Kære Helle
Det bliver lidt kort - for jeg er ved at pakke min svampekurv med skarpe knive og varm kaffe. Jeg er vild med Aarhus - og takker dig for at blive på posten som landets statsminister, og for at sende en stærk kvinde til EU og en sej aarhusianer direkte ind på posten som leder af Det Radiale Venstre.
Jeg ville ønske at 3F og co havde ventet med deres ego-trip til i dag.
Det skal ikke herske tvivl om, fru statsminister, at du har min fulde opbakning. Jeg satte mit kryds hos dig - og jeg gør det igen.
Men det ER hårdt når man ser venner og familie være pressede eller smidt af dagpengene, når man oplever at de psykiske syge endnu ikke er sikret på finansloven på lige fod med kræft.
Jeg synes forskning i kræft er vigtig, men jeg synes nu nok at der er viden nok, som styrker ideen om at vi ville komme mileskridt foran i forskning på psykisk sygdom.
Så kære Helle T. Tak for Morten Østergaard som ny regeringsleder for R. Tak fordi du blev, og tak for at du valgte en stærk kvinde til EUs magtspil.
Og skulle vi så ikke sammen arbejde for at få danskerne til at forstå, hvad det er vi Socialdemokrater er drevet af?
Nå du, Fru minster - Karl Johan og almindelig kantarel trækker - vend du tilbage til Borgen med fornyet kræfter, her i huset hepper vi på dig!
mange hilsner
Camilla
kvinde, socialdemokrat, aarhusianer, dansker, fortaler for dem som kan selv, og alle de andre,svampejæger og ven.
søndag den 31. august 2014
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar