Camilla Fabricius

Næsten ingen blog idag

2012-02-19T07:47:00.001+01:00

Jae, som overskriften siger, så bliver der næsten ingen blog idag. For jeg har haft huset fyldt med overnattende gæster, min veninde fra Sønderjylland og hendes børn, der har været på en lille vinterferie. Gæster som har leget, spillet Xbox, spist, grinet og en enkelt har også grædt lidt, over ondt i maven og halsen.

Vi har været på Aros og været en tur på rådhuset hvor de søde rådhusbetjente som altid er venlige og ordentlige - tak for det. Vi fik set rådhussalen og mose-eg-gulvet, og Arne Jacobsens ying-yang tegn fra øverste sal. Vi har været en tur i loppehuset for at se til DSU, og købe lidt.

Og så har den yngste spurgt mig; "du tante, på hvilken side er du egentlig i familie med mig?" med en tone så kærlig, at jeg igen, bliver varm om hjertet og får en klump i halsen. Så er det ikke helt galt at være tante...
Pas godt på dig og dine ude i verden, og ham ved siden af, når han trænger...

Og skulle du være i tvivl, så har DSU loppemarked i næste weekend også...

Skraldning - er det ok? Er spild af mad?

2012-02-16T10:46:00.000+01:00

Radioen ringede her til morgen, de ville høre lidt om mine ture ned i dagligevarebutikkernes containere. Om hvorfor jeg gør det? Hvor meget? Jeg må indrømme at jeg blev lidt befippet. Jeg VED jo godt at FB og bloggen er offentlig, men derfra til til at blive kontaktet om det jeg har skrevet på Facebook, er der altså et stykke vej.

Så hvad er det egentlig jeg vil med den debat? Hvad er det jeg som lokalpolitiker og menneske kan gøre ved en af vestens helt store problematikker - køb og smid væk.
Hvordan kan vi sige at vi skal "vækste" noget mere, samtidig med at vi smider alt for meget ud? Der er brug for at vi får tænkt os om. Skal vi absolut vækste med alt? Skal vi bare smide alt ud? Kan vi opfordre modeindustrien i Aarhus til at tænke genbrugsmaterialer ind i deres produktion.

Kan vi egentlig overføre vores tanker fra en situation til en anden, eller er vi så kontekstafhængige at det bliver umuligt?
Hvordan får jeg mit hjemmeliv, og min offentlige person og mening til at hænge sammen?
Jeg laver madplaner. Både for at stoppe mit eget madspild, men også for at begrænse mit "tidsspild". Jeg foretrækker den smule planlægning, fremfor at stå frustreret med hovedet nede i en køledisk, ventende på den gode ide. I stedet har jeg 2 frysere, et spisekammer, og et fadebur. Det er ikke længere fordærvet mad der ryger i vores skraldespand. Det der kan bruges bliver brugt. Jeg gemmer rester til de lange dage med møder, og så har jeg en komposter. Det syntes jeg ikke har gjort mit liv mere besværligt, slet ikke, nærmere mere enkelt. Det føles ærligt talt rart at være bare en lille smule mere i harmoni med planeten.

Misforstå mig ikke, jeg er ikke perfekt, langt fra. Der er ikke meget speltmor over mig, selvom jeg en gang imellem bager boller til mit personale og mine skønne ADHD og ASF-elever. Jeg er stadig god for et ordentligt impulskøb, får stadig take-away lidt oftere end jeg burde, Sådan er der jo så meget, men jeg vil forsætte med at lade den "grønne" tankegang få indflydelse på min tilværelse, og de valg jeg træffer.

MultifunC, plads og brug for alle

2012-02-12T09:51:00.000+01:00

Vi skal have en ny sikret institution Viby, næsten i baghaven. En institution til utilpassede unge mennesker med kriminelle og voldelige baggrunde. Det er et helt nyt koncept der har høstet megen anerkendelse ude i verden. Institutionen har en systematisk og meget grundig tilgang til de unge mennesker, og jeg glæder mig til at se den komme i gang, se hvordan den kan gøre en forskel.

Desværre sætter sådan en institution, gang i fantasien hos folk. De spørger sig selv om, hvordan mon det er at bo ved siden af sådan størrelse? Bliver der flere indbrud? Hvad hvis vi møder en af de unge på vores vej? eller endnu værre, hvad hvis vores børn gør?

Lige nede af vejen, på vej til min skole, kommer institutionen til at ligge. På samme matrikel som et bosted for udviklingshæmmede og psykisk syge. Etableringen af en sådan institution har naturligvis affødt en del polemik, både fra omkringliggende husejere, og fra dem jeg kalder "professionelle brokrøve", d.v.s. dem der benytter enhver lejlighed til at springe op på barrikaderne og kæmpe mod den store uretfærdige kommune, uanset om der er noget at komme efter eller ej.

Bekymringerne, og dem der bekymrer sig, er mere eller mindre som man kan forvente, med en vigtig undtagelse. Jesper van der Schaft, har valgt at blande sig i debatten på vegne af menneskerne med handicap og ældre. Jesper har kastet ud i at kæmpe for forbedring af mennesker med handicap livsvilkår, han skriver læserbreve, arrangerer demonstrationer, starter facebookgrupper, og har været opstillet til byrådet en enkelt gang for SF. Dybest set er hans formål noble, og jeg bakker ofte helt op om hans synspunkter.

Desværre er han i debatten om institutionen i Viby kammet helt over. I aviserne tegner han et helt igennem sortsynet billede. Asociale unge der går amok på personale, og brugerne af bostedet ved siden af, på grund af underbemanding og den kyniske kommunes hensynsløsheden, og her er det så jeg undrer mig.

Jesper har gentagne gange har gjort opmærksom på forhold, der har frataget mennesker med psykisk og fysisk, deres værdighed, forhold der har begrænset fysisk og psykisk handicappede deres krav på lige muligheder og lige adgang til alle dele af samfundet. Alligevel vender han i denne sag på en tallerken, bruger et sprog der ikke tjener andet formål end at stigmatisere de kommende beboere, benytter ekstreme skræmmebilleder og ublu overdrivelser. Hvorfor? Hvorfor er det Jesper van der Schaft ikke vil give den plads til de unge, det er den samme plads han efterlyser for mennesker med handicap og ældre? Han konkluderer at institutionen kun skal ligge ved siden af et bosted, af økonomiske hensyn, og fordi beboerne er så dårligt fungerende at de alligevel ikke protesterer.

Dermed anerkender han for det første et samfundsbillede hvor mennesker med handicap er nederst i rangfølgen, for det andet at ingen normale mennesker ville ønske sig at blive nabo til en sådan institution. Er det muligt at Jesper van der Schaft udnytter placeringen af institutionen i Viby, til et lidt klodset angreb på kommunal og regional økonomistyring? Er det derfor han spreder al den frygt og fordom? Hvis ja, så gad jeg godt vide om han syntes det er det værd.

På sådan godt reklame sprog, det er en ommer Jesper. Danmark skal igen være et land med plads og brug for alle.

Er førtidspension et samfundsmæssigt problem

2012-02-10T10:43:00.000+01:00

Jeg sidder i Tubinehallen, til LBRkonferencem det lokale beskæftigelsesråd, en del af folien rådet er Vejen til Førtidspension.
Spørgsmålet for mig bliver også en etisk tilgang, er førtidspensionen trusle for velfærdssamfundet? For den måde vi taler om det på, så lyder det sommetider sådant.

Jeg vil også sige, at jeg har førtidspension tæt på eget liv, i min familie, i min vennekreds, i mit arbejde. Så når vi arbejder med dette i forhold til Aarhus' beskæftigelsesindsats, så er det ikke bare teknik og uvirkelige tal, men mennesker af kød og blod. Derfor bliver jeg ofte vred og indigret over den måde vi tillader os at tale om det på.

Udfordringer er at vi har et arbejdsmarked som er vanskeligt gearet til mennesker som er sårbare og på anden måde lever og er lidt på kant af samfundet. Vi har en udfordring rent økonomisk, men måske går det netop galt fordi vi hele tiden vender os mod økonomoerne og beder dem udtænke graferne for 'grupperne af førtidspensionisterne' og glemmer alle de nuancer som er.

Jeg ved at Aarhus hele tiden arbejder med at gøre det bedre. At vi hele tiden tænker over nye måder at fastholde i job eller uddannelse. Og at vi ser på hvordan vi gør det nu, og forsøger at opdatere nu viden i respekt for mennesket.
Dette er et dilemma. Dette er et hovedbrud. Dette er ikke bare tal, men mennesker og det samfund vi alle lever i.

Anlæg for millioner

2012-02-07T09:14:00.000+01:00

Aarhus kommunes byråd skal sammen med embedsmænd idag lægge retning for hvor Aarhus skal hen - rent anlægsmæssigt. Skal vi have nye børnehaver? nye plejeboliger? Skal vi bygge bosteder til voksne med autisme - eller skal der ny asfalt på vejene?

Det er sådan helt skarpt stillet op den debat som kommer til at køre fra klokken 12.30 på Helan marselis, med den smukke udsigt ud over Aarhus bugten.

Det er ret uklart for borgerne hvorfor Aarhus som kommune laver så ulige prioriteringer. Hvordan kan et rødt byråd synes at billisterne gang på gang skal have fint asfalt og nye lyskryds, mens at svage borgere skal vente på omsorg og hjælp?

To ting gør sig gældende, det ene handler om at på denne konference taler vi anlæg, nye bygninger, nye veje, nye institutioner. Vi taler materialer, sten, veje, asfalt, vinduer, kontorbygninger - og ikke pleje.
Vi taler ikke om drift. Vi taler om byggesten. Og kunne vi ikke flytte noget "stenene" over til "plejen" - jo det kan man teknisk godt. Men om det giver god mening, mener jeg nu ikke. Vi har brug for at byen vokser, at der er ordentlige løsninger til Aarhus Havn. Vi har brug for den vækst som er i byggebranchen understøttes.

Den anden ting er at vi har et magistratstyrer, det betyder at selvom vi har et rødt flertal, så sidder der i Aarhus to borgerlige rådmænd/kvinde, som gør hvad de tænker er bedst - ud fra deres ideologi og måde at tænke politik på.

Aarhus skal have sin egen Naturlige skov

2012-02-05T07:43:00.000+01:00

Forestil dig en forårsdag, solen står klar på himlen, og du cykler med dine børn ud til det nye skovom-råde i Aarhus. Det er en lidt mærkelig oplevelse, for du har egentlig ikke tænkt over at der som sådan findes noget som hedder ”naturlig skov”, så du glæder dig til at se hvad det er. Du har været imellem Marselisborgskovens ranke bøgestammer, og besøgt Klosterhedens tætte og troldeatige granskove i vestjylland, men dette er noget helt andet.

Hvad er naturlig skov egentlig?
Naturlig skov er et stykke brak jord, eller landbrugsjord som man lader ligge. Man "rejser" altså ingen skov, men lader det ligge og så er der masser af små frø som vil gøre at man over tid får en skov. Det bliver ikke en skov som vi ellers kender det på vores malerier fra skove. Men mere en dansk krat-jungle. Aarhus har fået sin egen danske jungle. For sådan vise det sig. En lav skov med meget forskellige vegitations, hvor skoven mere er et lavt vildt krat, og du fortæl-ler dine børn, at det var sådan skoven så ud i stenalderen.

Hvorfor?
Sammen huske I turene på Moesgaard, og hvordan de forskellige udstillinger om livet i Danmark i oldtiden var afhængig af den danske vilde natur. Den nye skov, som vi foreslår ligger ved Åbo er ikke kun et forhistorisk eksperiment. Det handler ikke kun om at sikre at vores børn, og deres børn også bevare rettigheden til iskoldt, rent drikkevand hentet direkte op af den aarhusianske undergrund, men det handler også om biodiversiteten stiger. Hele fødekæden starter med de mindste dyr og insekterne og netop insekter og larver trives i denne form for skov. Og når fødegrundlaget er i orden, vil de lidt større dyr følge med.
Og så koster sådan en naturlig skov næsten ikke noget, hverken til vedligehold eller til rejsning.

Men hvordan får vi sådan en dansk jungle?
Jo jeg har sammen med min gode kollega, Steen B. Andersen været med til at foreslå at vi i som en del af Aarhus' skovrejsningsplan rejser et stykke naturlig skov. Og jeg tror at det bliver rigtig spændende at se vokse op.
Og når jeg nu har jer, så takker jeg også for den borger som gjorde mig opmærksom på, at naturlig skov findes, og kan laves i Danmark. Jeg er selv vokset op i Vestjylland, og ved jo at heden skal brændes af, ellers så springer den netop i skov. Tak. (og endnu engang - så viser det sig at det gør en forskel at tale politik, med hinanden og med os politikere :-))

Madplan - risotto - tjek

2012-01-29T17:19:00.000+01:00

Sådan en søndag, hvor weekenden har været helt booket op og hjernen står stille, så er det godt med en madplan.
Udover at det giver ro i hovedet, at man kan kigge på planen og vide hvad man skal begive sig ud i, kan man sørge for at alle rester bliver brugt, og fryseren spiller en god rolle - og at virkeligheden her om ½ time ikke bliver et eller andet telefonnummer til en take-away-restaurant.

Og på min plan står der risotto. Hmm, en rest ost, nogle frosne ærter, noget svinekød som er i fryseren, og så skulle der være mad.
Det er også en måde at sørge for mit bidrag til Stop Spild af Mad. Vi har ind i mellem en debat om hvad der er det bedste redskab til stop spild af mad, er det en dejskraber eller en madplan. For mig er det madplan, det redder min hovede, min mave og at ikke meget bliver smidt ud.

Og idag er det så ris-otto. Og det er jo faktisk sådan lidt zen - for du kan ikke andet i den ½ time end at rører i risen. Du er der, gryden, risene og tanken, den nærværende eller den som bare er.

22.85 % ledighed i Spanien

2012-01-27T19:04:00.000+01:00

Det er jo fuldstændig grotesk, arbejdsløsheden i Spanien er nu samlet oppe på næsten 23 %, ungdomsledigheden er over 50% og byggeriet er totalt kollapset. Over alt i den vestlige del af verden er krisen helt inden under huden på den almindelige arbejder. Og alligevel taler vi om at "vækste" os ud af krisen.
Jeg tænker, at det bliver vanskeligt for Spanien og Grækenland at "vækste" noget som helst - for hvad skal de gøre det med?

Da Sovjet faldt, og Cuba var på randen af ruin talte alle om at kommunismen og den rene socialisme faldt. Nu hvor centrale økonomiske økonomier falder på stribe som netop Spanien, Grækenland, USA er der ingen spørgsmål til at kapitalismen er faldet. Jeg undre mig. Den eneste vare som pt har lykkes, er der hvor marked er styret, og hvor arbejdsmarkedskræfterne samarbejder for et reelt bedre arbejdsmarked med service i produktionen og i produktet.

Vi har brug for nye økonomiske beregninger og nye metoder. Vi kan ikke længere læne os tilbage og tror på det frie marked.
Vores natur er ved at bryde sammen, fedme og sukkerepidemier hærger verden over, vi producere nyt medicin til millioner af kroner som kan behandle sygedomme som kun ganske få fejler, men vi kan ikke give penge ud så malaria og AIDS bliver screenlagt i Afrika.

Det er da en underlig verden vi lever i. Og nu har vores venner i EU en kæmpe udfordring, lige i vores baghave. Jeg ville ønske at vores minister for EU Nicolai Wammen i talesatte den problematik - at hver 2 - læs hver anden! ung i Spanien står uden arbejde. Vi har brug for politisk vågemod, og forskere som tør tænke nyt - helt nyt.

DM i Skills

2012-01-25T07:37:00.000+01:00

Det bliver et meget lille indlæg denne iskolde vintermorgen. Lige om lidt er det op på jernhesten for at komme på job.
Men jeg vil lige lægge dette link ind til DM i Skills, som er unge håndværkere som kæmper om at blive Danmarks bedste.

Aarhus, med rådmand Hans Halvorsen i spidsen kæmper for at dette særlige DM kommer til byen, en perfekt begivenhed til at give de unge en god chance, og til at vise hvad Aarhus også kan.

En helt lige regning, for reel ligestilling

2012-01-22T06:57:00.000+01:00

Her på bloggen har jeg jo af flere omgange reageret og debatteret omkring lige muligheder for alle, uanset køn og alder. Nu har vi fået en S ledet regering med både kvinder og mænd, unge og gamle, og mennesker med forskellige etnicitet.

Jeg mener stadig at vi har en række udfordringer omkring kønslighed i Danmark, og vi har store udfordringer med at tale om det.
Jeg kunne blandt andet nævne at mænd stadig får mere i løn end kvinder, også for ens type arbejde, og dermed også langt mere i pension. Kvinder tager langt mest barsel som har en række følge "sygdomme" som manglende pension, manglende lønstigninger, flere barnets første og anden sygedag og alt dette fører til karrieretab. Der bliver stadig forsket mest i mandesygdomme og den måde sygdomme optræder ved mænd, hvilket gør at man stort set intet ved evidensbaseret i forhold til sygdomme som hjertelidelser og psykiske lidelser diverse spiseforstyrrelser, eller handicaps som ADHD eller Autisme hos piger og kvinder.

Der er en lang række af forhold hvor, hvis dit barn er født som din datter ikke får samme muligheder og samme rettigheder. Derfor er mit ønske - trods det at jeg ved det ikke er en "politisk sællert" at tale kønsligestilling, at kvinder og mænd bliver lige. At vi på sigt ikke tænker over en mand eller en kvinde - men på personen.

Jeg tænker over at jeg sidder som gruppeforMAND for socialdemokraterne - i Norge hedder det en talsperson og ikke en talsmand.

