Vilde med Vestas, vindmøller, vandmiljø

Staten har taget patent på vindmøller på havet, og overladt kravet om vindmøller på land til kommunerne. Det er en reel udfordring i en så folkerig kommune som Aarhus, at finde en placering der ikke vil genere nogen. Jeg mener at der er mange andre steder i Danmark, hvor befolkningstætheden ikke har sådan en karakter, at vindmøller vil være i vejen, heller ikke de store af slagsen.

Vilde med Vestas
I Aarhus er vi vilde med Vestas. En arbejdsplads hvor folk er glade for at arbejde, de producerer noget fornuftigt, de indgår i et fornuftigt og konstruktivt samspil med byen. Med en virksomhed af denne karakter, og en regering og et byråd der mener at en stærk grøn linje er vigtig, skal vi selvfølgelig også have vindmøller.
Men når man kommer rundt i centre og på torve og taler med folk,så er kæmpevindmøller et stort kapitel. De støjer og forstyrrer, slet ikke rare at bo ved siden af.
Hvad gør vi? Hvordan markere vi en seriøs grøn linje i Aarhus - samtidig med at tage et reelt og ordentligt hensyn til borgernes trivsel?

At satse butikken
Kunne man satse butikken og begynde at se på møller på havet - eller rettere bugten? Aarhus bugten? Kunne man lave tuer og rev møllerne kunne stå på? Udover at placeringen formentlig er den der vil genere færrest Aarhusianere, kunne en anden gevinst være at disse rev ville være medvirkende til et bedre vandmiljø, i danske farvande.
Broerne rundt om i de danske have for eksempel, har jo vist sig at være yndede yngleplads for muslinger og østers der filtrerer vandet og renser det.

Muslinger og østers
Vi ser allerede at de rev som Aarhus nye byområder er bygget på er begyndt at tiltrække muslinger, og nogle mener at have set marsvin og sæler igen. Kunne vi tænke helt anderledes, skabe områder hvor hverken borger eller miljø tager skade af store vindmøller, men i stedet begge styrkes?

Urban Gardening - en mulighed for både store og små

Vi behøver grønt omkring os, og inden i os. Vores natur behøver biodiversitet, altså insekter, amøber, biller, bier, svampesporer og meget andet godt, der hjælper os med at få nedbrudt grønt materiale og befrugter landmændenes og gartnernes afgrøder. Det gælder faktisk også i din egen have.

Urban Gardening ved Haral Jensens Plads
Lige nu er der en strømning der gør at vi laver små haver, hvor der er plads. Små grønne steder, hvor der kan gro en blomst eller en tomat. Det giver glæde når man cykler forbi Harald Jensens Plads, og der står en lille have i den grønne strimmel mellem cykelstien og den trafikkerede vej. Børn planter bønner i deres daginstitutioner, og holder kaniner, der er krydderurter ved sandkassen, og salat i altankasserne.

Du kan også gøre noget
Du kan også hjælpe med. Du behøver ikke at være så streng med ukrudtslugningen, smid benene op i hængekøjen i stedet, og lad dog bare den forbistrede skvalderkål blomstre. Den kan insekterne nemlig rigtig godt lide. Til efteråret kan du overveje at plante stauder som solsorte og pindsvin kan gemme sig i, hvor humlebien kan flyve fra blomst til blomst.

Hippi-fis - næ nej
Og det er ikke bare noget hippie-fis. Det virker faktisk. Vores haver og vores natur er blevet så friserede, så pæne, at vi langsomt, men sikkert er ved at miste den biodiversitet der er livsnødvendig for verden og dermed os mennesker. Det er en gravalvorlig problematik, der er brug for at vi alle tager stilling til. Der er brug for dig. Der er brug for din altankasse, din forhave, din villahave og din kolonihave. Vi har brug en hær af almindelige borgere som gør op med pænheden og drømmer om vilde grøftekanter, og engarealer der indbyder storken til at vende tilbage. Vi har brug for at Bauhaus og Silvan ikke kan sælge deres lorte RoundUp, uanset hvor billigt de laver skidtet.

Signe Wenneberg
Synes du at det er lidt svært at komme i gang, så læs Signes bog. Signe er megasej, hun kan få alt til at give mening og gøre det let samtidig med. Hun og mange biologer rundt om i verden, har fat i noget rigtigt. I min have gror alt vildt, mit æbletræ har så mange æbler i år, mine hestebønner skaber skjul for mine musvitter. Pyt med, at der er lidt græs og fuglegræs mellem rækkerne af salat. Hønsene luger mellem roserne, engang imellem tager de også noget der faktisk skulle være der, men de lever jeg med. Denne lidt afslappede tilgang til mit haveliv, gør det faktisk muligt er for mig at have en lille køkkenhave, også i de uger hvor arbejdsprogrammet strammer til. 

Sargfabric i Wien
Her er et par billeder fra et bofællesskab i Wien jeg var på besøgte i, da jeg var på studietur med Sundhed og Omsorgsudvalget. De havde taghaver med frugttræer og kolonihaver på taget. Der var tomater, bønner og krydderurter overalt på gangene. Vi har en del boligforeninger med lange betongange, som kunne udnyttes til planter. De ville være en fryd for øjet  - og for ganen.