligt sjove, alt ses ligesom i et nedslående lys, bekymring for fremtiden er nok en passende beskrivelse.
Et frikvarter
Omvendt har jeg en weekend hjemme, en weekend sammen med min familie, i min have, hvor jeg har fået sovet ud, og haft tid til at tænke. Det har været godt.
Bekymringer er der stadig
Jeg er stadig bekymret og mærket af besparelserne, og stadig overrasket over at flertallet var så lille. Den lille forskel gør, at vi som socialdemokrater må lægge hovedet og hjerterne i blød. Vi må give hvad der rettelig tilhører SF, Ø og de Radikale, der er noget tilbage til os selv - ja så bør vi nok være glade. Så derude i Danmark - væbn jer med tålmod, solidariteten og fællesskabet kommer. Men det varer lidt, kig fremad, og tænk på at det ville være værre med 4 år mere med VKO.
Jeg vil forsøge selv at finde energien og tålmodigheden, for jeg tror på en fælles fremtid, hvor vi skaber et Danmark hvor der rent faktisk ER plads til alle.
søndag den 18. september 2011
Drømmen om en ny fremtid
Jeg er ved at være udsovet, og ved at lande efter et valg, der var alt for spændende. Vi vandt, og resten tabte. Når man sådan har fået sovet på det, så er det faktisk ikke så rar en tanke, at så mange mennesker går rundt med en følelse en oplevelse af at have tabt. Jeg tænker, at vi nu har en forpligtelse på at samle Danmark igen.
Solidaritet
Ja, det ville have været rart, mere komfortabelt at have et flertal, men på denne måde er vi nødt til at indlede dialog. Det kan kun være godt for Danmark. Alt for mange år er spildt på "dem og os", på stigmatisering og udelukkelse fra fællesskabet. De der ikke kan arbejde, de der er mørke eller ikke født i Danmark, de der har et handicap, de der er født som piger, Og så videre. Alt for meget de sidste år har været baseret på udelukkelse, i stedet for inkludering og solidaritet. Det skal stoppes.
Helle for Helle
Jeg tror på at Helle kan skabe det sammenhold der er nødvendigt, for at Danmark igen placerer sig centralt på det verdenskortet. Hun har evnen til at lytte til andre, hun er ihærdig, og så er hun parat til at flytte sig, give andre rum og plads.
En påstand, min påstand
Et andet plus på kontoen er, at der nu er så mange kvinder øverst placeret, i det politiske spektrum. Det viser sig nemlig i store forhandlingssituationer, at kvinder er langt mere fokuseret på processen. Kvinder er bedre til at forstå, at din forhandlingsmodparts oplevelse af resultatet, ofte er afgørende for at kunne opnå en konstruktiv overordnet set. I stedet for fokusere på resultatet er det bedst opnåelige for en selv. Derfor tror jeg at Helle, Margrethe og Johanne nok skal klare ærterne, og så er Villy jo også i god kontakt med sin feminine side. Jeg ved godt at det er en noget vild og voldsom, (og for nogen feministisk) udlægning. Når man analyserer store forhandlingssituationer,og sammenholder resultaterne med forhandlingsparternes oplevelse og efterfølgende lyst til at indlede en ny forhandling, er der en klar overvægt af succeser i forhandlingsforløb med kvinder i magtens centrum. Hold da op, en lang sætning.
Solidaritet
Ja, det ville have været rart, mere komfortabelt at have et flertal, men på denne måde er vi nødt til at indlede dialog. Det kan kun være godt for Danmark. Alt for mange år er spildt på "dem og os", på stigmatisering og udelukkelse fra fællesskabet. De der ikke kan arbejde, de der er mørke eller ikke født i Danmark, de der har et handicap, de der er født som piger, Og så videre. Alt for meget de sidste år har været baseret på udelukkelse, i stedet for inkludering og solidaritet. Det skal stoppes.