Her til sidst vil jeg nævne et sted som gjorde mig glad, et sted hvor jeg ikke havde regnet med at få støtte og opbakning, og som satte spot på min egen fordom omkring ligehed,- nemlig militæret. Der har været en sag om hvorvidt præster må velsigne soldaterne inden et indgreb, konsekvent blev der skrevet i artikel han og hun, talspersonen sagde hvergang at det var op til soldaten som person om han eller hun ønskede det. Tak - det gav mig håb.

Beskæftigelse,- og ledighed, er stadig på dagsorden

2012-01-18T17:52:00.000+01:00

Byggeriet er ved godt mod, kranerne fylder op på havnen og Åhavevej er ved at tage godt gammeldags form. Det er herligt at 3F og LO sammen med Aarhus borgmester har sagt ja til dækningsafgiften. Det kommer til at betyde noget for arbejdspladserne - de privat og de i byggebranchen.

For ser vi på arbejdspladser som bunder i innovation og nytænkning, så ser det slemt ud. Der er alt for få som tør og har mulighed for at skabe deres egen forretning. Vi har banker som ikke tør satse på nye muligheder, og antallet af nye virksomheder er markant dalende. Også dette har betydning for at vi mangler arbejdspladser.

Rundt om i Østjylland har kommunerne sparet på de offentlige finanser. Fair nok, budgetterne skal hænge sammen. Men det betyder at vores udfordring med ledigheden for lærere, pædagoger, sygeplejerskere er massiv. Vi runder nu tal for nyuddannede over de 80 % af en årgang.
Vi står samtidig med en folkeskole som indenfor en kort årrække skal håndtere et lærerkollegium som går på pension. Og hvis denne gruppe af unge ny uddannede lærere får arbejde udenfor folkeskolen, så får folkeskolen og dermed børnene senere et stort problem med hvordan vi får undervisningen til at fungere.

Det er altså et dilemma vi står i. Vi skal få folk i arbejde, udenfor den branche de er uddannet til, vi skal samtidig gøre det attraktivt for dem at vende tilbage. Jeg må indrømme at jeg er i syvsind - for hvad gør vi egentlig?
Og dette er jo ikke kun tal - det er mennesker med drømme og visioner for fremtiden.

Undskyld - men hvad er der egentlig galt med lidt høflighed?

2012-01-15T06:16:00.001+01:00

Det går jo faktisk ikke noget af hverken dig eller mig med lidt høflighed. Og det undre mig hvad der gør at vi har så lidt af det for tiden. Jeg stødte før jul, ind i en artikel om Torben Steno og hans nye bog som netop behandler emnet. Det har bragt lidt tanker frem. Og virkeligheden kom efter.

En blogven af mig har oplevet sig grænseløst intimideret af fremmede mennesker som har taget hendes vid og engagement som givet. Og ønsket svar på dette og hint, og det kunne hun ikke, af flere og ret gode grunde. Hun har oplevet at folk har skældt hende ud over nettet.

En anden kær veninde og kollega i det politiske, har været så ordentlig og redelig at hun har svaret en debattør direkte i en mail, da han gav udtryk for at hende og jeg havde været for hård. Hun var ærlig, og direkte og beklagede at det ikke var hendes intention, men at han selv lagde en hård tone for dagen. Han svare hende med en sætning: "du er sølle".

Hvad går der lige galt for os? hvordan kan vi tage hinanden for givet? Både de vi kender, og dem vi end aldrig har mødt.
Hvad vil det kræve af dig at du taler pænt til kassedamen næste gang? og til buschaufføren? at du tænker dig om når du skriver på Facebook og i din næste mail?
Og du måske skulle du tænke over Stampes mors råd til Stampe; hvis du ikke har noget pænt at sige om andre,- så lad være.

Bekymrende tal på ledigheden

2012-01-08T08:50:00.000+01:00

Der har den sidste uge igen været drøftet ledighedstal. De stiger støt, og selv den største optimist må idag erkende at arbejdsløsheden har bidt sig fast. Det offentlige har været presset så længe og så meget, at det nu er rigtig tydeligt at samfundet står overfor en kæmpe udfordring. Indenfor industri og byggeri ser det ud som om grebet løsnes lidt, men for ACere, lærere, sygeplejersker, o. lign. er udsigterne stadig dystre.

Jeg har selv haft en kommentar i diverse aviser, hvor jeg har udtalt at vi i kommunerne ikke kan se en synderlig forskel den enkelte ledige får hjælp af et kommunalt jobcenter eller et privat firma. Når jeg udtaler sådan, så handler det om at vi har gennemgået ledighedstallene, og det er simpelthen ikke muligt at se nogen synderlig effekt af at involvere private firmaer i jobsøgningen. De private aktører leverer mange kurser som skulle hjælpe de ledige til at rykke sig mentalt, søge det job der er, ikke det der burde være osv. Ja, det er rigtigt at de private firmaer udbyder mange gode og relevante kurser, der er bestemt ikke kun tale om såkaldte "pip-kurser". Og ja, der er mange mennesker der har været (og er) glade for de redskaber de har fået gennem forskellige kurser - De virker bare ikke efter hensigten. Det er ikke effekten af et ledighedskursus der får folk i arbejde, det kan se sådan ud, når ledige kommer i arbejde umiddelbart efter deltagelse i et sådant kursus, det passer bare ikke. Disse ledige ville alligevel være kommet i arbejde af sig selv.

De kommunale jobcentre gør et kæmpe arbejde i ledighedsbekæmpelsen, for sådan føles det lige nu, som en kamp mod de forhold der gør at jobbene forsvinder. I Aarhus har vi rigtig mange som kommer lige fra VIA eller direkte fra Universitet, deres tilværelser er naturligt nok rodfæstet, og derfor vil langt de fleste først søge i Aarhus og omegn, vi har bare ikke nogle stillinger der skal udfyldes. Derefter tager de konsekvensen, og breder sig ud, andre landsdele, alternative erhverv hvor deres uddannelse kan bruges. Desværre nytter det ikke meget, god vilje, fleksibilitet og initiativ er bare ikke nok i dagens Danmark. Vi har pt en gruppe af højtuddannede som vi er lige ved at miste, en enorm samfundsmæssig ressource der ligeså stille svinder bort. Det er en katastrofe, og det betyder at vi skal være opfindsomme, betænksomme og bruge alle kneb. Så duer det ikke at lovgivningen er så stram og så topstyret at kommunerne presses til at handle i strid med det indlysende, og det fornuftige.

Vores forrige regering gik rundt med hovedet i skyerne og skyklapper på, monotont gentagende dens mantra privat, privat, privat - uden overhovedet at kigge på om lortet egentlig virkede. I Aarhus har vi et rigtig godt samarbejde med mange private udbydere, men vores eget jobcenter er faktisk også ret godt. De er super gode til at løse opgaven, også i en tid hvor vi som kommune har måtte spare på noget så fjollet, som at få folk i arbejde.

Dette indlæg blev lidt længere end oprindeligt tænkt, men beskæftigelse er også et centralt område for mig. Alle bør have retten til et job, muligheden for at forsørge sig selv og sin familie, sådan er virkeligheden bare ikke lige nu, for alt for mange.

Godt nytår

2012-01-05T07:19:00.000+01:00

Hjertelig godt nytår. Hvad er dit nytårsforsæt? Eller har du måske ikke noget. Mit er ikke så anderledes end det plejer at være. Spise bedre, komme i bedre form og tilgive mere. Ikke andet og ikke mindre.

Kjeld Fredens har sagt både i artikler og sidst i radioen at man skal droppe nytårsfortsættene, da stort set alle ikke bliver til noget. Det kan han hjernemæssigt faktuelt dokumentere. Og jeg har stor tiltro til fakta og videnskaben. Den har dog den hage at den dokumentere det vi spørger den om - og ikke intentionerne ind i mellem.

Jeg har dog den lommeteori, at nytårsfortsætter skærper vores ønsker, og mennesker har ofte brug for både en ny start og et tilløb. Et tilløb til på den lange bane at ændre deres vaner. Vi har i Danmark længe talt om at børn og unge spiser for meget, dyrker for lidt motion, laver for få lektier og drikker for meget både øl og sodavand. Langsomt vender den tendens. Faktisk kan vi se at langsomt bliver danskerne opmærksomme på kostændringer i stedet for den hurtige Feminakur.

Så her et par dage efter nytår tænker jeg at Kjeld Fredens har ret, og dog alligevel. Giv ikke op på jeres fortsætter, hold fast, det er en øvebane. Find en at dele den med, vær stolt af for hver dag der går, og vid at det tager længe, længe læææænge at ændre en vane.

God fornøjelse :-) siger jeg med min sunde grød på morgenbordet for 3 dag i træk, mens jeg glæder mig over at jeg senere i dag skal træne et stort hold karateunger som glæder sig til at se mig, og hinanden og de 100 mavebøjninger de kommer til at lave idag!

I oprørte vande

2011-12-27T14:02:00.000+01:00

Virkeligheden er sådan lidt for spændende pt. Aarhus, Danmark og hele den vestlige verden er udfordret på økonomien. Vi nærmere os 2012, hvor Danmark det første halve år har formandskabet for EU - et EU som også er økonomisk udfordret. Så hvordan synes vi egentlig det går?

Evnen til at skændes
I Aarhus skændes rød blok for åben medietæppe og jeg havde faktisk tænkt at lade usikkerheden i rødblok være tavs her mellem jul og nytår. Men jeg tænker også at I som læser min blog ville tænke, hvorfor hun mon ikke benævner dette? Og hvordan mon det kan være at hun kun nævner noget som ligger udenfor hende selv og hendes? Så jeg vil prøve at lette lidt for hatten.

Alt mellem mennesker er svært
Vi skændes åbentlyst, i stedet for at samles i et rum hvor vi kan kommunikere og tale til vi har opnået forståelse. Politik er noget underligt noget. Det rummer så meget forskelligt, så mange særlige dagsordner, og har sit helt eget liv. I forvejen er kommunikation, samtale, debat og alt andet mellem mennesker ret svært og fyldt med misforståelser. Bland det hele lidt med dårlige meningsmålinger, ideologi, bagland, manglende lytning og manglende forståelse for den andens perspektiv og du ser uenighed offentlig og for lys lue.

Nytårsønske haves
For selv i et parti, rummes der uenighed om hvad der er "rigtigt" - hvordan er så ikke med 4-5 partier som har en fælles eller knap så fælles forståelse af hvordan de ser budget, aftaler, drømme og håb om fremtiden. Min forhåbning er, at vi for borgernes skyld, igen taler sammen og finder løsninger i fællesskab - for det er nu en gang bedst for borgerne og for Aarhus. Og så er mit nytårsønske for 2012, at må vi kunne lære at være uenige engang i mellem, så vi sammen kan stå i oprørte vande.

Glædelig 4. søndag i advent

2011-12-18T09:16:00.000+01:00

kære Læser, ja det bliver ikke særligt langt i dag, for der var kort mellem snapsene til gårs julefrokost i karateklubben. Så hovedet og kroppen er ikke helt sådan...

I stedet vil jeg foreslå at gå her forbi og tjekke mandelgaven ud:

http://www.husforbi.dk/default.aspx?m=2&i=90

Stop spildet af skrald

2011-12-11T07:40:00.001+01:00

Jeg forsøger virkelig at begrænse hvad vi smider ud herhjemme, vi planlægger vores indkøb og genbruger mest muligt. Jeg har fulgt udsendelserne med Stop spild af mad hvor man med Selina Juul i spidsen, forsøger at sætte spot på vi danskeres overforbrug.

Jeg skal ærligt indrømme, at særligt det "at skralde" forekom mig interessant og mærkeligt. "at skralde" betyder at hoppe ned i en container ved et supermarked og hente det op som forretningen har smidt ud. Det gør de eksempelvis hvis det har overskredet salgsddato, emballagen er brudt eller hvis der - surprise - har en plet. En venindes søster har gjort det så længe jeg husker. Det var før det blev moderne og før at trendy mennesker iklædte sig pandelamper og kedeldragter. Hun gjorde det fordi hun var fattig og fordi hun kunne. Der hvor hun boede var der meget fint skrald tilgængeligt, udvalget rakte videre end basisvarer som rugbrød, frugt og havregryn. Hos hende har jeg smagt syltede svenske svampe, foie gras og andet decideret luksusskrald. Jeg har hørt hende fortælle med vid og begejstring om hvad hun hentede op- men jeg har aldrig selv prøvet. Før igår.

Igår tog vi mod til os og gjorde det. Iklædte os regnbukser og handsker - vi havde ingen pandelampe, og glemte lommelygten. Hvilket klart viste sig at være et problem, i fremtiden: husk en lygte. Vi var begge meget meget overraskede over hvor meget og hvilken kvalitet det havde, det vi hentede op.Der var til et rigeligt måltid, på mad der ellers bare ville være gået til spilde, det er egentlig lidt trist. Denne "bare brug og smid væk" kultur, vi alle er en del af.Det går så stærkt, at vi nærmest ikke ænser vores eget kolossale spild.

Se her:

Det er ikke fordi jeg forventer at du også hopper ned i den første og bedste container, men tænk over det næste gang du ikke får brugt dine rester, eller bananerne er bløde. Brug din mad op. Hvorfor dog smide halvdelen ud, når den med et minimum af indsats kan være til gavn for dig? Prøv at google en opskrift og gå i gang - med at bruge din mad af ældre dato.
Hvad jeg har fået ud af alt det indsamlede kan du læse om her på min madblog.
Og helt ærligt - julen er vist et udemærket sted at starte. Husk det tager ca. 3 måneder at ændre en vane, så start bare med det samme.

Løkkes tilbagetog - og pitelkows bagatelisering

2011-12-07T17:19:00.001+01:00

Dette bliver ikke så langt, for jeg er lidt træt. Løkke sendte Lund Poulsen i byen, og nu moonwalker han tilbage. Løkke satsede hele butikken på at vinde sit eget valg. Han fik statsministeret af Fogh, forvaltede det (dårligt mener jeg) og tabte valget. Idag ved vi at Løkke gjorde det fejt og uværdigt. Han brugte sammen med sine ministre embedsmandsværket til at skade sine politiske modstandere - ikke på politik men på person. Manden og ikke bolden. Hvor han før elskede rampelyset er han nu indigneret og vred. Fair nok en træls situation. Løkkes valg er måske forstålige, men ikke acceptable, han ønskede magten så brændende - og tabte.

Hvad endnu værre er, er Jyllandspostens ekspert Rafl Pitelkows. Han er lønnet og ansat til at kommentere politik. Og udtale sig i dagens udgave om at Løkke og Lund Poulsens andel i dette ikke er væsentlig. Vi lader lige billede stå...
Er ikke væsentlig, der er noget som går helt galt inde i mit hovede. Jeg får lyst til at kyle den borgerlige avis ned på gulvet, ud af vinduet og ud på gaden. Ævl. Løkke brugte sin magt til at undergrave og lyve om en modspiller. Han brugte Danmarks højeste erhverv til at sætte landets kommende statsminister i et dårligt lys. Velvidende om at det var løgn og latin. Comeback ón.

Er økologi egentlig sundere?

2011-12-04T07:21:00.001+01:00

Under overskriften "Fedt, fup og flæskesteg" prøver et DR2 program på vanlig (monopolets tid?) seriøs vis at undersøge om økologiske varer er sundere end ikke-økologiske varer. Et program der allerede har oplyst mig både om mange fakta vedrørende de varer vi kan købe, og om de mange fælder fødevareproducenter og detailhandel stiller op for alle os der gerne vil være oplyste forbrugere. Efter min mening er programmet bestemt værd at se. Man kan så filosofere lidt over programmets opbygning. Den enfoldige, halvskaldede, overvægtige, solariebrune chauffør Jørgen, der igen og igen udstiller sin uvidenhed, og nærmest praler af sin selvtilstrækkelighed. En kærlig karikatur på en "rigtig" dansker, der næsten er for meget af det gode, men man siger jo at overdrivelse fremmer forståelsen. Nå øko eller ikke-øko, et interessant spørgsmål. Som almindelig mad og køkken-elsker giver min fornemmelse for gode råvarer mig allerede et bud på resultatet.

Hjemme eksperiment - på køkkenbordet
Prøv at eksperimentere derhjemme på køkkenbordet, og bliv ved et godt stykke tid. Prøv f.eks. at lave bagte rodfrugter i ovn, og se hvordan de tager sig ud bagefter, hvor meget svinder de? Hvordan smager de? Prøv at gentage øvelsen med agurkesalaten til flæskestegen eller måske endda selve flæskestegen. Prøv at bage dit brød af godt økologisk mel, (jeg mener faktisk at der er en forskel mellem øko og biodynamisk,) for der er selvfølgelig også kvalitetsforskel imellem økologiske produkter. Ligegyldigt hvad, tænker jeg at det giver god mening at lave mindre, men af bedre kvalitet.

Lidt ansvarlighed har man da
En anden side af diamanten. jeg kalder økologi, er også ansvaret for dyrene. Ingen tvivl om at jeg er tilhænger af husdyr, det er et godt koncept med at vi bevarer maden tæt på hvor vi bor. Men når vi nu er ansvarlige for vores husdyr, mener jeg også at vi er ansvarlige for at behandle dem ordentligt. Det er lige som børn, de har ikke selv valgt at være hos os. Og som sagt, dyrs livskvalitet giver i sidste ende et bedre produkt.

Prøv at kigge lidt ind på DRs hjemmeside, og tænk dig godt om næste gang du er ved køledisken, på torvet eller hjemme ved dig selv i netbutikken...

