Der er en særlig glæde ved at lægge den sidste mursten, og
kunne rette sig op og se på bygningen, der er blevet til ved hjælp af dine egne
hænder. Der er en særlig stolthed forbundet med at slå det sidste søm i, tørre
sveden af panden, og vide at det søm vil holde 50 år, måske mere.
Høj dansk faglighed
Danske håndværkere har altid været kendetegnet af høj
faglighed og en fantastisk kvalitetsorienteret tilgang til opgaven. Desværre er
det sådan, at der, som det ser ud nu, vil blive færre og færre af dem fremover.
Danske unges søgning af håndværksmæssige erhvervsuddannelser falder nemlig med
alarmerende hast. En del af det fald, skyldes naturligvis mangelen på
praktikpladser, men en anden grund er desværre, at håndværksfagene, har tabt
prestige blandt danske unge.
Det er ok med andre ungdomsuddannelser en gymnasiet
Blandt alt for mange danske unge i dag, finder man
desværre den fordom, at hvis ikke du starter på en gymnasial uddannelse
umiddelbart efter folkeskolen, så er du lidt ”dum”. Det er de færreste unge der
er modne nok til at modstå sådanne fordomme, og frivilligt lade sig stemple som
”dum”. Derfor er der mange unge med en god håndværker i maven, der vælger en
erhvervsuddannelse fra, simpelthen af frygt for at skille sig ud. De vælger
gymnasiet i stedet, og keder sig i 3 år.
Skills - DM i håndværk
Det har hverken samfundet eller de unge råd til. Derfor er
det nødvendigt med initiativer der kan få kontakt med de unge ved netop den
skillevej, og få fortalt, at de med en erhvervsuddannelse får medlemskab i en
branche, der både løfter autoritet og ansvar. Et fællesskab der i sig selv
forudsætter ordentlighed og solidaritet. Et sådant initiativ er Aarhus så
heldige at skulle huse til vinter. Fra den 01-01 og to dage frem afholder
erhvervsskolerne DM i skills i Aarhus. For skolernes elever, er
konkurrenceelementet en motivationsfaktor og eksponent for deres faglige
identitet. For folkeskolens ældre børn er det en sjov og intelligent måde, at
introducere dem for de mange gode uddannelser der tilbydes i Danmark.
Aarhus kommune bakker op
Det er
vigtigt at Aarhus kommune bakker op om sådanne initiativer, for at bekæmpe den
uretfærdige stigmatisering af erhvervsuddannelserne, der desværre eksisterer
blandt danske unge. Socialdemokraterne vil fortsat have intenst fokus på
beskæftigelse og uddannelse af Aarhus kommunes unge, og er som altid parate til
at tænke i nye baner for at løse den store opgave det er at sikre den
beskæftigelse og arbejdsressource der vil være livsnødvendig for kommunen i
årene fremover.