Lyset i mørket

Ok - det har været nogle hårde uger, med kovendinger både på lokalt og nationalt plan. Sådan nogle uger,  hvor det gælder om at holde fokus og se fremad.

Den dårlige samvittighed
Og hvordan gør man egentlig det i en mørk, kold og lige nu ret våd tid? Jeg forsøger at hygge mig, skabe en god stemning i privaten. Jeg tænder lys, og forsøger at lave rigtig simremad, den slags man bliver glad af.
Jeg gør hvad jeg kan for at blive ved med at tage cykelen, og de dage (som i dag) hvor jeg tager bussen, lægger jeg den dårlige samvittighed nederst i bunken, for den bliver man ihvertfald ikke mere lykkelig af.

Listerne
Lister - der bliver skrevet lister. Julegavelister, småkagelister, lister over dekorationer jeg har intention om at lave, lister over julekort som skal skrives, sylte, glamestersild og langelandske fedtegrever. Lister med dette og hint.
Jeg elsker lister. Og jeg elsker jul. Jul og lister høre sammen, synes jeg. Jeg har altid, så længe jeg kan huske arbejdet med lister. Det er ganske nedarvet, min mor havde kolloner med opgaver og min far har lavet lister med data om alt, for eksempel kattekillingernes vægt.

Magien
Udfordringen er nok gemalens mere eller mindre desperate udtryk over længden af listerne, og blikket på kalenderen, fyldt med julefrokoster og byrådsmøder, og skolemøder og partiforeningsmøder. Men han forstår det jo slet ikke. For lister er magiske. Lister er frydefylde, og giver håb om at man når ALT. De rummer drømmen og håbet om det hele. Det er ikke min TRO, at jeg rent faktisk når det hele - for hvem kan det? Jeg er jo ikke "super-mum", så jeg tager gerne en smutvej i ny og næ. Jeg køber kransen til døren, aftaler med veninden om at dele småkage byrden, så hun bager vaniljekransene og jeg tager korender-kagerne. Men jeg må også indrømme at det ikke er alt, jeg vil gå på kompromis med, der er ting kun min far og jeg kan lave, så vi begge er tilfredse.

Lad ikke mørket tage over
Så når dagene er lidt hårde, og stemmerne bliver lidt skingre, så er det godt at gå i køkkenet og i haven. Jeg har skrevet om det før, det er zen for mig. Det giver mig den energi, og den aflad som ikke altid findes i den travle hverdag.