Økologi er godt, for os mennesker og for vores fælles miljø, men det støtter ikke nødvendigvis op bag ideen om CO2 neutrale produkter. Bevares en økologisk appelsin er bedre end en almindelig, både for forbrugerne i Danmark og for miljøet i det land hvor appelsinen voksede, men tænk engang på hvor mange ressourcer der bruges på at fragte den ene appelsin fra syden til dit køleskab. Spis varer der vokser nær dit hjem, og stop spild af mad. Det må vi tage en anden blog-dag. I dag blev det til lidt fedt og flæskesteg.

Helhedsplanen i Rosenhøj

2011-11-30T07:11:00.002+01:00

Der har længe været en generel debat om hvorvidt helhedsplaner virker, og om ikke bare et er en udvendig ansigtsløftning. Jeg mener nu, at målet blandt andet er en bedre beboersammensætning.
I et læserbrev i Aarhus Stiftstidende angriber F. Bartig fra Rosenhøj min formand Ilse Klinke i et læserbrev 27. november helhedsplanen for Rosenhøj for ikke at gå op i beboersammensætningen.

En bred og mangfoldig beboersammensætning må være målet
Det mener jeg i høj grad mener at det vigtigste mål med helhedsplanen er at gøre området så attraktivt at bo i, at det tiltrækker nye beboere og at beboersammensætningen den vej igennem vil ændre sig.
Det er helt rigtigt at helhedsplanen har mange fordele, som for eksempel at den gør området smukkere og at det øger beskæftigelsen. Men helhedsplanen handler først og fremmest om at forhindre en koncentration af sociale problemer i Rosenhøj. Det gør man blandt andet ved at ændre beboersammensætningen, men det kræver at området er attraktivt bo og færdes i. Derfor er det også en hel central del af helhedsplanen.

Helhed - er jo helhed
Det er jo en helhedsplan fordi det er en plan for helhed og sammenhæng i hele indsatsen i området. Det er både et løft til bygningerne og udearealerne, men det er også opførelsen af et nyt medborgerhus og udflytning af offentlige arbejdspladser. Det og meget mere skal sammen med en fortsat stærk social indsats i området sikre sociale problemer ikke bliver koncentreret i Rosenhøj. Så jeg forstår ærligt talt ikke F. Bartigs angreb på helhedplanen.

Stolt
Vi må være stolte af, at vi nu har fået sat gang i en stor del af Aarhus. Først med Gellerup og nu med Viby Syd. Det er da helt ok, og faktisk også ret fremsynet. Og så giver det arbejdspladser, gang i væksten, muligheder for praktik pladser. Og jeg synes faktisk at andre dele af Danmark skulle få samme muligheder. En sådan helhedsplan er nemlig med til at gøre mangfoldighed som et stærkt kort på hånden, til en ressource for fremtiden.Så skulle vi ikke lægge den der morgensurhed væk, og glædes sammen.

Hvad gør vi med en ledighed på 97,4%?

2011-11-27T06:26:00.000+01:00

Da jeg i sommeren 1999 blev færdiguddannet som lærer var det med stor glæde, og et enormt håb for fremtiden. Grunden var ikke bare at jeg havde bestået mine afsluttende eksamener, det var også at jeg gik ud på arbejdsmarkedet i tryg forvisning om at mine faglige kvalifikationer var en efterspurgt vare, sagt på en anden måde: der var brug for mig. En sådan tryghed burde det være alle færdiguddannede forundt, desværre er det ikke tilfældet i dagens Danmark. Virkeligheden indenfor lærerstanden er, at af hele årgang 2011 er de 97.4% i dag ledige. Det er rystende tal, og udtryk for en tænkning som gennemsyrer hele vores samfund. For det er jo ikke sådan at der ikke er brug for flere lærere, det er jo ikke sådan at alle stillinger er besat. Vi kan vel alle være enige om at vores uddannelsessystem ikke er godt nok?

Mere tid i folkeskolen
Findes der forældre i Danmark der ikke ønsker at der bliver afsat mere tid til deres børn i folkeskolen? Svaret giver sig selv. Behovet for lærere er i allerhøjeste grad tilstede, men vores samfund er i dag indrettet sådan, at det ikke må tage sig råd til at sikre vores børn den bedst mulige start på livet som voksen. Vi siger til vores unge at uddannelse er vejen frem, at vores vigtigste ressource er viden, vi glemmer bare at fortælle dem at vi ikke har råd til at udnytte den ressource de udgør. Det er ikke bare et spørgsmål om hvad der skal ske med årgang 2011, eller for den sags skyld årgang 2012, det er et spørgsmål om hvilken retning vi ønsker vores samfund skal vælge.

Investeringer i fremtiden
Tør vi skue fremad, længere frem end næste regnskabsår? Tør vi tro på at investeringer i viden giver et afkast på den lange bane, eller vil vi nøjes med at sidde på vores hænder mens skiftende regeringer fralægger sig ansvaret, godt gemt bag et kynisk regnskab? Mere læring for de samme penge er en illusion, strukturændringer, karaktergennemsnit på internettet og PISA-undersøgelser har gjort den gavn, den slags nu engang kan. Spørgsmålet er nu, om vi som samfund er parat til at tage konsekvensen, og betale for en bedre folkeskole, for eleverne, lærerne og dermed hele vores samfund.

De (fattige) unge mødre

2011-11-23T17:50:00.000+01:00

Julen nærmere sig, og vi glæder os. Her i Aarhus kommer julen sammen med julemanden på fredag. Han tænder nemlig vores stjerne himmel, og vores borgmester Jacob Bundsgaard tænder byens største juletræ, nemlig det på Rådhuspladsen.

Men det er også en tid hvor de som er fattige får det hårdt. For julebageri, kalendergaver, nissegaver i skoleklassen, mors julefrokost med jobbet - alt sammen dyrt ud af en enkelt indtægt og måske flere børn.

Blot fordi man er enlig mor, er man ikke nødvendigvis fattig, men rigtig mange yngre mødre er udfordret. Det ved man rundt om i de foreninger som deler julepakker ud. Jeg synes vi må have et fokus på at børn ikke vokser op i fattigdom. Vi må se hvordan vi skaber en virkelighed hvor de små ting gør en forskel. Hvordan kører bussen? Passer den med børnehaven og skolen? Hvordan med tiden? Holde den? Er det virkelig sådan det behøver at være? Er der institutioner som understøtter hvis man har aften arbejde? Eller hvis man blot har brug for en aften med ens veninder, og det ellers er dem som plejer at agere barnepige.

Så den næste måneds tid må vi tænke over, hvordan vi får skruet tingene sammen, så også de familier som kun består af én voksen får en god chance for et godt familie liv.

krig - nej tak

2011-11-20T07:33:00.000+01:00

Det er med foragt og væmmelse at jeg læser weekendens aviser og Søren Pinds udtalelser om at det ikke er utænkeligt at Danmark følger i USAs fodspor og går i krig. Der er på højrefløjen i dansk politik en sørgelig tendens til fuldstændig ukritisk at kopiere amerikansk retorik, uanset om den giver mening eller ej. Resultaterne taler for sig selv: Irak, Afghanistan, og Libyen. Libyen, vi har i al vores godhed udvalgt 13 libyere der har måttet komme til Danmark for at modtage behandling af skader påført dem af vores krig. 13 udvalgte, er det ikke rørende? Det siger sig selv at de, når de er helbredt, vil blive sendt tilbage igen. Danmark gik i krig med et mandat der hed "beskyt civilbefolkningen", fra starten af har den præmis været til grin, men det taler vi ikke om. Vi vil hellere tale om de 13 vi så gavmildt har frelst.

Jeg ved ikke helt om Pind er klar over at der er ved at blive skabt en ny verdens orden, vestens stormagtsdage er ved at være talte, og samarbejde med alle verdens lande er en nødvendighed. USA er presset i bund både mentalt og økonomisk, og Obama hænger på verdens mest magtfulde post med det yderste af fingerspidserne, samtidig med at republikanerne udstiller deres imbecile kandidatfelt.

Danmark har nu fået en ny regering, og det skal vi vænne os til. Søren Pind sikkert på den trælse måde, men vi skal alle have omstillet vores tankesæt.

Jeg hader krig - jeg tror ganske enkelt ikke på konceptet. Der er aldrig nogensinde kommet noget godt ud af krig. Nuvel, der er sket landevendinger, nye grænser, salg af diamanter, elfenben og mennesker. Der er penge i krig, mange penge. Ud af krig er der kommet PTSD, vold, ødelæggelser og et had så inderligt, at det bogstaveligt talt nedarves gennem generationer. Intet godt er der kommet. Dumme og komiske præsidenter er blevet genvalgt og det samme er de intelligente hvis eneste drivkraft er magtbegær. Menneskers sønner og døtre er døde og lande er gået konkurs.

Jeg forstår det ikke - hvorfor skal vi gå den vej? Hvorfor kan vi ikke finde en anden vej igennem tolerance og tilgivelse? En vej hvor verden står sammen, lever sammen i stille accept af fortidens synder, i den fælles overbevisning, at det aldrig må ske igen.

Kan jeg tilgive Trols Lund Poulsen for dumhed, korrumpering og magtmisbrug? Eller Sass Larsens ungdommelige fejltrin? Kan jeg tilgive venners svig og kollegaers manglende tålmodighed? For krigen starter vel her hos os selv, og det skridt vi selv tager mod vores næste. Mange vil kalde mig naiv, men det tilgiver jeg dem for, i det naive håb at de en dag vil tilgive mig.

Hvor starter din fred? Kunne vi ikke starte sammen nu?

En lidt svær opstart

2011-11-13T08:58:00.001+01:00

Nogle morgener er det lidt sværere at komme i gang med at skrive blog end andre - sådan en morgen har det været. Alt har ellers været godt, huset har været stille og den første morgenkaffe har været drukket i fred og ro.

Sass og Thorning
Jeg kunne vælge at skrive om de urimeligheder der har været omkring Sass og Thorning. Om hvordan vores gamle regering har brugt dens sidste krampetrækninger på at lade den nye regering stå med interne udfordringer - i stedet for at tænke på landets fremtid. Vi har brug for at stå sammen i denne verdensomspændende krise - og alligevel roder vi rundt i den danske andedam og beskylder hinanden for småting og bagateller. Lars Løkke anklager regeringen for at føre blokpolitik.....behøver jeg at sige mere?

Wammen og Rademacher
Måske kunne jeg også have valgt og skrive lidt om Europaministeren og Siumuts spindoktor og deres barn der bliver født på polsk. For hvad er det for en verden der bruger mere tid på slam og sladder, end på at Wammen står overfor en kæmpe udfordring med at samle Danmark om det europæiske fællesskab. Eller Rademacher der skal hjælpe med at redde det grønlandske demokrati, fra korruption og inkompetence, så alle får lige muligheder og rettigheder.

Cykel, bus og nej til madspild
Miljøets største trusler er dem vi selv laver. Vi overforbruger konstant - og vi kan med få midler gøre noget, her og nu. Vi kan genbruge mere, istedet for bevidstløst at smide ud, hver gang noget bliver lidt slidt i kanten. Vi kan tænke over at købe lokalt og ikke mere end vi bruger. Køb nogle LED-solfanger-lyskæder til din julepynt, eller lav den selv af de dimser og dutter, du alligevel har til at ligge glemt og ubrugt i en skuffe. Gå sammen om at køre på arbejde, tag bussen eller cyklen, de små ting gør en forskel. Go' Søndag.

Jeg synes faktisk ikke, at det ok at betale rocker regninger selv

2011-11-07T08:21:00.000+01:00

I radioavisen her til morgen kunne man høre historien om at Anders Samuelsen folketingsmedlem og formand for Liberal Alliance har betalt en god vens narkogæld til en pusher med tætte bånd til rockermiljøet. Og det er han stolt af. Mens jeg beundrer Anders Samuelsen’ trofasthed over for venner i uføre, må jeg konstatere at hele hans ræsonnement er rivruskende forkert. Anders Samuelsen kan godt fortælle sig selv at de 10-20.000 kr er et lille ligegyldigt beløb, som han muligvis ikke engang vil savne.

Reglsæt
Men det han har gjort er at støtte et dybt kriminelt miljø, det han siger er: at pression virker, at disse sølle rygmærkers regime er baseret på frygt og terror, og det har Anders Samuelsen demonstreret virker. Han vil gerne tale dunder fra folketingets talerstol, han vil gerne vedtage lovgivning der øger straframmen for narkohandel, vold og trusler, men når det kommer til ham selv og hans nærmeste, gælder der et andet regelsæt. Rockernes regelsæt.

Politisk pondus
Hvis det er nødvendigt at betale folks narkogæld for at få misbrugere på ret køl, så håber jeg at han vil kaste hele sin politiske pondus ind i kampen. Så bliver der brug for en statslig pulje, hvor de ulykkelige kan få slettet deres gæld, så de kan komme på ret køl. Ok der ville muligvis være et problem, i at narkopenge så vidt jeg ved ikke bliver opgivet til skattevæsenet, men Anders Samuelsen er jo alligevel tilhænger af en afvikling af skattesystemet som vi kender det, så måske kan man kalde det to fluer med et smæk? Nej det er nok urealistisk at afvikle hele Danmarks narkogæld kvit og frit. Vi kunne gøre det tilbagebetalingspligtigt, en slags ekstrem-SU. Ja vi kunne måske endda indbygge et fjumreår.

Grensaks og bat
Undskyld mig, jeg forsøger at være morsom om et emne der bestemt ikke er morsomt. Alle der har prøvet at få besøg en mørk aften af 3 store mænd, der medbringer et baseballbat og en grensaks, ved at det ikke er morsomt. Hvis det var mig der fik den slags gæster ville jeg også ønske at betale, jeg ville stjæle, lyve, tigge, jeg ville gøre snart sagt alt, hvis bare de 3 mænd ville gå igen. Det ville bare ikke nytte, intet vil få de 3 til at forsvinde, på det tidspunkt ejer de dig. Ågerrenter, dummebøder, intet får dem til at forsvinde, for hvorfor skulle de dog gøre det?

Ikke markedsvilkår
Narkogæld er ikke en transaktion der foregår på normale markedsvilkår. Næste gang det banker Anders Samuelsen vens dør, er det ikke tilstrækkeligt at sige: jeg har betalt hvad jeg skylder, i kan godt gå igen. Hvorfor skulle de dog gå? Han har allerede demonstreret at han lever under deres regelsæt. Der er kun 2 ting de 3 mænd frygter: loven og mænd som dem selv. Selvom loven til tider kan virke langsommelig og ineffektiv er den vores bolværk mod rockernes regelsæt, og den virker. Men kun hvis vi står sammen. Næste gang Anders Samuelsen ven får den slags gæster, vil jeg anbefale vedkommende at ringe efter politiet. Så vil de true, puste sig op, men i sidste ende vil de gå. I en truende tone vil de sige at de kommer igen, og det tror de sikkert også selv på.

Gå nu til politiet
I mellemtiden skal Anders Samuelsen ven gå ned på politistationen, og fortælle alt, og jeg mener virkelig alt. Alt om hans pusher, alt om de rockere der står bag ham, alt om alle hans ”venner” i miljøet og alt om den kriminalitet vedkommende selv har begået for at betale for sit narkotika, alt hvad han ved. Det er den eneste måde vedkommende kan blive virkelig fri på, hvis det da er det AS ven ønsker, at blive fri. Eller også kan vedkommende sætte sin lid til tossegode mennesker som Anders Samuelsen, så kan denne regning blive betalt. Og det er også vældigt fint, indtil den næste regning, og den næste, regningerne kan muligvis betales, men fri bliver Anders Samuelsens ven aldrig.

Noget galt i DK
Med hensyn til Anders Samuelsen selv, undrer jeg mig. Hvis der er nogen i Danmark, der burde kende og respektere den lovgivning der er grundlag for vores samfund, burde det være ham. Faktisk mener jeg at han med sine handlinger, og hans manglende refleksion over samme har diskvalificeret sig som medlem af folketinget. Kære Anders Samuelsen, din betaling af narkogæld er ikke noget at være stolt af, tværtimod er det udtryk for en kvalmende dobbeltmoral. Det må være rart at have et ganske særligt regelsæt helt for sig selv, og telefonnummeret på en justitsminister der kan glatte ud.

Og så din datter - et spørgsmål om lige muligheder

2011-11-02T11:58:00.000+01:00

Her senere i dag, skal jeg med en delegation fra borgmesterens afdeling til Göteborg. Vi skal se på Göteborgs måde at gribe ligestilling og mangfoldighed an. Men egentlig vil jeg gerne starte et andet sted.

For har du børn? eller tænkte dig at få nogen? Kender du nogle små drenge og små piger? Så har du også tænkt tanken om du ønsker dem alt det bedste i verden. Og du forestiller dig ikke, at livet skulle sætte flere forhindringer op for den ene frem for den anden. Og du tænker, at verden ligger for deres fødder og du vil gøre dit til det.

Sådan har vi det vist alle sammen. Men sådan er virkeligheden ikke. Kvinder har stadig ikke lige løn, mænd tager stadig ikke fuld barsel, voldtægt bliver stadig ikke dømt i den grad de bliver anmeldt i, flere kvinder og flere kvinder dør af hjerteproblemer - fordi der ikke er forsket i forskellen mellem mænd og kvinder, piger med ADHD og piger med autisme bliver ikke opdaget i samme grad som drengene - både fordi de ikke bliver set men også her handler det om at al forskning er baseret på drengene og mændenes adfærd og udmøntning. Etniske kvinder får en høj uddannelse og gode karaktere, men har vanskeligt ved at skabe sig en karriere, der er ingen penge i kvindesport, så kun mænd - og så Caroline (og hun er altså nummer1) kan leve af deres sport, kvindeligdødeligheden på verdens plan er markant - det farligste er stadig at få børn - ikke at gå i krig.

