Sommeren har som altid været agurketid, fyldt med politiske prøveballoner. Denne sommer er ingen undtagelse. Mens USA ruster sig til valget der som bekendt er ekstremt vigtigt for hele verdenssamfundet, mens Syriens styre myrder løs, mens Israel stadig laver bosættelser, og Europa vipper på kanten til økonomisk ruin, drejer debatten i Aarhus sig om, hvorvidt byen skal modtage en gave eller ej.
Jeg kan godt blive lidt politisk træt. Træt fordi en statue ved navn Store Robert skal fylde sommeraviserne. Istedet for den vigtige debat om, om fædre at skal have ligeret til lige information om deres børn, om barselsorlov og børnepenge bliver fordelt lige, om pasningen af vores ældre rummer kvalitet og indlevelse nok, om vores skoler og daginstitutioner stadig skal hvile på kvalitet og udvikling, skal jeg tage stilling til om en statue er flot eller grim. "En hæslig plet på vores smukke natur", eller "En storslået pryd for byen".
Jeg synes også at det er lidt pudsigt at vores kulturrådmand stiller sig i spidsen for synspunktet om, at kunsten skal lide døden i Aarhus. Jeg ville kunne forstå så mange andre, men at kulturrådmanden siger nej til kultur - det er da lidt pudsigt. Man skulle ikke tro der var så store vanskeligheder forbundet med at administrere en statue ude på havet. Men det er der åbenbart, så jeg har været i tv, og udtalt mig om statuen. Så man kan sige at der kom en smule godt ud af den historie, alle, inklusive rådmanden fik deres 15 sekunders taletid på skærmen.
Politik er til tider noget underligt noget.