Helle for Helle
Jeg tror på at Helle kan skabe det sammenhold der er nødvendigt, for at Danmark igen placerer sig centralt på det verdenskortet. Hun har evnen til at lytte til andre, hun er ihærdig, og så er hun parat til at flytte sig, give andre rum og plads.
En påstand, min påstand
Et andet plus på kontoen er, at der nu er så mange kvinder øverst placeret, i det politiske spektrum. Det viser sig nemlig i store forhandlingssituationer, at kvinder er langt mere fokuseret på processen. Kvinder er bedre til at forstå, at din forhandlingsmodparts oplevelse af resultatet, ofte er afgørende for at kunne opnå en konstruktiv overordnet set. I stedet for fokusere på resultatet er det bedst opnåelige for en selv. Derfor tror jeg at Helle, Margrethe og Johanne nok skal klare ærterne, og så er Villy jo også i god kontakt med sin feminine side. Jeg ved godt at det er en noget vild og voldsom, (og for nogen feministisk) udlægning. Når man analyserer store forhandlingssituationer,og sammenholder resultaterne med forhandlingsparternes oplevelse og efterfølgende lyst til at indlede en ny forhandling, er der en klar overvægt af succeser i forhandlingsforløb med kvinder i magtens centrum. Hold da op, en lang sætning.
onsdag den 14. september 2011
Nok er nok - stem rød blok!
Så er det tid til at vælge en anden vej for Danmark.
Nu er det nu at du kan sige; nok er nok. Og jeg vil foreslå, at du stemmer på et parti som støtter hende her som statsminister. Det er hende som kan få Danmark tilbage på det globale verdenskort. Det er hende som kan skabe vækst for erhvervslivet og få fattigdommen ned.
Sæt dit kryds ved Socialdemokraterne, eller en anden på rød blok.
søndag den 11. september 2011
90-85 en evig jagt på den rigtige kombination
2-0, 90-85, 9/11, snart 40...
Tal betyder meget i disse tider. Nicklas Bendtner og hans fod fik endelig kickstartet de danske EM drømme igen. Det er længe siden at den fod har været brugt, så kampen mod Norge var en tiltrængt opmuntring. Danmark behøver fællesskab, vi har brug noget at samles om, en, begivenheder hvor vi alle trækker i samme retning. På torsdag har vi en sådan begivenhed, en begivenhed, der alt andet lige er af større betydning end 3 point mod Norge.
En festdag for demokratiet
Torsdag fester demokratiet, eller den måde vi tænker demokrati på. Der er valg i Danmark, og vi er mange, der uanset om vi foretrækker Helle, Margrethe, Villy eller Løkke glæder os. Vi glæder os over lejligheden til at bidrage til samfundet. Torsdag er vores talerør, dagen hvor ingen bestemmer over os, og ingen kigger os over skulderen. Vi sætter vores kryds, hvor vi sætter det er en privatsag. Vi er helt alene, og alligevel fælles. Torsdag er en dag domineret af tal, på overfladen kan det lyde trist og kedeligt. Meningsmålinger, exit polls, stemmeanalyser, billeder af Løkke og Helle ved stemmeurnen, umiddelbart lyder det ikke ligeså ophidsende som Danmark-Norge i Parken. Vi skal huske at at alle de tørre tal, repræsenterer drømme og håb for fremtiden.
Torsdag er i sandhed festdag for demokratiet.
Angrebet som forandrede verden
Vores forældre kan huske hvor de var da Kennedy blev myrdet - vi husker 9/11. Jeg var lige kommet hjem fra arbejde, min veninde Margit, som jeg boede med på det tidspunkt skreg at jeg skulle komme ind til TV'et. Der stod jeg med overtøjet på, og troede det var løgn. Fornemmelsen af flyene, af tårnene, af panikken, glemmer jeg aldrig. Den dag forandrede verden, den ændrede vores forhold til andre kulturer, religioner, den flyttede vores moralske ståsted.
Jeg var i USA året efter, først på karate-seminar, og derefter en smule turisme i New York. At se ground zero, var ufatteligt. Lidt over et år senere lå det der stadig, et enormt hul. Med kraner og gravkøer, der mest lignede små legetøjsbiler, maskineri der stædigt insisterer på at læge et åbent sår. Det var så stort, så massivt, at det blev printet ind på nethinden.
Tal er mærkelige
Om lidt bliver jeg 40 - da jeg blev tyve kunne jeg ikke overskue det. Nu er det faktisk rart, livet bliver bedre. Og pyt - det er jo bare et tal. 40. den 20/10 - en dejlig rund dag. Kan du huske da du var barn? Dem på 40 var oldsager. En gang imellem vover jeg at se mig selv igennem mine veninders børns øjne, er jeg også en oldsag? Min mormor var rynket og gammel da hun var 60 - hun fortalte mig en stor hemmelighed, at det udenpå ikke var som det inden i. At hun var ung indvendig. Nu hvor jeg nærmer mig det store 4 0, sender jeg hende en kærlig tanke, for hun var ikke helt gal på den.
Men den vigtigste dag, er lige nu på torsdag - Dagen hvor vi alle tæller med. Tag det til dig, respekter det, lad det ikke være et spørgsmål om tal, men om værdier og hjerteblod. Stem, sæt dit kryds med dit hjerteblod.
Tal betyder meget i disse tider. Nicklas Bendtner og hans fod fik endelig kickstartet de danske EM drømme igen. Det er længe siden at den fod har været brugt, så kampen mod Norge var en tiltrængt opmuntring. Danmark behøver fællesskab, vi har brug noget at samles om, en, begivenheder hvor vi alle trækker i samme retning. På torsdag har vi en sådan begivenhed, en begivenhed, der alt andet lige er af større betydning end 3 point mod Norge.
En festdag for demokratiet
Torsdag fester demokratiet, eller den måde vi tænker demokrati på. Der er valg i Danmark, og vi er mange, der uanset om vi foretrækker Helle, Margrethe, Villy eller Løkke glæder os. Vi glæder os over lejligheden til at bidrage til samfundet. Torsdag er vores talerør, dagen hvor ingen bestemmer over os, og ingen kigger os over skulderen. Vi sætter vores kryds, hvor vi sætter det er en privatsag. Vi er helt alene, og alligevel fælles. Torsdag er en dag domineret af tal, på overfladen kan det lyde trist og kedeligt. Meningsmålinger, exit polls, stemmeanalyser, billeder af Løkke og Helle ved stemmeurnen, umiddelbart lyder det ikke ligeså ophidsende som Danmark-Norge i Parken. Vi skal huske at at alle de tørre tal, repræsenterer drømme og håb for fremtiden.
Torsdag er i sandhed festdag for demokratiet.
Angrebet som forandrede verden
Vores forældre kan huske hvor de var da Kennedy blev myrdet - vi husker 9/11. Jeg var lige kommet hjem fra arbejde, min veninde Margit, som jeg boede med på det tidspunkt skreg at jeg skulle komme ind til TV'et. Der stod jeg med overtøjet på, og troede det var løgn. Fornemmelsen af flyene, af tårnene, af panikken, glemmer jeg aldrig. Den dag forandrede verden, den ændrede vores forhold til andre kulturer, religioner, den flyttede vores moralske ståsted.
Jeg var i USA året efter, først på karate-seminar, og derefter en smule turisme i New York. At se ground zero, var ufatteligt. Lidt over et år senere lå det der stadig, et enormt hul. Med kraner og gravkøer, der mest lignede små legetøjsbiler, maskineri der stædigt insisterer på at læge et åbent sår. Det var så stort, så massivt, at det blev printet ind på nethinden.