Så kampen om reel ligestilling er der stadig - og dog? For hvorfor skal det hedde en kamp? hvorfor denne krigsmetafor? Det forudsætter at en taber og en anden vinder - og jeg vil ikke vinde, hvis det betyder at min mandelig kollegaer eller ven skal tabe. For mig er ligestilling en win-win. For mangfoldigheden er med til at gøre kagen større så vi alle få mere. Vi udvikler os, vi gør tingene anderledes og nytænkende når vi forsøger os med mennesker som er lidt anderledes, i køn, alder og etnicitet.

Jeg vil en anden verden. Jeg vil en verden hvor mine tantebørn kan vælge selv, og deres valg ikke har betydning for om de hedder Albert eller Alberte, eller Adam eller Veronica.

Og det er blandt andet det jeg skal i Göteborg, jeg skal sammen mine gode kollegaer se på nye måder at tænke mangfoldighed og ligestilling på. Jeg har læst programmet, og jeg glæder mig - men jeg ved ikke helt hvor det bærer hen. Og det er faktisk også ok.

Et liv uden Vild med dans

2011-10-30T08:26:00.000+01:00

Jeg holder af at se tv. Jeg gør det for at for at stresse af og holde mig orienteret. Ja man kan sige at jeg bruger tv til at holde min kontakt med den danske folkesjæl ved lige. Jeg kan lide en god krimi, madprogrammer og har en svaghed for Melodi Grand Prix. Engang imellem stopper jeg ved Vild med dans, hvis sangen er god, eller kjolen ekstraordinær grim. Jeg ved hvem Bendtner og Wozniacki er, og ser en gang imellem en halvleg af en kamp et eller andet. Og så er der jo nyhederne, man må holde sig orienteret! I det store og hele har jeg vel nogle ganske gennemsnitlige tv-vaner. Egentlig er det mest usædvanlige ved mig og mit tv vel, at jeg har noget nær den mindst tænkelige pakke. 3 kanaler, DR, DR2 og Tv2 er hvad der er at vælge imellem. Det er ikke optimalt, dækker ikke mine behov, men en kombination af ligegyldighed og stædighed har gjort at ”det bare er sådan nu, og værre er det jo heller ikke”. Tag ikke fejl, man kan såmænd også godt beskylde mig for at bruge for meget tid foran skærmen, og det vil ikke være helt skudt ved siden af. Jeg kan lide at se fjernsyn, og vil bestemt ikke undvære det.

Reklameindtægter
Nu er det så blevet besluttet at vi skal supplere Tv2’s reklameindtægter med licenspenge, for at forretningen kan løbe rundt. For det er det Tv2 er, en forretning der skal tjene penge. Det kan den desværre ikke, derfor skal der nu betales licens. Det er åbenbart nødvendigt for at bevare stationens public service forpligtelse. Underskuddet skyldes ikke et dårligt produkt der har vanskeligt ved at tiltrække annoncører, nej det skyldes byrden ved at skulle levere tv af en vis kvalitet til danskerne. Public service og kvalitet, lad os se hvordan Tv2 løser opgaven på en ganske almindelig tirsdag.

En aftens sendeflade
Vi springer Godmorgen Danmark og genudsendelsen af samme over, suser let og elegant forbi eftermiddagsserierne der vel med rimelighed kan beskrives som fyld, frem til aftensendefladen. Efter en times nyheder er klokken blevet 8, så nu skal vi underholdes, med realitetstv.
Der lægges ud med ”Stjernerne på slottet”. Det handler om nogle kendte mennesker der bor på et slot i en uge, og laver alle mulige sjove og grænseoverskridende ting. Det kommer jeg aldrig til at se, jeg bryder mig ikke om programmer hvis eneste eksistensberettigelse er at deltagerne er mere eller mindre kendte. Derefter frister Tv2 med jægersoldat B.S. Christiansen, der igen vil hjælpe en gruppe overvægtige mennesker hvis største ønske er at blive soldater, og denne gang er det minsandten kvinder. Der er ingen tvivl om at det program vil byde på både sjove og grænseoverskridende oplevelser, og lur mig, om der ikke er en enkelt eller to af kvinderne der fælder en lille tåre. Derefter hopper vi ind i en ambulance, og ræser Danmark rundt til dramatisk underlægningsmusik. ”Alarm 112” deler rundhåndet ud af spænding og dramatik, og efter at have fulgt de tapre falckreddere føler man sig måske lidt tryggere. Den fornemmelse ødelægges effektivt af ”Station 2”, der efter endnu en times nyheder, påtager sig at fortælle den sande historie om den veritable tsunami af kriminalitet der hærger Danmark. Med håndholdte kameraer, journalister med stenansigter og gravalvorlig stemmeføring, sidder vi med når betjentene stopper drengen på knallerten uden lys, stopper slagsmål foran det lokale diskotek. Rekonstruktioner, slørede vidneudsagn og efterlysninger, den får ikke for lidt. Herefter bydes der på en slags komik. ”Vild med comedy” følger en gruppe kendte mennesker, der bliver stillet overfor den udfordring at skulle lave et stand-up show. Det siger sig selv at det er både sjovt og grænseoverskridende.

Herefter drosler Tv2 ned, og det gør jeg også. Jeg ved ikke om nogle af de midnatsserier er noget værd, måske der er en perle imellem, måske. Det var det, en ganske almindelig tirsdag aften på Tv2. Det er muligt at sådan en programflade appellerer til det store flertal, men det efterlader mig med en tom fornemmelse og et enkelt spørgsmål.

Savnet af public Service
Hvor er den public service vi skal forestille at betale for, hvad blev der af den der kvalitet? Det er jo bare en stor gang realitetstv, en lang serie programmer der alle trykker på de samme knapper, drejer på de samme håndtag og appellerer til det samme følelsesregister. Der er tale om en tendens som de seneste år er blevet stadigt mere markant på Tv2, programmer det tager meget lidt fantasi at finde på, sminket med alskens dramatiske virkemidler. Jeg kalder det tvDanmark syndromet, fordi Tv2s programmer mere og mere minder om den gamle station der i halvfemserne brillerede med tvkulturelle højdepunkter som ”Stripperkongens piger” og den udødelige klassiker ”Unge mødre”.

Midnatsklokken ringer - skulle vi ikke træffe andre valg
Så nærmer klokken sig midnat, og der er som bekendt også en dag i morgen. Så når vi taler om public service, hvad er det så egentlig vi med rimelighed kan forvente? Er det nok lave et program så dumt, at vi alle sammen kan følge med? Er det det vores licenskroner skal gå til? Serie på serie af mere eller mindre lødige ”alarm”-programmer, hvor blod, sved og bare bryster er det centrale? Egentlig ville jeg sige at jeg ikke ønsker mig tilbage til monopolets tid, men en flig af mig gør nok. For hvor er det udviklende og banebrydende børne-tv? De skelsættende og oplysende kultur-aftner? O-B-S er ikke nok. Vi har brug for ny-tænkning og hvis det kræver et salg af TV2, så ok for mig – jeg vil bare ikke betale mere. Kanalen rummer, mener jeg, ikke ret meget andet end teksttv – og helt ærligt med Wi-Fi i det fleste danske hjem, så finder jeg nok de seneste opdateringer i superligaen på Tipsbladet.dk. Jeg kan lære at leve uden Jes Dorph Pedersen og hvad tv-koryfæerne ellers hedder, jeg kan vænne mig til en tilværelse uden ”Vild med dans”.

Kontraktbrud - eller samarbejde tværs over midten

2011-10-26T16:07:00.000+01:00

Jeg undrer mig over disse dages mediestorm på landets nye statsaminister. Fra at vi i en lang årrække har kunnet sikre os at borgerne får det som er lovet, og heller ikke mere. Vi har haft sti år uden innovation og ny tænkning. Fair nok, men jeg har det rigtig godt med at det er slut. Jeg hr det super fint med at regeringen skal have et flertal som kræver at vi rent faktisk drøfter Danmarks fremtid - sammen.

En spåkugle
Så lad os prøve at forsøge at skue ind i fremtiden. Lad os se om 1 år hvor Helle og Villy og Margrethe har haft indflydelsen, vi har baseret vores beslutninger på samtale og drøfter. Hvad er det som gør at det er dumt? Jeg tror, hvis vi så ind i spåkuglen, at vi ville se beslutninger som er blevet taget langsommere, nuvel, men beslutninger som vidner om lydhørhed og reflektion. Beslutninger som er taget i samråd med borgerne. Beslutninger hvor vi har vendt en sag og set på den i forhold til virkeligheden og ikke den måde som medierne har valgt at fremstille sagen på. Tja, for mig er det ikke noget tab at TV2's såkaldte optrævlende tv ikke længere er ministernes primære kilde til lovforslag.

Så når alt kommer til alt, tak til Helle og co, tak for at kontraktpolitikken er død, og Debatpolitik igen er virkelighed. Det tror jeg faktisk er bedst for os alle, og for Danmark.

Red Barnet - i Uganda hærtroppers blodige fodspor

2011-10-16T09:14:00.000+01:00

De sidste mange uger har jeg haft blikket fast rettet mod min egen navle. Der var folketingsvalg, så var der kommunale budgetforhandlinger, så regeringsdannelse, i sandhed en vigtig og afgørende tid. Imens lider verden stadig under død og ødelæggelse. Så når selvtilstrækkeligheden tager overhånd husker jeg. Jeg husker, at der i det centrale Afrika er børn der går med Red Barnet i hånden. Det er det de gør, de går. Dag efter dag, går de mod nye destinationer for at finde fred til at spise og sove. Ikke fred til at lege, ikke fred til at lære, bare fred til at sove.

Fortællinger om børnehære
Mens verdenssamfundet lukker det ene øje, hærger guerillabander og vi lader børnene gå. Jeg er fuld af beundring for Red Barnet, beundring over at de er i lande, uden orden, hvor frygt er den egentlige hersker. Her fortælles historier om slaveri, mord og voldtægt. Her fortælles om små børn der indrulles i hære, for at myrde på den øverstsiddende bandits bud. Om optagelsesritualer der inkluderer drab på søskende og forældre, ritualer der alene har det formål at umenneskeliggøre børnene, og endegyldigt destruere deres barndom.

Flov
Så bliver jeg flov. Flov over ikke at gøre mere end jeg gør, flov over ikke at give Afrika den opmærksomhed, som dette enorme, smukke, og aldeles forfærdelige kontinent fortjener. Min kirke har en venskabsmenighed i Afrika, min svigerinde har foræret min svigermor og mig afrikanske geder og kvindelige arbejdspladser - og hvad gør jeg? Sidder her i min lejlighed i Aarhus, skriver lidt på min blog og ringer et mindre beløb ind i ny og næ.
Er det godt nok Camilla?

Budget forlig

2011-10-13T15:37:00.001+01:00

Så kom vi lidt tættere på et budget forlig. Ligenu sidder jeg i byrådsalen og oplever alvoren i at sidde i Aarhus byråd, vi skal spare 220 milioner kroner, som betyder så meget for så mange. Det betyder, at i stedet for at lave tiltag for borgerne fremadrettet, har vi måtte skære helt ind til benet. Og nogle borgere vil sikkert også mene, at vi nogen steder har skåret benet over.

Vi må tage ansvaret på os. Og vi må som byråd, som byrådsgruppe og som individuelle byrådsmedlemmer se fremad, se ud i fremtiden og sørge for igennem inovationsproces og nyskabelse at skabe overskud og råderum. Vi må sammen med vores medarbejdere og vores borgere gå i tænkerum, og sammen gøre noget nyt. Det tror jeg at vi kan.

På den måde sikre vi ikke bare Bethsta, Chr. IX'børnehjem og Madam Grøn, men også en række andre af de mange tilbud som løser deres opgave godt og ordentligt. For vi må være garant for at alle samfundets svage for en ordentlig behandling - om du er ung eller gammel, om du har et handicap eller er misbrugere, om du er bruger af et helt normalt dagtilbud eller folkeskole eller du har brug for særlig støtte og pleje.

Ralf Piltekov - den falske kæmper af ordentligheden

2011-10-09T10:32:00.000+01:00

Jeg læser JP hver dag, og har både under den gamle Fogh/Rasmussen regering og den nuværende regering måtte leve Ralf Pittelkows "fantastiske" udsagn. Og jeg er så træt,- træt af hans såkaldte intellektuelle fortolkninger og strategiske forudsigelser, kommentarer, som skal fremstå med nyheds og sandhedsværdi. Det eneste det er, er en gammel mand som er led og ked af at hans hold tabte. Og hvad så? kom over det,kom videre, se fremad, æd at der blev scoret i overtiden. Forhold dig til nederlaget, i lyset af dit holds indkøb af spillere og deraf følgende startopstilling, Pittelkow. For vi andre vil faktisk gerne høre hvad Villy, Helle og Margrethe vil for Danmark. Vi erkender at vi vandt knebent, men vandt det gjorde vi altså. En naturlig konsekvens af det faktum er, at vores nye regering de kommende år skal være i samarbejds og samspilsånden.

Det faktum betyder ikke noget for Ralf P, uge efter uge har vi kunnet følge hans truende forudsigelser og dystre fortolkninger. Letkøbte fordomme maskeret som indsigt er hvad Ralf P. har udnyttet sit ellers så gode rygte som en troværdig journalist til. Heldigvis har Ralf aldrig ret, det forhindrer ham dog ikke ikke i at sidde og tegne et frastødende sorthvidt billede af virkeligheden. Hvis der en ting der skinner igennem i Ralf P.s udgydelser er det håbet, håbet om at hele verden går af helvede til, så han endelig kan stå på sin sæbekasse og skråle "hvad sagde jeg!"
Hver uge sprøjter han kommentarer ud, hvori han fremstår som en forkæmper for den nationale(istiske?)folkeånd, en stolt forsvarer af ordentligheden. Jeg mener den fremstilling er virkelighedsfjern, grænsende til det absurde. Ralf P. ønsker det værste om alt og alle, som han ikke bryder sig om. Han står sammen med resten af dine venner i den neoliberale nationale tænkning, for et synspunkt om at "vi alene vide, og det er faktisk, mener jeg, ikke et særligt sympatisk menneskeligt træk.

Ralf Pittelkow, du skulle i stedet gå en tur med din kone, grave i din have, og se at Danmark har fundet en vej, uden grænsebomme og mistænkeliggørelse af dem der er sidst ankommet hertil. Et Danmark som igen tør tale fællesskab og solidaritet. Jeg springer også dine kommentarer på TV2 over, dommedagsforhåbninger er ikke det samme som ekspertudtalelser.

Sunde fødevare - vejen frem

2011-10-05T06:33:00.000+01:00

Jeg var til madmesse i Ridehuset forleden, en alle tiders messe og det var en fornøjelse at se så meget kreativitet, så meget enkel mad glæde. Det får mig til at tænke på at man føler sig sund, når man sætter tænderne i et æble. Det er sandt at et æble er sundere end så meget andet i den danske madpyramide, desværre er det ikke så sundt som man skulle tro. Et æble i dag, er oftest et produkt af gødning og pesticider, og sundhed og bæredygtighed er tvunget i baggrunden. Et usprøjtet æble er i dag at betragte som en gave, en luksus. Men i forbrugerens bevidsthed er et æble stadig bare et æble.

Når et rugbrød ikke er et rugbrød
Det kan være vanskeligt for forbrugeren gennemskue hvilket produkt der rent faktisk er det sundeste. I dag er et rugbrød ikke længere nødvendigvis et rugbrød, det ligner bare. Rugmelet er erstattet af hvedemel tilsat diverse farvestoffer. I junglen af mærkningsordninger, kvalitetsstempler og kunstigt tilsatte vitaminer, er der kun et sikkert svar: økologi. Mens videnskabsmændene diskuterer grænseværdier, genmodificerede afgrøder og langtidsvirkninger, har vi gudskelov økologien. Det er muligt at det økologiske æble er mindre eller en smule plettet, men det har ikke været udsat for sprøjtegift.

Det sundeste produkt
Hvem ville ikke foretrække det sundeste produkt, hvis de bare vidste hvilket det var og altså havde råd? For det er problemet ved økologiske fødevarer, de er alt for dyre. Et stort flertal af danskerne ville købe økologisk, hvis ikke det var for prisen. De er så dyre, at mange rynker på næsen og taler om cafe latte radikale. Sådan bliver det sunde valg, det kloge valg, til luksusvalget, og sådan går tusindvis af danskere glip af den gevinst der ligger i det sunde valg.
Mens den største hæmsko for den økologisk bevidste forbruger er økonomien, er markedet for økologiske madvarer i rivende udvikling. Mens det traditionelle landbrug jamrer, er stemningen anderledes positiv i økologiske kredse. Her ligger fremtiden for dansk landbrug.

Ny regering - ny vej for sundheden
Jeg vil gerne opfordre vores nye regering til i meget højere grad at lette vilkårene for både den økologiske producent og den økologiske forbruger.Vi er nødt til at prioritere anderledes, både som mennesker og som nation. Landbrugets nuværende produktionsmønster, er ikke bæredygtigt. Biodiversiteten er støt nedafgående, den dyrkbare jord skrumper ind år for år, og konsekvenserne for danmarks grundvand er, for at sige det mildt, ikke til at overskue. Prioriteringerne er konsekvent forkerte, miljøet lider overlast, og det er nødvendigt med en kursændring. 100 millioner kroner betalte Århus kommune til sit landbrug, for at afholde det fra at anvende sprøjtegift bestemte steder, og dermed øge truslen mod vores fælles vandforsyning. 40 % af EU’s budget går stadig til landbrugsstøtte, men billedet tegner sig stadig dystert for traditionelt dansk landbrug. Historisk har dansk landbrug altid været en stor bidragsyder til velfærdsstaten Danmark, og det er bestemt anerkendelsesværdigt. Men vilkårene i dag er anderledes, udgangspunktet er nyt, dansk landbrug i dets nuværende form er hverken bæredygtigt eller konkurrencedygtigt.

Kvalitet koster - gør sundhed?
Det har det ikke været længe, og det koster på kvalitet, sundhed, miljø. Kunne en massiv satsning på et økologisk samfund, medvirke til at holde liv i det skrantende landbrug, være til gavn for miljøet, og fremme folkesundheden? God og sund mad skal være for alle danskere. Vi skal væk fra sprøjtemidler og tilsætningsstoffer, tilbage til naturlig mad, vores fødevarers kvalitet er af enorm betydning for vores sundhed og livskvalitet. Økologi betaler sig og derfor glæder det mig, at den ny socialdemokratisk ledede regering vil sætte økologi højere på dagsordenen.

En ny tid

2011-10-02T07:37:00.000+01:00

Jeg må ærligt indrømme, at jeg synes de sidste uger har været lidt svære at skrive om. Danmark har fået nyt flertal, og Helle, Margrethe og Villy arbejder lige nu benhårdt på at lave et solidt regeringsgrundlag med respekt for hinanden, miljøet og den verden vi alle er en del af. Håbet er at omverdenen igen vil kunne se på Danmark uden undren over for vores fremmedfjendske grænsebomme.

Aarhus i benhårde besparelser - igen
Jeg hader nulvækst! For i Aarhus har vi måtte spare 220 millioner kroner igen. Fra en kasse som i forvejen er maksimalt presset, i en by fyldt med borgere som har rigtig svært ved at forstå og acceptere det. Det har faktisk været nogle uger som ikke har været særligt sjove, alt ses ligesom i et nedslående lys, bekymring for fremtiden er nok en passende beskrivelse.

Et frikvarter
Omvendt har jeg en weekend hjemme, en weekend sammen med min familie, i min have, hvor jeg har fået sovet ud, og haft tid til at tænke. Det har været godt.

Bekymringer er der stadig
Jeg er stadig bekymret og mærket af besparelserne, og stadig overrasket over at flertallet var så lille. Den lille forskel gør, at vi som socialdemokrater må lægge hovedet og hjerterne i blød. Vi må give hvad der rettelig tilhører SF, Ø og de Radikale, der er noget tilbage til os selv - ja så bør vi nok være glade. Så derude i Danmark - væbn jer med tålmod, solidariteten og fællesskabet kommer. Men det varer lidt, kig fremad, og tænk på at det ville være værre med 4 år mere med VKO.
Jeg vil forsøge selv at finde energien og tålmodigheden, for jeg tror på en fælles fremtid, hvor vi skaber et Danmark hvor der rent faktisk ER plads til alle.

Drømmen om en ny fremtid

2011-09-18T06:59:00.001+01:00

Jeg er ved at være udsovet, og ved at lande efter et valg, der var alt for spændende. Vi vandt, og resten tabte. Når man sådan har fået sovet på det, så er det faktisk ikke så rar en tanke, at så mange mennesker går rundt med en følelse en oplevelse af at have tabt. Jeg tænker, at vi nu har en forpligtelse på at samle Danmark igen.

Solidaritet
Ja, det ville have været rart, mere komfortabelt at have et flertal, men på denne måde er vi nødt til at indlede dialog. Det kan kun være godt for Danmark. Alt for mange år er spildt på "dem og os", på stigmatisering og udelukkelse fra fællesskabet. De der ikke kan arbejde, de der er mørke eller ikke født i Danmark, de der har et handicap, de der er født som piger, Og så videre. Alt for meget de sidste år har været baseret på udelukkelse, i stedet for inkludering og solidaritet. Det skal stoppes.

Helle for Helle
Jeg tror på at Helle kan skabe det sammenhold der er nødvendigt, for at Danmark igen placerer sig centralt på det verdenskortet. Hun har evnen til at lytte til andre, hun er ihærdig, og så er hun parat til at flytte sig, give andre rum og plads.

En påstand, min påstand
Et andet plus på kontoen er, at der nu er så mange kvinder øverst placeret, i det politiske spektrum. Det viser sig nemlig i store forhandlingssituationer, at kvinder er langt mere fokuseret på processen. Kvinder er bedre til at forstå, at din forhandlingsmodparts oplevelse af resultatet, ofte er afgørende for at kunne opnå en konstruktiv overordnet set. I stedet for fokusere på resultatet er det bedst opnåelige for en selv. Derfor tror jeg at Helle, Margrethe og Johanne nok skal klare ærterne, og så er Villy jo også i god kontakt med sin feminine side. Jeg ved godt at det er en noget vild og voldsom, (og for nogen feministisk) udlægning. Når man analyserer store forhandlingssituationer,og sammenholder resultaterne med forhandlingsparternes oplevelse og efterfølgende lyst til at indlede en ny forhandling, er der en klar overvægt af succeser i forhandlingsforløb med kvinder i magtens centrum. Hold da op, en lang sætning.

Nok er nok - stem rød blok!

2011-09-14T16:15:00.001+01:00

Så er det tid til at vælge en anden vej for Danmark.
Nu er det nu at du kan sige; nok er nok. Og jeg vil foreslå, at du stemmer på et parti som støtter hende her som statsminister. Det er hende som kan få Danmark tilbage på det globale verdenskort. Det er hende som kan skabe vækst for erhvervslivet og få fattigdommen ned.
Sæt dit kryds ved Socialdemokraterne, eller en anden på rød blok.

90-85 en evig jagt på den rigtige kombination

2011-09-11T07:58:00.000+01:00

2-0, 90-85, 9/11, snart 40...

Tal betyder meget i disse tider. Nicklas Bendtner og hans fod fik endelig kickstartet de danske EM drømme igen. Det er længe siden at den fod har været brugt, så kampen mod Norge var en tiltrængt opmuntring. Danmark behøver fællesskab, vi har brug noget at samles om, en, begivenheder hvor vi alle trækker i samme retning. På torsdag har vi en sådan begivenhed, en begivenhed, der alt andet lige er af større betydning end 3 point mod Norge.

En festdag for demokratiet
Torsdag fester demokratiet, eller den måde vi tænker demokrati på. Der er valg i Danmark, og vi er mange, der uanset om vi foretrækker Helle, Margrethe, Villy eller Løkke glæder os. Vi glæder os over lejligheden til at bidrage til samfundet. Torsdag er vores talerør, dagen hvor ingen bestemmer over os, og ingen kigger os over skulderen. Vi sætter vores kryds, hvor vi sætter det er en privatsag. Vi er helt alene, og alligevel fælles. Torsdag er en dag domineret af tal, på overfladen kan det lyde trist og kedeligt. Meningsmålinger, exit polls, stemmeanalyser, billeder af Løkke og Helle ved stemmeurnen, umiddelbart lyder det ikke ligeså ophidsende som Danmark-Norge i Parken. Vi skal huske at at alle de tørre tal, repræsenterer drømme og håb for fremtiden.
Torsdag er i sandhed festdag for demokratiet.

Angrebet som forandrede verden
Vores forældre kan huske hvor de var da Kennedy blev myrdet - vi husker 9/11. Jeg var lige kommet hjem fra arbejde, min veninde Margit, som jeg boede med på det tidspunkt skreg at jeg skulle komme ind til TV'et. Der stod jeg med overtøjet på, og troede det var løgn. Fornemmelsen af flyene, af tårnene, af panikken, glemmer jeg aldrig. Den dag forandrede verden, den ændrede vores forhold til andre kulturer, religioner, den flyttede vores moralske ståsted.
Jeg var i USA året efter, først på karate-seminar, og derefter en smule turisme i New York. At se ground zero, var ufatteligt. Lidt over et år senere lå det der stadig, et enormt hul. Med kraner og gravkøer, der mest lignede små legetøjsbiler, maskineri der stædigt insisterer på at læge et åbent sår. Det var så stort, så massivt, at det blev printet ind på nethinden.

Tal er mærkelige
Om lidt bliver jeg 40 - da jeg blev tyve kunne jeg ikke overskue det. Nu er det faktisk rart, livet bliver bedre. Og pyt - det er jo bare et tal. 40. den 20/10 - en dejlig rund dag. Kan du huske da du var barn? Dem på 40 var oldsager. En gang imellem vover jeg at se mig selv igennem mine veninders børns øjne, er jeg også en oldsag? Min mormor var rynket og gammel da hun var 60 - hun fortalte mig en stor hemmelighed, at det udenpå ikke var som det inden i. At hun var ung indvendig. Nu hvor jeg nærmer mig det store 4 0, sender jeg hende en kærlig tanke, for hun var ikke helt gal på den.

Men den vigtigste dag, er lige nu på torsdag - Dagen hvor vi alle tæller med. Tag det til dig, respekter det, lad det ikke være et spørgsmål om tal, men om værdier og hjerteblod. Stem, sæt dit kryds med dit hjerteblod.

en tom morgen

2011-09-04T07:36:00.000+01:00

Jeg har startet mange gange på denne morgens blog. Det er ligesom den ikke rigtigt kan tage form. For der er så meget man kan skrive, her midt i valgkampen, og alligevel synes jeg at der er sagt og skrevet så meget - og alligevel ikke rigtigt noget.

Gammeldags vælgermøder
Tonen har ikke været specielt hård, nærmere ligegyldig, ingen går ligesom ned i substansen. Jeg savner næsten de timelange gammeldags vælgermøder i støvede skolehaller, med en toastmaster og spørgsmål fra salen. Debatter hvor man gik i kødet på hinanden, følte hinanden på tænderne og talte med, og til borgerne. Stedet hvor man fik syn for sagen, og fandt ud hvad den enkelte stod for.

ADHD konference
Midt i en travl valgkampstid, tog jeg med min skole på ADHD konference i Nyborg. Temaet var inklusion i folkeskolen, et emne som er centralt, både politisk og fagligt.Derudover kom vi også ind i debatten om medicin vs. pædagogik. Selvom vi ved at medicin i høj grad hjælper mennesker med ADHD hjælp, så vender vi konstant tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt vi skal medicinere eller ej. For modstandere af medicinering, fremstilles det ofte som mistænkeligt, at det særligt er skolerne der er fortaler for medicinering.
Folkeskolen som konstruktion, vil altid gøre en ADHD-elevs koncentrationsvanskeligheder og udfordringer med det sociale samvær,tydeligere. Mellem familien, den sociale kontekst og skolen, er skolen den instans, der har de bedste forudsætninger for at identificere problemer, og derfor er det ofte dem der anbefaler medicin. Jeg ville ønske at debatten flyttede sig lidt. Måske vi i stedet kunne tale om kvaliteterne ved vanskelighederne, om hvordan det at være anderledes bidrager til nytænkning i vores samfund.

Mangfoldighed
Jeg har arbejdet meget med mangfoldighed i mange sammenhænge, og har haft min del af "øv-oplevelser". Vi burde da kunne finde ud af at inkludere mennesker, i stedet for hele tiden at støde dem fra os. Vi identificerer hele tiden små grupper, og konstaterer at de ikke er helt som os andre. Vi laver særlige krav til dem, særlige ordninger, uden at forholde os til denne gruppes konkrete virkelighed og kapacitet. Skulle vi ikke hellere overveje hvordan vi alle får en mulighed for at bidrage.

Æbler og vandboringer
På Torvet var jeg ude at dele roser ud med Nicolai Wammen, det var en skøn formiddag, en af dem der har været for få af denne sommer. Jeg faldt i snak med "naboen" til vores stand, den lokale æbleavler, vi fik os en god snak om sprøjtning og grundvandsbeskyttelse. Han forklarede at en hvis grad af sprøjtning var nødvendig, hvis også små abildgårde skal overleve. Han fortalte at de sprøjtemidler som de bruger, hverken forurener grundvandet eller æblerne.
Han kaldte de 300 meters afstand til en grundvandsboring for tom signalpolitik, og slet ikke undersøgt grundigt nok. Jeg ved det ikke, mit første instinkt er at være imod al sprøjtning. Som udgangspunkt kan jeg godt leve med en orm i mit æble, hvis det gør at jeg kan slippe for al den kemi. Men hvad nu hvis æblemanden har fat i noget? Når jeg får tid vil jeg forsøge at sætte mig mere ind i fakta, så jeg kan tage stilling på et mere oplyst grundlag.

En smuk og kølig valgkampsmorgen

2011-08-31T09:49:00.000+01:00

Her onsdag morgen tidlig, inden jeg skulle til København, var der brug for i den danske valgkamp. Morgen gik med at aftorne roser og snakke om meningsmålinger. Mens jeg ventede på nøglen, viste slutningen af august og snart starten af september sig fra sin smukke side.
Den gamle Skt Anne Gadeskole stod badet i køligt sol...

Danmark har brug for et systemskifte. Både fordi de fattige og de sårbare har brug for en ny virkelighed, men også for at kommunerne kan få lov til at forvalte de ansvar de har fået af borgerne. Lige nu minder regeringen kommunerne på hænder og fødder. Beskæftigelsesområdet er så centraliseret at Lenin ville have været stolt. Jeg har virkelig vanskeligt ved at se fornuften i det. Den måde et VKo flertal forvalter regeringsmagten på giver ikke arbejdspladser, solidaritet og et ordentlig fællesskab.

kampagne-kit

2011-08-28T06:34:00.000+01:00

Se mit nye vidunder - behjælpsom i en travl hverdag, og særligt nu under en valgkamp. Den larmer lidt, men giver glæde ved børn og barnlige sjæle - kattene hader den dog. Undtagen Mille som jo er døv, og i øvrigt elsker alle slags støvsugere...

Og med Aarhus kommunes hang til innovation og teknologiske tilbehør, tænkte jeg at det ville være rimeligt, at stille mig i fronten med det. Miele opvasker med lavt vand og strøm forbrug og nu en robotstøvsuger...

Topmødet

2011-08-27T07:26:00.000+01:00

Jeg har lige haft fornøjelsen af at se det første ”topmøde” mellem Helle Thorning Schmidt og Lars Løkke Rasmussen. I den forbindelse bliver jeg altså nødt til at kommentere en del af LLRs udtalelser: ”De syge og de nedslidte skal mærke samfundets kærlige hånd.” Alle der har været på sygedagpenge, søgt om deres pension, eller ”stået til rådighed for arbejdsmarkedet”; kender ”samfundets kærlige hånd”, alt for godt. Det var imponerende at han ikke kom til at grine højt. I dag er der tusindvis af unge, hvis eneste drøm er en praktikplads, som der takket være LLRs politik er et håbløst underskud af.

Lærlingeklausul
I Aarhus tog Socialdemokraterne konsekvensen af regeringens passivitet, vi kædede udbud sammen med virksomheders vilje til at tage lærlinge ind, og dermed tage deres del af ansvaret. I den forbindelse var både LLR og hans discipel Inger Støjberg ude og tage afstand fra ”tvang”, og slog fast at man bare skulle stole på de frie markedskræfter. En blind tillid der har ført Danmark direkte i landets nuværende situation. I dag har piben fået en anden lyd og lærlingeklausuler er en del af regeringsarbejdsmarkedsplan.

Regionernes nedlæggelse
I 2007 blev regionerne oprettet med sundhedsminister LLR som arkitekt, her 4 år senere viser det sig, ifølge ham selv, alligevel at være en dårlig ide. Så væk med dem igen, og så nedsætter vi ikke en, men 2 kommissioner, der på et tidspunkt forhåbentlig kan fortælle os, hvad der skal sættes i stedet. Alt andet lige virker det en smule uigennemtænkt, medmindre man altså har et ideologisk ønske om at få ødelagt det danske sundhedssystem. LLR har om nogen demonstreret evner til at skue ind i fremtiden, og et enestående talent for at sætte sig i den almindelige arbejdende danskers sted. Han ved at vi ikke behøver en efterløn, eller dagpenge, eller noget så banalt som retssikkerhed, for vi har jo ”samfundets kærlige hånd”. LLR siger at han er økonomisk ansvarlig.

Danmark bløder
Det forstår jeg simpelthen ikke, for Danmark bløder arbejdspladser, der er et underskud på statens budgetter på 87 milliarder. Heldigvis har LLR en løsning, han vil låne pengene, med en klar og gennemsigtig plan for hvordan de skal tilbagebetales, første afdrag skal falde i 2020. Danmark vil virkelig være ilde stillet, hvis Lars Løkke er tovholder på de næste 9 års økonomiske udvikling, både nationalt og globalt. Han vil ikke skulle samle regningen op, men kan (bekvemt nok) tørre regningen af på de næste generationer.

Gør som kronprinsessen - støt Afrikas Horn

2011-08-26T06:20:00.000+01:00

Afrikas horn sulter - vores allesammens børnelærdom sulter. Send en sms på 1277, eller tjek ind på Folkekirkens Nødhjælp. Børn, unge, voksne og ældre har brug for vores hjælp.
Jeg er bestemt ikke super-royal, men har stor respekt for at Kronprinsesse Mary dropper Aarhus Festuge, for i stedet at sætte fokus på hvordan Danmark kan hjælpe Afrikas Horn.

Den kommunale udfordring

2011-08-24T07:43:00.000+01:00

Jeg kan undre mig over vores national-politikere, de strør om sig med tal, om vækst og offentlige investeringer, og et "stivfrossent" boligmarked. Og her sidder jeg så, i landets næststørste by og gruer for KLs og regeringens tal, dem der afgør hvilken økonomi Aarhus har det kommende år. Jeg frygter endnu engang at skulle se de udsatte og de svage, betale prisen for regeringens fejltagelser.

