Hvordan man når alles tanker og ideer

Vi skal spare i Århus kommune - mange penge. Rigtig mange penge. 362 millioner kroner bare på servicen til borgerne. Vi skal spare på pædagogerne, på de mennesker som sørger for at vi betaler det vi skal, og får de penge vi skal. Vi skal spare på eksperterne som hjælper med at træffe gode valg, og på de grønne medarbejdere som holder byens gader og veje pæne.

Mærkbart
Vi kommer til at mærke det. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, uden at vi vil kunne mærke det. Fra torsdag til fredag fra tidligt om morgen, til tidligt næste morgen var jeg med til forhandlingerne om hvordan rammerne skulle sættes. Mandag var jeg til ledelsesmøde på min skole, og så hvordan budgettallene var udmøntet på min egen skole. Benhård virkelighed.

Processen
Jeg er optaget af processen. Når jeg tænker tilbage på politik, synes jeg at der alt for ofte, har været alt for lidt fokus på processen. Vi beslutter og bestemmer,- men hvordan bliver det modtaget? Og forstået?

Så hvordan nu?
Så mit spørgsmål bliver - hvordan får vi som politikere, borgernes ideer på banen? Flere siger at det hele kan spares på administrationen. Andre, at det ikke bliver til så mange millioner som vi først troede - men hvad tænker du? Når rammen er sat, er det vilkårene. Hvordan gør vi det så? Hvad skal der til, for at du kommer med dit bud? Vi behøver det- så vi kan træffe ordentlige beslutninger. Inden for rammen, men stadig med fodfæste i virkeligheden.

hvorfor dog ikke blot sige at det er hudfarven?

Morgenen startede med at kæresten sagde, at man ikke længere skal kunne blive familiesammenført hvis man bor i en ghetto.
Man kan altså ikke blive familiesammenført, hvis man ikke har arbejde i min. ½ delen af året, man skal betale penge for en danskprøve, for at blive familiesammenført, man skal have været her i 9 år ikke været på overførselsindkomst. Kun 2 børn, ellers ingen børnepenge fra det 3 barn...
Man må altså ikke have været syg, brækket et ben eller have haft brug for anden offentlig støtte. VKOs seneste salut, er altså ikke bare, at vi i Danmark kun ønsker dem som "bidrager positivt" til samfundet, og nu må man altså heller ikke bo i ghettoen.
Jeg spørger bare, hvorfor siger de ikke bare at der er farver på mennesker de kan lide og farver de ikke kan? Jeg bliver så vred. Er det ok? Er det niveauet i dansk politik? At et parti gang efter gang går bevidst efter en bestemt gruppe - peger dem ud, det er deres skyld dem der?
Jeg har lige været i Kvindehuset i Viby, et skønt sted, hvor man ikke ser på alder eller job, eller hvilken farve eller hvilken del af Århus man kommer fra. Det er stedet hvor man henter kaffe til naboen og sin næste. Her tør man debattere det som er svært. Som børneopdragelse, tro og politik. Her fortæller kvinderne om århusianske daginstitutioner, som har vanskeligt ved at forstå en flerkulturel familie, og hvordan kvinder tænker om at være en del af et flerkulturelt miljø. Både at være århusiander og iraner, palæstinenser, somalier, islænding. Hvor er vores skam i livet?
At sige at man ikke kan blive familiesammenført hvis man bor i en gettho? Hvilken en af dem? Gellerup? Skådebakker?
Skam jer - det er Næsten I taler om.

Om at bidrage til et samfund

Det undrer mig, hvordan DF konstant kan give mørke mennesker skylden. I de sidste ti år har Pia K og DF, langsomt og sikkert ændret tonen om hvordan man kan tale om andre mennesker. Senest eksempel er, at vi kun ønsker mennesker som bidrager til det danske samfund, folk som er lette at integrere - og hvordan er det så vi definerer dette?

Jeg tror nu på at vi får det bedste ud af folk, ved at tro det bedste om dem. Desværre er det ikke hvad Danmark pt præsterer. I kommunerne er vi pålagt en beskæftigelsespolitik, hvor mennesker som modtager kontanthjælp mister deres kontant hjælp hvis de er gift, eller lever i gifteligende forhold med en anden på overførselsindkomst. Alt privatliv er idag underlagt, nærmest absurde, kontrolforanstalninger.
Hvor går grænsen egentlig? Vi må se på hvilke initiativer som virker, hvornår er det at man oplever at man bidrager til et samfund? Hvornår og hvordan bliver man en del af et samfund?
Hvor findes de steder som rummer mennesker som ønsker at bidrage, som på hver deres måde kan få mennesker op ad stolen - med tillid til at mennesker kan gørre en forskel - et lille skridt af gangen.

Ligestilling - et faktum?

Så fik vi sat navn på de nye byrødder. Et blik hen over medlemmerne efterlader et mere mangfoldigt look. Knap så mange ældre mænd, og flere kvinder. Og kvinder i alle aldre vel at mærke. Vi manglede vores nye medsøstre. Så hvordan får vi jer i tale? Mine nye medsøstre? Vi får et århusiansk byråd med højt, mellem og lavt uddannede kvinder. Kvinder som tjener meget og kvinder som tjener lidt. Vi mangler også jer som er privat ansatte og kun få med børn.

Jeg vil som medlem af det nye byråd sætte fokus på dette.
En af mine nuværende kollegaer, siger ofte at vi uddannede kvinder stiller os på ryggen af de ufaglærte. For fokus på ligestilling handler stadig kun om 3 ting - løn, løn og løn. Og så udspringer pensionen jo af dette.

signal politik i modul ordningen

Hvordan kan det være at Venstre ikke kan se, at borgerene ikke ønsker den ordning, at fagligheden har lidt et knæk? Den foregående borgmester og rådmand Louise Gade indførte modulordningen, der har kostet meget mere end bare besparelser?
Frit valg? Ønsker Venstre virkelig at sætte faglighed og kvalitet overstyr for valgfrihed?

Jeg tror på fællesskab og fælles ansvar. Vi må som politikere lytte til hvad borgere og fagfolk mener. Det er på tide vi får en anden rådmand på den post.
En politiker som tænker med både hjerte og hjerne.
Tak til borgmesteren for at se hvornår nok er nok.

1 uge i valgkampen

så er der gået valgkamp i den. Hver aften i denne uge er fyldt med paneldebat og møder med de århusianske borgere.

Det er dejligt, at få lov til at være indbudt til debat.

Men valgkamp er andet også. For mig handler det også om, at få tid til at skrive læserbreve, at få læst aviserne ordentligt.

"Bøde" for genindlæggelse

For eksempel kunne jeg så i avisen sidst på ugen, se at regeringen ønsker et nyt tiltag hvor de igen vil straffe kommunerne ved at give en slags bøde for de genindlæggelser som kommunen har. Men ikke nok med det, de ønsker også at straffe regionen for at udskrive, hvis borgeren skal indlægges igen. Nu er jeg jo uddannet lærer, og i al den tid jeg har beskæftiget mig med børn, så har det vist sig at straf ikke hjælper. Det hjælper heller ikke synderligt på de kriminelle voksne - hvorfor skulle det så hjælpe regionerne og kommunen?

Måske skulle regeringen istedet se om bagved, om hvorfor det sker.

Så meget mere

Så er valgkamp også klistring af plakater, ophængning af plakater. Vi er ved at få overblik over plader og hvor meget klister vi skal bruge.

Det handler om at finde ud af hvor man kan få æbler, som kan bruges til gadeaktioner. Og småkagebagning. Faktisk er der rigtig meget praktisk arbejde som skal laves. Det er sjovt, men kan også være lidt uoverskueligt. Jeg kom lidt ind fra sidelinjen, og det som man normalt ville have en partiforening til at hjælpe med, det klarer jeg selv sammen mine venner og veninder.

Tak

Det er derfor al hjælp betyder så meget, om det er veninderne fra gamle dage, som er klar til at give respons med en skarp pen, eller vennen som skaffer pladerne og A-skiltet til kampagnen, eller kæresten som hjælper med mad, vasketøj, rengøring og...

Eller partikammeraten, som ringer og tilbyder en paneldebat sammen med ham. Alt det hører til en god valgkamp. Eller svogeren som gang på gang stiller op til søndagsmiddag for at diskutere kroge af politiske idéer, eller svigerinde & veninden som bare kan det der med Facebook.

Der er plads til flere, og mere.

Sig bare til ;-)

Efterår

Så kom det,- efteråret. Træerne lyser stærkt med røde, gule og orange farver. Og nattefrosten kom og tog georginerne. De stod ellers så smukt i alle farver, og med et var de væk. Det vidner om at efteråret og snart vinteren er her. Kulden kommer, og vi trækker indenfor med lys, og suppe og lune småkager. Alene vejret appellere til hygge og samvær.

Græskarhovede
Torvet på Ingerslevs boulevard stod herligt klart i lørdags, og tog solskinnende imod efterårsfrysende århusianere, og hjem kom vi med to græskar. En herlig sport er den nu, trods det meget amerikanske islæt. jeg elsker hovederne med de uhyggelige øjne, og lysene indeni. Jeg elsker at bage muffins fyldt med krydret græskarkød og nedfaldne æbler.


Faktisk, min ynglingsårstid
Helt ind i mit sind er jeg født nordbo, for når kulden og frosten sætter ind, trækker jeg benene op under mig, og planlægger. Drømmer om foråret og sommeren. Jeg ser for mig, hvordan de små frø skal spire i min vindueskarm, og senere fylde mine sommerkrukker med blomster i alle farver. Jeg elsker at solen står lavt, og varmer min forside, samtidig med at bagsiden bliver kold. At man ikke helt ved om man skal have sweateren af eller på, og hele tiden fortryder. Jeg elsker at vade rundt i gummistøvler i den tunge efterårsfugtige jord, og grave knolde op, og grave løg ned, som var de små fortryllede drømme om forår og varme.

Æbletræet
Æbletræet i vores have står smukt. Snart er alle æblerne røde. Ingrid Marie, et gammelt navn til et klassisk gammelt æble. Også det elsker jeg. Ingrid Marie er mit ynglingsæble - sammen med Cox orange, er det min favorit. Og af alle de Ingrid Marie jeg har smagt, er Chr' X's vejs Ingrid Marieæbletræ, det som bærer de bedste. Tak for det kære æbletræ. Vi passer på dig, selv om dine grene er gamle og krogede, og der gror en stor svamp ud af siden på dig, og at vi har måtte fylde dig med cement. Vi sætter pris på hver sæson, og spiser med fryd dine frugter.

Klar
Så når valgkampen rigtig går ind, her midt i denne uge, er jeg og min have klar. Der er bagt pumpkin-cookies til gadeaktioner, alle de indkøbte løg er lagt i jorden, plakaterne ligger i skuret, folderne er printet, balloner er bestilt, vanter og huer og varme sokker er klar. Det bliver herligt. Herligt at møde mennesker, høre hvad de tænker om lokalpolitik. Så alt i alt kan den komme - der er valgkamp for mig og haven er klar ;-)