Tal er mærkelige
Om lidt bliver jeg 40 - da jeg blev tyve kunne jeg ikke overskue det. Nu er det faktisk rart, livet bliver bedre. Og pyt - det er jo bare et tal. 40. den 20/10 - en dejlig rund dag. Kan du huske da du var barn? Dem på 40 var oldsager. En gang imellem vover jeg at se mig selv igennem mine veninders børns øjne, er jeg også en oldsag? Min mormor var rynket og gammel da hun var 60 - hun fortalte mig en stor hemmelighed, at det udenpå ikke var som det inden i. At hun var ung indvendig. Nu hvor jeg nærmer mig det store 4 0, sender jeg hende en kærlig tanke, for hun var ikke helt gal på den.
Men den vigtigste dag, er lige nu på torsdag - Dagen hvor vi alle tæller med. Tag det til dig, respekter det, lad det ikke være et spørgsmål om tal, men om værdier og hjerteblod. Stem, sæt dit kryds med dit hjerteblod.
søndag den 4. september 2011
en tom morgen
Jeg har startet mange gange på denne morgens blog. Det er ligesom den ikke rigtigt kan tage form. For der er så meget man kan skrive, her midt i valgkampen, og alligevel synes jeg at der er sagt og skrevet så meget - og alligevel ikke rigtigt noget.
Gammeldags vælgermøder
Tonen har ikke været specielt hård, nærmere ligegyldig, ingen går ligesom ned i substansen. Jeg savner næsten de timelange gammeldags vælgermøder i støvede skolehaller, med en toastmaster og spørgsmål fra salen. Debatter hvor man gik i kødet på hinanden, følte hinanden på tænderne og talte med, og til borgerne. Stedet hvor man fik syn for sagen, og fandt ud hvad den enkelte stod for.
ADHD konference
Midt i en travl valgkampstid, tog jeg med min skole på ADHD konference i Nyborg. Temaet var inklusion i folkeskolen, et emne som er centralt, både politisk og fagligt.Derudover kom vi også ind i debatten om medicin vs. pædagogik. Selvom vi ved at medicin i høj grad hjælper mennesker med ADHD hjælp, så vender vi konstant tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt vi skal medicinere eller ej. For modstandere af medicinering, fremstilles det ofte som mistænkeligt, at det særligt er skolerne der er fortaler for medicinering.
Folkeskolen som konstruktion, vil altid gøre en ADHD-elevs koncentrationsvanskeligheder og udfordringer med det sociale samvær,tydeligere. Mellem familien, den sociale kontekst og skolen, er skolen den instans, der har de bedste forudsætninger for at identificere problemer, og derfor er det ofte dem der anbefaler medicin. Jeg ville ønske at debatten flyttede sig lidt. Måske vi i stedet kunne tale om kvaliteterne ved vanskelighederne, om hvordan det at være anderledes bidrager til nytænkning i vores samfund.
Mangfoldighed
Jeg har arbejdet meget med mangfoldighed i mange sammenhænge, og har haft min del af "øv-oplevelser". Vi burde da kunne finde ud af at inkludere mennesker, i stedet for hele tiden at støde dem fra os. Vi identificerer hele tiden små grupper, og konstaterer at de ikke er helt som os andre. Vi laver særlige krav til dem, særlige ordninger, uden at forholde os til denne gruppes konkrete virkelighed og kapacitet. Skulle vi ikke hellere overveje hvordan vi alle får en mulighed for at bidrage.
Æbler og vandboringer
På Torvet var jeg ude at dele roser ud med Nicolai Wammen, det var en skøn formiddag, en af dem der har været for få af denne sommer. Jeg faldt i snak med "naboen" til vores stand, den lokale æbleavler, vi fik os en god snak om sprøjtning og grundvandsbeskyttelse. Han forklarede at en hvis grad af sprøjtning var nødvendig, hvis også små abildgårde skal overleve. Han fortalte at de sprøjtemidler som de bruger, hverken forurener grundvandet eller æblerne.
Han kaldte de 300 meters afstand til en grundvandsboring for tom signalpolitik, og slet ikke undersøgt grundigt nok. Jeg ved det ikke, mit første instinkt er at være imod al sprøjtning. Som udgangspunkt kan jeg godt leve med en orm i mit æble, hvis det gør at jeg kan slippe for al den kemi. Men hvad nu hvis æblemanden har fat i noget? Når jeg får tid vil jeg forsøge at sætte mig mere ind i fakta, så jeg kan tage stilling på et mere oplyst grundlag.
Gammeldags vælgermøder
Tonen har ikke været specielt hård, nærmere ligegyldig, ingen går ligesom ned i substansen. Jeg savner næsten de timelange gammeldags vælgermøder i støvede skolehaller, med en toastmaster og spørgsmål fra salen. Debatter hvor man gik i kødet på hinanden, følte hinanden på tænderne og talte med, og til borgerne. Stedet hvor man fik syn for sagen, og fandt ud hvad den enkelte stod for.
ADHD konference
Midt i en travl valgkampstid, tog jeg med min skole på ADHD konference i Nyborg. Temaet var inklusion i folkeskolen, et emne som er centralt, både politisk og fagligt.Derudover kom vi også ind i debatten om medicin vs. pædagogik. Selvom vi ved at medicin i høj grad hjælper mennesker med ADHD hjælp, så vender vi konstant tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt vi skal medicinere eller ej. For modstandere af medicinering, fremstilles det ofte som mistænkeligt, at det særligt er skolerne der er fortaler for medicinering.
Folkeskolen som konstruktion, vil altid gøre en ADHD-elevs koncentrationsvanskeligheder og udfordringer med det sociale samvær,tydeligere. Mellem familien, den sociale kontekst og skolen, er skolen den instans, der har de bedste forudsætninger for at identificere problemer, og derfor er det ofte dem der anbefaler medicin. Jeg ville ønske at debatten flyttede sig lidt. Måske vi i stedet kunne tale om kvaliteterne ved vanskelighederne, om hvordan det at være anderledes bidrager til nytænkning i vores samfund.
Mangfoldighed
Jeg har arbejdet meget med mangfoldighed i mange sammenhænge, og har haft min del af "øv-oplevelser". Vi burde da kunne finde ud af at inkludere mennesker, i stedet for hele tiden at støde dem fra os. Vi identificerer hele tiden små grupper, og konstaterer at de ikke er helt som os andre. Vi laver særlige krav til dem, særlige ordninger, uden at forholde os til denne gruppes konkrete virkelighed og kapacitet. Skulle vi ikke hellere overveje hvordan vi alle får en mulighed for at bidrage.
Æbler og vandboringer
På Torvet var jeg ude at dele roser ud med Nicolai Wammen, det var en skøn formiddag, en af dem der har været for få af denne sommer. Jeg faldt i snak med "naboen" til vores stand, den lokale æbleavler, vi fik os en god snak om sprøjtning og grundvandsbeskyttelse. Han forklarede at en hvis grad af sprøjtning var nødvendig, hvis også små abildgårde skal overleve. Han fortalte at de sprøjtemidler som de bruger, hverken forurener grundvandet eller æblerne.
Han kaldte de 300 meters afstand til en grundvandsboring for tom signalpolitik, og slet ikke undersøgt grundigt nok. Jeg ved det ikke, mit første instinkt er at være imod al sprøjtning. Som udgangspunkt kan jeg godt leve med en orm i mit æble, hvis det gør at jeg kan slippe for al den kemi. Men hvad nu hvis æblemanden har fat i noget? Når jeg får tid vil jeg forsøge at sætte mig mere ind i fakta, så jeg kan tage stilling på et mere oplyst grundlag.
Abonner på:
Opslag (Atom)