Det spildte opsving
Jeg har spurgt så tit: hvor blev det opsving af? Jeg var til demonstration forleden, vi demonstrerede for handicappede menneskers ret til at blive beskyttet af FNs handicapkonvention. Den har Danmark nemlig ikke underskrevet. Under demonstrationen mødte jeg Jens Joel, som er opstillet i Svend Aukens gamle kreds. Som han sagde, så er opsvinget blevet brugt på fladskærme, der så har givet vækst i Singapore... Resultatet er en regning der skal betales af Danmark, en regning der består af mistede arbejdspladser. Desværre har han ret.

Stop så
Så hvordan kan både Venstre og De konservative tillade sig at reklamere med at de er garanter for vækst? At de er garanter for en sund økonomi? Underskuddet på statsfinanserne runder snart 90 milliarder... 90 milliarder? Helt ærligt. Man skal have enorme skyklapper på for at kunne ignorere den virkelighed. VKO burde skamme sig.

VKOs hedeslag

2011-08-18T07:26:00.000+01:00

Ja, man forstår det jo faktisk ikke. Tænk at VKO på sådan en våd og kold sommer har fået hedeslag. Først hugger Venstre andres menneskers billeder, så skændes de for åben skærm, så udstiller de en række skoler i obskure rangordninger, men undlader at rangordne en masse andre. Jeg undres. Det må da være hedeslag.
Omkring karakterskalaerne, så bliver jeg småforarget over initiativet. Både fordi det gør skolen til en platform for tal, i stedet for at tage det enkelte barn og dets opvækst alvorligt. Tænk på din egen skolegang, på dine børns, eller dine veninders børns skolegang. Hvad er det som ruster dem? Hvad giver dem mod på livet og et ønske om at "blive til noget"? Skolen er meget mere end et sammenligningsgrundlag på 9. klasses niveau. Hvis skolen skal reduceres til dette, så tag da alle tallene med. Hvorfor er min skole ikke med? En special-folkeskole for børn og unge med autisme og ADHD? Hvorfor er min gymnasievenindes skole på Bornholm ikke med? Hvorfor tæller vores skoler ikke med?

Skulle vi ikke lade være med at stille os op som dommere? Og i stedet skabe en reel, ordentlig, dygtig og tryg folkeskole, hvor der er plads og rum for alle?
Ikke overraskende er det privatskoler der topper regeringens rangering. Er det mon fordi de gør deres arbejde bedre end de offentlige? Eller har det noget at gøre med at de private under sig den luksus at have mindre klasser, bedre tid, og faciliteter som folkeskolerne - takket være regeringens prioriteringer - kun kan drømme om? Undervisningsministerens rangliste er mest af alt et monument, over hans egen og hans forgængeres fiasko.

Naturens glæder

2011-08-14T06:51:00.000+01:00

Jeg ved ikke hvordan din uge har været, men min har været travl. Sjov, men travl. Aarhus har fået en ny borgmester. Vores gruppe i byrådet skal finde en ny balance med en ny borgmester. Det tegner godt.

Jeg elsker denne travlhed, men også at geare helt ned og lave noget med mine hænder. Jeg er bare ikke god med en boremaskine og fire brædder. Vidste du at mirabellerne er ved at være modne? At du bare skal finde dig et hegn, og huske en kurv, eller en spand? Så har du til grød, til saft, til en lækker kage? Vores natur er stadig sådan at vi kan gå lige ud i den og hente hjem.

Det er godt for miljøet at du plukker mirabeller og vilde æbler i hegnet eller for eksempel på Brabrandstien. Det er bedre end at få dem kørt ind fra Spanien eller fløjet ind fra Chile. Så tag dig selv og din familie ved hånden, og gå en tur i det område hvor du bor.

Hos mig er det blevet til 4 L mirabellesaft indtil videre, og om lidt en mirabellekage til min vens datters navngivningsfest. Det er oprindelig en gammel æblesandkageopskrift som er gået i arv fra min oldemor, men nu har tænkt mig at lave den med mirabeller.

Jeg ved hvor der gror vilde æbler, og hvor der står et gammelt pæretræ - og så har jeg en aftale med et meget gavmildt Belle de Boskop træ i en kollegas have. Der går et par måneder endnu, men det er skønt at se frem til.

Et farvel til min gamle borgmester, Nicolai Wammen

2011-08-10T19:07:00.001+01:00

Det har været en svær dag, for jeg har sagt farvel til min "gamle" borgmester. Nicolai og jeg har haft et godt samarbejde, som jeg har været rigtig glad for. Her er den tale som jeg har holdt i byrådssalen til aften den 10. august 2011. - en tale fra hjertet.

En svær dag i en gruppeforkvindes liv
Sådan en dag kommer der forhåbentlig ikke mange af i en gruppeformands liv. Sådan en dag hvor man skal sige farvel til sin borgmester. På sådan en dag hvor man skal forsøge at trække tråden fra fortiden til fremtiden, det er ikke helt nemt. For kære Nicolai, vores venskab går lang tid tilbage. fra tiden i Amaliegade hvor vi som unge socialdemokrater drømte om at gøre en forskel, for Aarhus og for Verden, til nu.

Tillid
Du har vist utallige mennesker tillid og forventninger, inklusive mig selv som gruppeformand. Den tillid og den ro du har givet mig, er der mange andre der kender til. For du har en egenskab af at være tilstede her og nu, og samtidig at kunne tænke fremad.

De fremadrettede resultater
Du har skabt resultater, som vi end ikke er klar over endnu. Der er ingen tvivl om at du har sat et enormt fingeraftryk på fremtidens Aarhus. Eksempelvis havnen, og de bynære havnearealer. Du har været forkæmper for miljøet, for et Aarhus der er bevidst om sin betydning som uddannelsesby.
Samtidig er der mange ansatte og erhvervsfolk i Aarhus, der vil kunne bevidne at krisen har mærket Aarhus langt mindre end andre steder. Du har været en konsekvent leder i de vanskelige år Danmark er i. Du har en forståelse for det brede samarbejde, ikke kun i Aarhus men også med vores kollegaer i de omkringliggende byer.

Solidaritet
Du har en forståelse for at hvis Aarhus skal klare sig i en global verden, så skal vi stå sammen, vi skal være solidariske. Det er det perspektiv du tager med dig til folketinget. Du er også en beskeden mand. Du trives i nære venners selskab, men behøver ikke den store opmærksomhed eller mange gaver. Derfor får du, på gruppens vegne, gruppeformandens egen lille bog om ”Peter Plys og hans Tao”, Peter Plys er en væsentlig person. En beskeden en. Som dog rummer så meget og er så stor. ... Ja, for mig rummer du mange af personlighederne i Peter Plys.

Så kære Nicolai, tak for samarbejdet i gamle dage, tak for det i byrådsgruppen og tak på forhånd for fremtiden. Du har gjort os stolte. Tak for det.

Man vælger vel selv sin tone?

2011-08-07T07:52:00.001+01:00

DF sommergruppemøde
Mig og den hvide kat, Mille (listetyv) er de eneste oppe. Det er sådan en dag, dagen derpå en god fest. Og med en kop kaffe og en skive af det nybagte rugbrød vil jeg prøve at udfolde en undren. Selvfølgelig kan man sige noget i vrede, og fortryde. Jeg tænker, at det har vi alle prøvet. Men det har undret mig, at man sådan i ro og mag, næsten i en sådan kaffe-lagkage-stemning på Dansk Folkepartis sommergruppemøde, kan udtale at der bliver en beskidt tone i den kommende valgkamp.

Holdning eller tone
En beskidt tone? Men den vælger du jo selv. For mig fremkalder det tanker om manglende ansvar, og ønsket om netop en beskidt valgkamp. Vi politikere har en alletiders mulighed for, i lyset af Norge, at vælge anderledes nu. Vi kan faktisk godt sige, at vi ønsker at tale pænt og ordentlig til hinanden. Ligesom jeg i dette blogindlæg tager ansvaret for, at jeg i holdning og ståsted er meget langt fra DF. Men det er jo netop på holdninger. Jeg mener at mennesker med andre etniciteter kan bidrage med rigtig meget, jeg mener at vi får et bedre samfund ved at lovgive om miljøet og ikke lade det være op til landmændene og kommunalbestyrelserne. Jeg mener ikke at ledige skal straffes og jeg tror på at vi for en periode skal indfører en eller anden restriktion i forhold til sammensætningen af offentlige og private bestyrelser.

"Undskyld" er et besværligt ord
Hvorfor skulle vi ønske at nedgøre hverandre? Jeg forstår det ikke. Jeg har læst politiske blogs, jeg har også kommenteret dem, men jeg er holdt op. For den retorik som føres er ikke en jeg vil deltage i. Jeg oplever at jeg ikke bliver lyttet til, når ikke jeg taler på "deres" lige fod. De borgere vi taler til, og løser opgaver for er jo de mennesker vi kender, og naboen med. Og jeg forstår godt at de ikke gider at hører på sådan en tone. Så min opfordring til DF, og os andre med, må være, at vi skal starte ved os selv. Det er nemlig der vi flytter det meste, at starte ved sig selv. Selvfølgelig kan der ryge en finke af panden, også en som gjorde ondt, men så er der ingen anden vej end at sige - Undskyld. Et svært ord i politik, men et fuldstændigt uundværligt ord i mellem alle os andre.

næsten intet blogindlæg - beklager

2011-07-31T07:43:00.000+01:00

Ja, sådan et blogindlæg er åbenbart afhængigt af ens evner med et tastatur... Og torsdag aften skar jeg så min finger noget af, besvimede, fik beroligende nåle og blodstoppende nåle i, og røg på skadestuen på KH... har ikke været der længe, og endnu længere tid siden med mig selv. En enkelt elev er det da blevet til gennem årene... Nå men nu er jeg blevet lappet sammen med læge gaffatape, af en sød lys sygeplejerske og en hmm iransk? perfekt talende, velinformerende mandlig læge. Tak for det, og tak for at I bliver ved hærdigt at gøre jeres arbejde.

Og nu får man jo så på sin egen krop at mærke, HVOR irriterende og handicappende en almindelig langefinger er. Camilla helt ærligt - det er jo bare en finger, bare en stump. Hallo, jeg havde ellers så mange tanker og ideer til at blæse jer ned af blog-læsnings-stolen med, men det må blive en anden søndag/onsdag morgen. Undskyld, skal nok lade være med at skære min finger en anden gang. Og det er faktisk slet ikke så rart som man skulle troet ikke at kunne tage opvasken...

Afrikas Horn

2011-07-27T16:10:00.000+01:00

Vi lader billedet stå...

Du kan hjælpe Afrikas Horn på følgende websites:

http://redbarnet.dk/Børnekatastrofefonden.aspx?ID=200
http://www.noedhjaelp.dk/det-kan-du-goere/giv-et-bidrag-nu/formaal/hjaelp-familier-paa-afrikas-horn?utm_source=google&utm_medium=cpc&utm_campaign=adwords-v1&gclid=CL_k24_PoaoCFckXzQodiCzjXg

Norge

2011-07-23T15:01:00.001+01:00

Det er svært at skrive om ret meget andet end Norge. Og hvordan skriver man egentlig dagen derpå? Det er så ufatteligt og diabolsk at en mand vælger at iklæde sig en politiuniform, tage ud til en ø, hvor den norske venstreorienteret ungdom holder sommerstævne, at kalde dem sammen og så skyde de unge mennesker. Indtil videre er 85 unge mennesker døde. Hvad i alverden ligger der bag sådan en handling? At bombe en regeringsbygning, og slå mennesker ihjel som blot går på gaden. Norden og Norge har fået vores 9/11.

Jeg blev tom inden i, og kunne ikke forstå det. Jeg havde lyst til at slukke tv'et og lade som om det ikke var sket. Det næste jeg tænkte var, at mit eget tantebarn skulle på den danske udgave af ungdomsarbejdersommerstævne. tænk hvis det havde været der? Så kom skammen og skyldfølelsen over at være lettet over det ikke var mine kære. Dernæst fulgte en voldsom tavshed og "ked-af-det-hed". En del af Norges fremtid er udslettet.

Jeg tænker på de mange berørte, deres venner, deres familie, dem der spontant hjalp de sårede.

En sådan handling peger tilbage og frem - og ikke mindst, lader det verden stå ensom tilbage, forandret og tom.

Sådan diverse i slutningen af en sommerferie

2011-07-20T16:36:00.000+01:00

Ole Birk Olsen
Min dag er gået med haven, og med at undres over at den landspolitiske verden er så tavs.Bortset selvfølgelig, fra Ole Birk Olesens harcelering over, at kommunerne ikke har styr på kloakker, vind og vejr, og 135 mm i løbet af et døgn. Tænk at han mener at kommunerne "bare" skal få bedre og større spildevandssystemer, uden at at det er nødvendigt at sætte skatterne op. Verden ifølge Liberal Alliance, så enkel at leve i, bare man ikke har noget imod skyklapperne.

Genbrugsstationen
En sommerferie med sådan noget almindeligt halvtrist dansk sommervejr, tilskynder jo en, til at få ryddet op i krogene. Det gjorde at jeg har fået samlet lidt sammen til genbrugsstationen. Et herligt sted, hvor jeg desværre ikke må klunse, fordi der er så mange spændende ting, som egentlig godt liiiige kunne komme med hjem til nærmere inspektion. Jeg glæder mig over at vi i Danmark er blevet så gode til at genbruge. Idag er vores gamle skrot så værdifuldt at nogen ønsker at stjæle det.

Her, til venstre, ses "min" have edderkop, som har lagt æg i min salat.

Haven
Der er insekter overalt, fluer, bier, sommerfugle, orme og snegle. Og så har min egen edderkop lagt æg,de er udruget, parat til at indtage verden. Det har været ret sjovt at følge dem midt i min Romainesalat. Jeg håber at din have har mange "krible-krable dyr." Husk at have rigeligt ukrudt, nok blomster og fugtige steder hvor der er plads til dem. En stylet have, kæmmet og friseret, er der er ikke meget plads til insekter, at være i. Så tag en slapper, læg dig i hængekøjen eller sæt dig i din stol og lad lidt af ukrudtet overleve. Spil et spil med familien eller læs en bog, og husk: "Nyd det, mens du har det."

En tænksom tanke

2011-07-17T08:36:00.000+01:00

I Danmark smider vi ufatteligt meget mad ud, mad som vi har købt i store portioner med en oplevelse af at have gjort et kup. Vi leder brugbart regnvand direkte ud i kloakkerne, i stedet for at vande haven og græsset med det. Vi bruger vores tørretumbler fordi det er hurtigere, eller nemmere, end at hænge det op. Rundt om i vores ordinære hverdag skyder vi genvej, til fremtidig fortrydelse for miljøet og for os selv.

Som min fætter gjorde mig opmærksom på er verdens fremtid nu afhængig af mennesket, og vi kan nu, med lidt omtanke tage verden i vores hænder. Så måske kunne du have et par høns i baghaven? Et enkelt bistade til at redde sig selv god honning, og redde verdens bier? Måske undlader du at lægge mystisk vand-og-ukrudtsafvisende grus under din terrasse, eller måske vælger du at koble en faskine til dit nedløb? Du kunne også snakke med boligforeningen om en plads til genanvendeligt grøntaffald, eller et område hvor du kunne dyrke nogle ærter og gulerødder. Prøv at se på om det du er på vej til at smide ud, i stedet kan bruges på en anden måde - eksempelvis i en tærte, i et brød eller måske en suppe.

Her er et lille billede til inspiration:

I baggrunden ses der to af mine kompostbunker, den ene i en grøntbeholder som tager al grønt køkkenaffald fra 2 husstande, og giver det skønnes brune muld efter en sæson. Og ved siden af min rode-kompostbunke som tager alt det andet. Her kan katten også lide at ligge, midt i blødt græs-afklip, hækaffald og visne blomster. Hun kommer udhvilet ud og dufter dejligt af hø...

Sommerballoner

2011-07-14T06:52:00.000+01:00

Det svageste led
Sådan en sommer kalder mange pudsigheder frem af skabet. Sommer er også lig med at Dansk Folkeparti kaster en mængde prøveballoner op. Selvom det ikke er rart og jeg ikke er stolt af det, har vi også hos socialdemokraterne har vi også haft vores egen sommerhistorie, med Kim Mortensen fra Esbjerg. Det er som en god dansk arbejdersang, vi er ikke stærkere end det svageste led. Sådan en sommer er aviserne tyndere, og vi får lov til at få lidt flere nyheder fra de fjernere dele af verden.

Afrikas horn sulter
Etiopien og Somalia er ramt af tørke. Børn og mødre dør, mens de vandrer mod de flygtningelejre,der ikke har plads til dem. Dette sker samtidig med at regeringen skærer i u-landshjælpen, og bruger den til at finansiere Danmarks krige. Mens vi hygger os med afdragsfrie lån, der finansierer den nye IPad vi ikke kunne leve uden, er der mennesker der dør. Mennesker der kunne have levet. Jeg starter med mig selv, yder den smule jeg kan. Du kan hjælpe mødre og deres børn på dette link: http://www.redbarnet.dk/

K ud af regering
Man kunne læse at de konservative ikke ønsker at holde fast i regeringsmagten, for alt i verden...
Måske betyder det at vælgerne nu selv kan få lov til at bestemme, hvem vi mener kan gøre det bedste for Danmark? Det er jo ingen overraskelse, at jeg mener at vi må have Helle ved roret, 4 år mere med en borgerlig liberal regering orker jeg ikke. Jeg har brug for at vi igen tør tale om fællesskab og solidaritet, at vi igen lader de bredeste skuldre bære det tungeste læs.

Touren, et spørgsmål om solidaritet

2011-07-10T07:09:00.000+01:00

Sommerferie er for mig lig med Le Tour, cykling dag på dag på dag. De som ikke finder det fantastisk undrer sig, mens alle os andre bare VED hvorfor. Tillad mig perspektivere det lidt.

Når alt gør ondt
Jeg elsker når tingene kommer ud på kanten, der hvor det hele gør ondt og hjernen synes at dens krop egentlig burde være et helt andet sted. Det er jo nok også derfor at jeg selv dyrker karate, sådan en graduering kan til tider føles som Col de Madeleine.

Frankrig
Og så disse skønne syn udover det franske landskab... Mens Leths tørre stemme fortæller om de skønne flasker rødvin, som han drak på en fransk café forleden. Endeløse fortællinger om gedeost, trøfler olivenolie, trøfler, og østers fra Bretagne, kan det være bedre? Så er der selvfølgelig også rig lejlighed til at irriteres af Rolf Sørensens evindelige, "den gang jeg kørte touren stod vi af i dette sving, for at gå på isbar." Eller "ja, jeg mødte jo lige Erik Zabel i går og vi hilste på hinanden, hvilket minder mig om den gang jeg vandt min etapesejr...." eller hvad Rolf ellers siger for at placere sig selv i nutiden.

Solidaritet
Men allermest, så holder jeg af at se sammenholdet. Se hvordan et hold arbejder sammen som et team, hvordan det kører som en smurt maskine, og alle kender sin rolle i en spurt. At se Garmins hold bringe nordmanden frem mod endnu en dag i gult, er bare skønt. Det handler om teamwork, om solidaritet, om at fællesskabet bærer frem til sejren. Du kunne jo nok sige at det er lidt søgt, men jeg mener det faktisk. Hvorfor er det så meget anderledes at tale om solidaritet i forhold til det ordinære arbejdsmarked? Eller det politiske liv? I min gruppe i byrådet har vi også en kaptajn, en sportsdirektør, en sprinter og en række vandbærere. Vi har en stærk gruppe som forstår hvad der skal til for vinde, gøre en forskel, som det jo er meningen med politik. På vores hold er der også plads til udbrud, hvis dagen er til det og man har diamanter i benene. Solidaritet er blevet et fy ord, men hvorfor egentlig? Jeg synes det er meget relevant på sådan en dag i Touren, hvor et hold der ikke nødvendigvis er det stærkeste hold, har fastholdt deres kaptajn i front, selvom han heller ikke er den stærkeste. Det kaldes offervilje - venner, erkendelsen af at vi kun er så stærke som det svageste led, og alligevel vinder, ved at gøre det Leth, Ritter og Sørensen kalder ”at køre over evne”. Men i Paris vil den stærkeste mand stå i gult, akkurat som vi vil se det til næste folketingsvalg.
Så come on - start din tour i dag. Grav dybt, det er skønt, og det nytter!

at spare penge på de offentlige finanser

2011-07-07T11:33:00.001+01:00

Sådan en sommermorgen tur, som jeg har haft her til morgen er sund for krop og sjæl. Jeg havde en aftale med min veninde og tidligere kollega, om en gang morgen yoga på Filosofisk Center, skønt! Som jeg cyklede ud i morgenstunden, på sådan en sommerferie torsdag, slog det mig, at en mulighed for at spare på de offentlige finanser er ikke at slå på dem som intet har, det er at se indad på dig og mig.

En krone sparet - en krone tjent
For eksempel så burde vi alle køre med hjelm når vi cykler, både for at spare menneskeliv, men så sandelig også for at spare penge. Prøv at forestille dig hvor meget vi kan spare på de offentlige budgetter, hvis vi blot spare enkelte menneske liv? Ja, jeg ved det, man føler sig ikke særligt cool med sådan en gryde på hovedet. Men det var også upopulært da vi indførte krav om hjelm til motorcyklister. Eller da kravet om sele i bilen kom - der var utvivlsomt en masse negative røster der ikke kunne se fornuften i selen. Topmålet af tåbelighed er da moderen der kan finde ud af at give sit barn hjelm på, samtidig med at hun selv kører uden.

Tal pænt
Et andet sted hvor du og jeg kan give noget tilbage til samfundet, er at vi simpelthen begynder at rydde op efter os selv. Vidste du at cigaretskod smidt på koster kommunekassen 1 kr, mens et stykke tyggegummi koster koster en tier?
Og hvad med at vi var ordentlige mod hinanden? Talte pænt og ordentligt til og om hinanden? På den måde ville vores land åbne sig, og vi ville tjene turistpenge til både i stats og kommunekassen.

Har du et forslag?
Og måske har du selv andre muligheder. Steder hvor du kunne pege mod dig selv, i stedet for mod de sårbare, de ældre, de handicappede.
Tja, bare sådan en sommerferietanke, løssluppen og enkel, og måske også lidt flyvsk og farlig?

habitatbunke og fællesskab

2011-07-03T07:29:00.000+01:00

En meget lang hæk
Så blev vores (kilometer)lange hæk næsten klippet, og endda på en dag hvor sommervejret ikke viste sig fra sin bedste side. Sådan en hæk kalder på fællesskab, på god middag og rødvin, på kage og kaffe og hygge over hækaffaldet. Sådan blev det.

Habitatbunken
Da bilen med krog var et andet sted, så endte med en habitatbunke i enden af haven. En habitatbunke er også et andet ord for hækaffald, losset oven på hinanden. Jeg som troede at sådant noget bare rodede, men det har vist sig, (ved jeg fra min kompostbog), at sådan en bunke har et navn. Og at den faktisk er med til at lave et bedre øko-miljø. Sådan en bunke rummer snegle, bille og mikroskopsmå-ting som naturen har brug for, og som der i almindelige haver med stenbede, og flise arealer ikke længere er plads til. Så jeg roder ikke længere, jeg støtter naturen.

Fællesskabet
Jeg har gode venner, som kommer når jeg behøver hjælp, venner som kommer når jeg kalder. De kom i går, og de havde oprustet med mine to skønne tante børn. Den ældste skal i 2. efter sommerferien, og kan lange fornuftige sætninger og gider at blive ved med at putte hækaffald på trillebøren. Vi talte om fællesskab og tjenester, om det at venner gør noget for hinanden, ja fordi de er venner. Og vi gik der side om side, den lille pige som jeg har set billeder af inde i hendes mors mave, og holdt da hun kun var få timer gammel, hun går nu i sneakers, bærer hårbånd og taler om store emner som venskab og fællesskab, og skal snart på lejr.

Sådan en lang hæk, kan fylde en med glæde, (og træthed). Men den virkelige gevinst er det fællesskab, den solidaritet som kommer samtidig. Tak for det!

På tur i vest-Danmark

2011-06-29T14:56:00.000+01:00

Vestjylland byder på uendeligt mange kilometer ensomme landeveje. Faktisk bliver jeg hver gang overrasket over, hvor mange kilometer man kan køre, og vel at mærke i god hastighed, uden at møde en modkørende bil. Vi klumper os sammen i de østlige dele af landet - østjylland, østsjælland, Aarhus og København. Velvidende, at vi får svært ved at være der allesammen. Velvidende, at vi ikke ønsker et land,som for en stadig større dels' vedkommende ligger øde hen. Vi ønsker divergens og alsidighed, men har ikke lavet en ordenligt regional landspolitik i umindelige tider. Med et smil på læben og skræk i sindet, døber vi resten af Danmark "den rådne banan"- "hellere dem end mig", er en tanke som mange bærer på, men færre vil stå ved.

Danmark er delt nu. I dem som arbejder og tjener penge, og dem som ikke gør. I dem som kan komme på hospitalet i tide og dem som ikke kan. Dem som stemmer til venstre for midten og dem som ikke gør. Vi har fået lavet et Danmark, hvor den siddende regering ikke støtter sine egne. For den ved jo udmærket godt, at et solidt flertal som bor i disse områder stemmer borgerligt uanset hvad. Et flertal af disse mennesker stemmer V, K, DF og alt andet som støtter den siddende regering, uanset hvad. Og jeg forstår det ikke. Vi har en såkaldt borgerlig-liberal regering som har bureaukratiseret fiskeri og landbrug, til helt nye højder. Som har tilsidesat en stadig stigende tendens for et delt Danmark. Som har markeret, at de ønsker at 95 % af en ungdomsårgang tager en ungdomsuddannelse,velvidende at det gør oplandets unge ikke. Jeg forstår ikke at vest-Danmark fortsat støtter en liberal regering - hvad er det egentlig Venstre har gjort for vest-Danmark?

Jeg synes her er skønt. Det at komme med Arriva på ferie, til eksotiske destinationer som Holstebro, Sdr. Felling, Borris, Søndervig,og Hvide Sande. Det er dele af Danmark hvor det gør ondt, at se så mange "Til Salg"- skilte, og det på en egn som ikke har meget andet at byde på- end plads. Beskæftigelsen er dykkende, og alderdommen stigende.
Så mens jeg kører på de ensomme landeveje i Vestjylland, tænker jeg: "hvad er det egentlig for en plan vi skal have for hele Danmark"? "Er løsningen virkelig bare en motorvej og en helikopter"? Personligt tillader jeg mig at tvivle, og det er en skam, for her er altså meget pænt herude.

Ferie

2011-06-26T11:02:00.000+01:00

Ok, så kom ferien. Og den startede med et brag. Først skolefest og så Hurra-jeg-er-færdig-havefest, fordi min kammerat blev færdig som VVS-installatør. En skøn havefest, helt ned på jorden, fadøl, pølser og et sanghæfte. Så jeg er noget groggy i dag. Efter en hård forsommer, kommer sådan en ferie på det helt rigtige tidspunkt. Folk spørger: "og hvad skal I så i ferien"? - og hånden på hjertet - jeg skal ikke noget. Jeg skal være i min have, i min hængekøje, i min køkkenhave, luge, bekæmpe dræbersnegle, og se det hele gro. Og så skal jeg have mine tanker ind på en ordentlig frekvens.

Kender du det? at hver dag kom for hurtigt, og inden du fik set dig om, så var de gået. Det er jo egentlig ikke rart, men stadig en del af virkeligheden. Og jeg må sige at jeg synes børnefamilierne er hårdt spændt for. Dag og nat, og vel at mærke dage og nætter i højspeed med fuldt drøn på karrieren og selvbetalte pauser.

Jeg får det næsten som til nytårsaften, sådan en første sommerferiedag, jeg får lyst til at lave forsætter. Camilla, husk at nyde hver eneste dag, husk at tage en ting ad gangen. Vær nærværende og tilstede, lav ikke mere end du kan eller orker....
Hmm, det er godt nok noget af et fortsæt. Jeg skal nok give dig et bud om et par uger, eller måneder om hvordan det gik.

Zen - et sind som månen

2011-06-19T06:31:00.001+01:00

En brandtale - eller mangel på samme
Jeg var ellers begyndt på sådan en brandtale af en blog. Om grænser, Winkel-Holm og Rønn Hornbeck og den skulle have - skulle den. Men så stod jeg op, opdagede at regnen var holdt op, og fuglene var fremme og de var stået op, og morgensolen så ud til at bade min have i morgenskin. Den chance skal man ikke lade gå forbi sig.

Sneglejagt
Med morgenhår og gummistøvler, er jeg startet dagen med en god gang snegle-jagt. Vi har ellers ikke så mange, men hov har jeg været for ufokuseret og travl? For her til morgen tog jeg 7, og ja jeg ved det - det er ikke mange. Og jeg ved, at jer som har mange tæller 100 hver morgen. Men 7 er et alvorligt tal her på Chr. X's vej. For det er mere en 100 % forøgelse. Jeg øver mig i zen. Det er vanskeligt. Men sådan en sneglejagt, er den ultimative udfordring. At være i det, med det som nu er. Hverken at irritere sig, eller skynde sig. Blot at samle og nyde haven fra en sneglevinkel.

Zen
På sådan en morgen må Winkel-Holms uhyrligheder, ligger der hvor hun ligger, på hendes magelige kommentarplacering i JP. Det samme må hendes åbenlyse manglende

viden om hvordan mennesker må leve på en kontanthjælp 4 børn og 2 voksne. Og hvordan alene en frugtordning i den enes klasse, ville vælte hele det økonomiske budget. Det vil jeg lade ligge. For min have er smuk på denne årstid. Og den er som et spejl af mig selv. Et sind som månen, Musin. Pletvise steder viser sig med velreven jord og sirlige rækker. Langt det meste står side om side, blomster, gulerødder, fuglegræs og skvalderkål. Sådan må det være.
Zen - Camilla - Zen.

Min kløvereng...
Jeg må lade de danske,- ja hele verdens landmænd være denne morgen. Lade verdens bier være, selv om bierne sulter. Fordi vi også her driver rovdrift på naturen, så grøftekanter og enge ikke længe lever i vores hverdag, men slås og dyrkes. Jeg må lade være, at vi som politikkerer samlet set, har meget vanskeligt ved at handle 10 år ud i fremtiden, og endnu sværre ved at handle 50 år. I min have er græsset ikke blevet slået, og og plænen har ikke fået "kemi-plæne-rens", så hvidkløveren står i fuldt flor og bier og brombasser boltre sig. Og jeg kunne jo snyde mig selv, og sige at jeg gør det for bierne, men ved jo godt, at min kalender ikke har været til de 2 gode timer med græsslåning.

Jo min have er som mig selv, ser jeg denne morgen. Og der er vel ok. For den er skøn og frodig, stor og åben, og giver inspiration og ro. Et sind som månen. Ak så simpelt og dog så svært.

Undskyld - om De fik kaffen galt i den selvretfærdige kaffehals

2011-06-12T13:09:00.000+01:00

Jeg ville egentlig gerne skrive om noget rart, om min havevandring med min Svigermor eller meningen med Pinsen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes hele showet med grænsebommmene er katastrofalt. For mig, for Danmark og for hele vores politiske system. Vi har forlængst passeret frygten for vores egen skygge. Vi skelner ikke længere mellem reelle trusler, og hvad der blot er politiske luftballoner, uden hold i virkeligheden.

Slut med det rare
Så jeg kan ikke skrive om noget rart i dag. Jeg er nødt til at skrive netop denne blog. For når jeg ser på den politiske virkelighed, må jeg konstatere at Dansk Folkeparti lever en tilværelse, i konstant selvbestaltet uretfærdighed. Intet har med dem at gøre, og alt er gjort for at ramme dem hårdest muligt. Jeg får endda fornemmelsen af, at når det regner for meget, er det en trussel mod dansk kultur; hvis beskyttelse der jo er DFs eksistensberretigelse. Måske man skulle bygge en hermetisk lukket kasse rundt om hele Danmark, så kunne vi jo slippe for alle de slemme ting, mens vi langsomt, men sikkert dør af luftmangel. Den politiske scene er erobret af mennesker, som i alle sammenhænge sætter sig selv først. Danskerens virkelighed, vores fælles virkelighed,er idag uden forbindelse med den globale virkelighed. Og når der endelig er "hul igennem", er det monotone litani: Det skal de ikke blande sig i! De føler sig ikke forpligtet af vores FN mandat, de kan knapt anderkende at vi er medlem af EU. Samtidig har vi en statsminster der klæber sig til taburetten med det sidste af embedets værdighed. Han er ligeglad med hvordan resten af verdens ser os, i hans verdensbillede er idyl og småborgerlighed i Gilleleje succeskriteriet.

Flov
Jeg er flov og ked af det over, at vi holder Morten Korch eventyrslandskab, op imod en verden som behøver tolerance, solidaritet og handlekraft. Jeg er flov over at bo i et land som laver grænser pga en obskur debat om 3 hjemmerøverier udenfor Aarhus. Samtidig flyder Danmarks socialpolitik som 70'ernes lodsepladser eller Cheminovas giftgrunde; En masse ubehagelige overraskelser under overfladen.
Jeg lever i et land, og deler nationalitet med mennesker som ringeagter andre på grund af deres religion, deres hudfarve. Som lovgiver for at mennesker med anden etnicitet end den hvide, ikke skal kunne få samme antal børnepenge som de etnisk hvide danskere. Mens VKO-regeringen højlydt klapper sig selv på skulderen, over Libyen, piratindsatsen og tilfangetagelsen af Mladic (Aldrig glemme Srebrenica!); midt i al den jubel,fortsætter VKO-regeringen sit ideologiske felttog. Undskyld ulandspenge i skattely? Man skulle tro det var løgn, men den verden vi får, ER faktisk den de har drømt om. En verden hvor Jyllandsposten skrupelløst lader sine blanke sider svumle, med Winkel Holm, Pittelkow, Hedegaard og jeg kunne blive ved. JP bidrager til middelmådighed, samtidig med at de taler om liberal politik, støtter de konsekvent der der vil blive et Kafkask kontrolsamfund. Hvis bare de viser handlekraft skal JP nok spinne den i den rigtige retning.

Undskyld om De fik kaffen galt i halsen
Jeg KAN ikke holde det ud. Jeg vil noget andet, noget mere. Jeg vil solidaritet og troen på det gode. Stop dog dette selvbestaltede retfærdighedskorps. Stop dog den middelmådighed og småtskårne nationalisme. Det er muligt at den kan få en person genvalgt, men derudover er der sgu ikke ikke meget at bruge den til.
Ja, undskyld hvis De fik kaffen galt i halsen. Men se dem omkring, se dog hvad de har gjort ved vores land. Undskyld at jeg forstyrrede Deres Pinse, men som Buster Larsen ville have sagt: Lorteland! Eller fra Hamlet: Something is rotten in the state of Denmark.

Spanske agurker og tyske bønnespire

2011-06-08T20:44:00.000+01:00

En ganske særlig fødevareuge
Det har været en særlig uge, fuld af sjove historier om tyske bønnespirer og spanske agurker. Vi har oplevet, hvordan et dårligt vandmiljø får en direkte indvirkning på vores fødevarer. Jeg må indrømme, at jeg blev rystet over sagens drejning. Der findes åbenbart mange steder i Europa, hvor det vand som bliver brugt til grøntsagerne ligger sådan er at der er fare for nedsivning. Det er ikke rart, at vi kan blive syge af de grøntsager vi indtager og min bekymring kan da også blive, hvor mange som så vil fravælge denne spise. Vælger du ikke at få agurk til leverpostejen eller dropper du salaten til bøffen?
Og hvad hvis dette bliver en virkelighed og et argument i den almindelig danskers bevidsthed - "det der med grøntsager er vist ikke helt så godt".

Min køkkenhaveglorie
Jeg kan pudse min glorie, for jeg handler dansk. Før fik jeg grøntsager fra Årstiderne - deres dogmekasse som er ene dansk.

Nu er jeg medlem af Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab, som får grøntsager fra gårde i omegnen af Aarhus, således at vi både ved hvor grøntsagerne kommer fra, og vi er med til at bidrage til en bedre klimabalance. Jeg kan også være glad for min køkkenhave, hvor jeg laver gødning omme bag skuret af brændenælder (min bekymring er dog den meget markante lugt... øv). Her gror mit hovedsalat og min romaine, og mine rødbeder og mit fuglegræs. Her står mine ærter og strækker sig mod regnbygerne.

Lidt bekymret
Så jeg bliver lidt bekymret. Bekymret for vores mulighed for rent og ordentligt drikke- og salatvand, bekymret for om danskerne spiser nok grønt og bekymret for om vores fødevarer holder en ordentlig standard.

Demokrati og folkestyre - Grundlovsdag en opsang

2011-06-05T09:14:00.002+01:00

Demokrati - men ikke for hverandre
På sådan en skøn juni dag, åbner vi muligheden for at se tilbage. For Grundlovsdag, er en af de helt centrale dage i dansk historie, måske endda i verdens historien. For i 1849 fik Danmark og danskerne en grundlov. En lov som var ganske enkel, men som gav os fundamentet, vi senere baserede folkestyret på.
Det var ikke en lov som gav alle lige muligheder, i kraft af den enkeltes medlemskab i vores fælles af demokrati. Den gjorde forskel. På rig og fattig, dem ejede jorden og dem som ikke gjorde, på kvinder og mænd, unge og gamle - men det var en lov som var starten på en ny æra. Danmark fik demokrati og folkestyre.

Kongens København
I denne uge holdt jeg oplæg i Kvindehuset i Viby. 24 kvinder skal nemlig til Staden og besøge folketinget. De skal se stedet hvor man styrer Danmark, de skal se Kongens København, og alt hvad dertil kommer, Christiania og Tivoli o.s.v. Det var en herlig formiddag med masser af kvalificeret snak, spørgsmål og undren. For mig var det vigtigt at forklare at demokratiet i Danmark ikke er kommet af sig selv. Det har ikke fra starten inkluderet alle borgere i Danmark, vores folkestyre har været under konstant udvikling i al den tid vi har haft en grundlov. Jeg fortalte historien med bønderne som vandrede hele vejen til København, hele vejen til kongen, med det de følte var et legitimt krav. Jeg fortalte om hvordan kongen, (som var lidt skør,) gav dem grundloven, så ville de måske ville tie stille. Der var det fantastisk da en kvinde rakte hånden op og sagde; "Camilla, ham kongen han var nu ikke skør - han var klog. Han gav Danmark demokrati". Rørende og hovedet på sømmet.

Held
Vi har i Danmark været forskånet for massenedslagtninger på offentlige pladser, bombninger af byer, kidnapninger og tortur, fordi vi udtalte os kritisk om vores lands styreform. I Danmark har vi været heldige, med en konge som måske var mere klog end skør, og med et folk som ikke ønsker anden revolution end det som kan være mellem to måltider.

Med malurt i bærret
Og når vi kigger tilbage på vores fælles historie, forvaltningen af vores fødselsret, skal vi se hinanden i øjnene og konstatere at vi egentlig har gjort det ok - indtil nu. Men på sådan en smuk dag, er det også på sin plads at være kritisk. Vi har idag et folkestyre som er så milevidt fra Hal Kochs konsensus demokratiforståelse. Vi laver love om grænser, børnepenge og tilhørsforhold basret på tallet 90. Vi finder det ok at sætte folk i fængsel og sende dem ud af landet uden at have været for en domsstol, baseret på tallet 90. Vi tager penge fra de fattige og giver dem til de rige, så kan de lære det, de der fattige. Pisken fremfor guleroden, baseret tallet 90. Og alle ved jo at de rige vil sætte gang i hjulene. Skidt med mindstelønnen og din pension, til gengæld kan du få dig en stuepige fra Thailand, og trække det fra i skat. Jeg kunne jo være så fræk, på denne smukke grundlovsdag, at sige at nok har marxismen og kommunismen spillet fallit, men det har kapitalismen sandelig også. Det frie marked har ikke genereret velstand til alle, som vi ellers blev stillet i udsigt. Se dig omkring i de vestlige lande, også her er der sygdom, fattigdom og armod. Rejs du ud i fjerne kroge af USA, der vil du finde sandheden om kapitalismens fald. Så når du i dag går ud i verden, eller sidder med kaffen på din altan eller i din have, og taler med din ven, kone eller datter, så tænk lidt over det demokrati du har fået med dig i barnedåben. Glædelig grundlovsdag Danmark - må du forvalte den bedre fremover.

bare fødder i gummistøvlerne henover duggen

2011-06-02T05:59:00.002+01:00

Sådan en fridag kan komme belejligt og som skolemenneske er denne årstid altid noget særligt, lidt mere travl, lidt mere hektisk og lidt mere af alt. Selv ungerne ude ved os er lidt særlige ved denne tid.

Og derfor er skønt at have sig en fridag, sådan en Kr. Himmelfarts torsdag, hvor jeg vågner til at solen er oppe. Det er nu skønt, denne herlig fornemmelse, at dappe ned af trappen med kaffen, stikke de bare fødder i gummistøvlerne og så gå ud i en dugfrisk og ny dag. Hvor man laver spor i duggen, og kattene kommer springende for at sige godmorgen. Det er herligt.

Køkkenhaven - stor, frodig og skøn på sådan en morgen, og ærterne som er ved at finde deres vej op af snorene på mit Isabella stativ (alt for dyrt, men så smart at jeg måtte have det...)og ukrudtet særligt i form af fuglegræs, står godt sammen med dild og radiser. Man kan spise det, fortalte Nicolai Kirk i Aftenshowet da jeg zappede forbi. Og ja, det smager faktisk rigtigt skønt, så det gør ikke så meget at hovedesalaten ikke har sat hovede endnu, og pluksalaten ikke er klar til at bliver plukket af. For jeg har ukrudt i min have og radiser på mit bord.

Sådan en morgen, fyldt med venlighed, skulle man have sig hver morgen. Så når jeg står der i mit nattøj og gummistøvler og kaffen og kigger på haven, og ser de få gående og de få cyklister så er det så nemt at sige godmorgen, og bliver mødt med samme venlighed som man sender ud i verden. Så er der håb. Håb om forandring, og håb om at solidaritet, nysgerrighed og tillid igen bliver sat på dagsorden er i vores land.

Sådan en morgen kalder på et flag på en flagstang.
Den kalder på kaffe i haven, og jord på hænderne, og de sidste geogineknolde i jorden. Sådan en dag kalder på tilgivelse, og mod. Og jeg håber vi får mange af dem fremover, denne morgen med bare fødder i gummistøvlerne, og god morgenkaffe i koppen.

Aarhus - vinder af Champions Leage...

2011-05-29T07:07:00.000+01:00

Champions League
Ok - hvis jeg selv skal sige det, så bor jeg i en fantastisk by. Vi har som alle andre udfordringer, ting som vi skal blive bedre til og ting som vi ikke skulle have gjort. Men vi har rigtig mange ting hvor vi burde hæve vores hænder over hovedet og sige - hurra! Vi burde opføre os som om vi har vundet Champions League for gode byer at bo i.

Og Rosenhøj sagde ja
Når man sådan tilbringer sin weekend med at gennemlæse sin avis, og læser hvordan Rosenhøj har sagt ja til helhedsplanen i Viby Syd, glæder man sig. Her er igen tale om et aktivt tilvalg af Aarhus, et stort JA til en bedre by og et bedre liv. Her er der ikke tale om ligegyldighed eller afvisning, nej, her er der tale om et tilvalg af fællesskabet. Rosenhøj har nu en løfterig fremtid, en fremtid med vision og ambition. Anført af fantastiske ildsjæle forandrer bydelen sig, åbner sig og omfavner alle der er villige til at tage imod.

I love Gellerup
Senere et smut ind til midtbyen i Aarhus, mere præcist Klostertorv hvor et fælles initiativ har bragt Gellerup til alle os andre. Hvis Muhammed ikke kommer til Bjerget - må Bjerget komme til Muhammed. Så under titlen "I love Gellerup" havde en række nøglepersoner sammen med et stort hold af frivillige bragt viden og engagement til centrum. Der var en dejlig stemning under løvtræerne på Klostertorv. Særligt havde jeg en spændende samtale med 2 unge aktivister fra unge4unge, et projekt som er opsøgende og laver aktiviteter for de unge de møder. Der er tale om et logisk og enkelt 2-i-1 koncept, mens de rækker ud efter de mindre børn,tilbydes de større selv at være med i at lave aktiviteter, og på den måde kan de måske bryde ud af et ellers negativt livsmønster. Pernille som jeg mødte, læste arabisk på Aarhus universitet. En ung kvinde som var så levende og engageret, at jeg blev opløftet og fyldt med håb. Hun havde arbejdet som medhjælper i en daginstitution i Gellerup og havde oplevet en fars glæde da hun forsøgte, via Egyptiske feriegloser, at sige at hans datter havde haft en god dag. "At så lidt kan gøre så meget", som hun sagde. Det gjorde at hun idag læser arabisk med palæstinensisk dialekt så hun bedre kan arbejde for integration,og dermed en bedre verden for os allesammen. Jeg blev varm om hjertet, og glad for at Jyllandspostens klummer og læserbreve bliver inde i hovedavisen og ikke lever på gaderne i Aarhus.

Venner
Så er det også bare skønt at møde både helt nye og gamle venner på sådan en dag. Mennesker som gør en forskel, fordi de ikke kan lade være - tak for det...
Når sådan en dag lever på trods af regn og sommerkulde, gør det mig glad. For det er som når to store hold møder hinanden, de bedste spillere de bedste trænere, de bedste tilhængere - vi er alle vindere. Sådan er Aarhus, fra mit perspektiv, vi har så meget at bygge på. Der er så meget gejst og engagement rundt om i vores by, fra Harlev til Hasle, fra Rosenhøj til Risskov og fra Gellerup til centrum. Der er håb i Aarhus.
Og til lyden af Freddy Mercurys smukke værk "Barcelona" lægger jeg nu min blog ud til læsning og kommentarer...

Skam jer!

2011-05-22T05:28:00.000+01:00

Jeg bor i et land hvor Amnesty International snart vil stå ved grænsen med et banner, proklamerende fraværet af en ægte retsstat. VKO-regeringen vil tilbyde 25.000 kroner i "belønning" til kommunerne for at "motivere" borgere til at forlade landet. De foreslår at borgere kan udvises uden rettergang, mens andre borgere kan få medhold i sager, hvis kommunen er mere end en uge om at behandle en ansøgning. Vi har lavet en terrorlovgivning hvor vi kan undersøge borgere og dømme dem, uden at disse får mulighed for at stå foran en dommer og forsvare sig. Vi har en regering som uden tøven beskriver vores samfund som et spørgsmål om dem og os. Vi lever i et land hvor vi bruger penge, TV-tid og spalteplads på 4 østeuropæiske hjemmerøvere samt en naiv, dyr og ineffektiv grænsekontrol. Samtidig fortier vores regering, at fattigdommen er stærkt stigende i vores land, at skellet mellem overskud og underskud hele tiden bliver større. Vi er et land som bruger så meget tid på at definere hvad der er dansk, hvad der er os, at vi er holdt op med med at tale om hvad der er ok. Lever vi op til de værdier VKO-regeringen hævder at forsvare? Vi benævner os selv som værende førende i statistikkerne. Samtidig behøver vi EU til at lave ordentlige love for brug af kemikalier i legetøj, salg af kvinder og øget fokus på vores fælles vandsresourcer. Alt det er ifølge VKO-regeringen, utidig indblanding. Undskyld, men hvem i alverden tror på atVKO-regeringen vil/kan forvalte det ansvar. Imens vi lader stå til og ser "Dagens Mand". Et kvalmende program som jeg snart, vil blive priviligeret nok til at skulle betale for...

For mig er det helt fint med dårligt TV og behovet for at definere sig selv. Men når man ikke længere i aviser og nyhedsprogrammer tager Public Service-ansvaret på sig, og oplyser de danske borgere om så gennemgribende lovændringer. Lovændringer som vi ellers med gysende forargelse tager afstand fra, i Libyen, Syrien, Kina, og hvor vi ellers ved, at verdens bananstater lever i bedste velgående. Men ihvertfald ikke herhjemme.

Vi har en regering som straffer istedet for at påskønne. Som taler områder ned, istedet for at tale dem op. Som ønsker "verdens bedste folkeskole" men som tager pengene til det, fra kommunerne Som tager efterlønnen, men giver skattelettelser for millioner til dem som har i forvejen Med et glimt i øjet, for det er trods alt dem selv, det er der ikke noget galt i, de får trods alt hjulene til at løbe rundt. Nej! Sådan er det ikke. Det er alle os andre som får det til at løbe rundt, for pokker. Alle dem som ikke kan finde et arbejde, de børn som nu er isolerede fordi der ikke er råd til en gave til børnefødselsdagen. Skam jer. Til medierne, både de trykte, de visuelle og de auditive, skam jer! Det nytter ikke at vi skal zappe hen på DR2 Udland og Indland, eller P1 eller hvor endnu kan finde oplysninger med substans. Det er ærligt talt dårlig journalistik! Skam jer.
Danmark, os, vi er ofre er et sørgeligt spil om stemmer: De som stemmer borgerligt har som udgangspunkt mange penge - derfor skattelettelser. Dem der stemmer på DF, jeg ved ikke hvorfor - men derfor grænsekontrol, forkortet dagpengeperiode, senior-førtidspension og en latterligt tom strafforøgelse for forbrydelsen hjemmerøveri. I den forbindelse, må vi ikke glemme at de syntes vi skal pudse jægersoldater på nogle pirater. Imens Danmark styrtbløder arbejdspladser, alle (undtagen de rigeste), må spænde livremmen ind, kraftigt. Imens den almindelige dansker oplever tilbagegang, krise, recession, eller hvad det nye hotte ord er; hvad byder DF sine vælgere? Såkaldt handlekraft og konsekvens, mens de rige bliver rigere og de fattige bliver fattigere. Det er rigtigt at tomme tønder buldrer mest. Skam jer!

Mangfoldighed i Mejlgade

2011-05-15T08:07:00.000+01:00

Ja til mangfoldighed
Lørdag var jeg til Mejlgade for Mangfoldighed, en bred løber af græs var bredt ud over vejen, som var afskærmet i begge ender. Et fantastisk arrangement, med en alsidighed og en gejst som var smittende. Baggrunden var racisme, vold og hærværk i Mejlgade. Cafe Oskar som er kommunisternes hus blev smadret, og min tidligere kollega i Aarhus Byråd Keld Hvalsøe og andre er blevet truet af suspekte højrefløjsrepræsentanter. http://www.aoa.dk/byliv/cafe-oskar

Snapshot mod brystkræft
Efter at have taget 11’eren, gået ned forbi Øst For Paradis og gyden ind til Mejlgade forvandledes vores verden. Fra en ordinær midtbygade med affald og graffiti, åbnede Mejlgade sig med fest og farver og alsidighed. Det første vi mødte var et lille lyserødt skur med kamera, hvor kvinder med billeder af deres egne bryster kunne støtte kampen mod brystkræft. Her til morgen ville jeg nok ønske at jeg havde været lidt mere modig, end jeg var i går. Men jeg må nok også sige, at da jeg gik forbi nogle timer senere, var opslagene af kvinder som turde, ikke helt så mangfoldige som virkelige kvinder er…

Digtoplæsning i hyggelig stemning
Flere kendte ansigter var at finde i vrimlen, og jeg blev gjort opmærksom på at der var digt oplæsning i Cafe Oskar klokken 14. Så efter jagten på noget mad, satte vi os nede i en sjov lille kælder, hvor vi venligt blev budt velkommen. Der var en virkelig rummelig stemning, der var digtere som var nybegyndere og andre der var rigtig gode. I det hele taget en stemning af fællesskab, her er det ok at prøve sit talent, sin lidenskab af. Jeg vil holde øje med den slags aftener. De fortalte at Løves bog og vinbar http://www.loeves.dk/aa-cafe.php også afholder poesiaftener.

Malurt i bægeret
En rigtig god ven af mig skrev til mig, at han var der sidste år, han mente at mangfoldigheden var meget kneben, for folk lignede alligevel hinanden. Jeg har tænkt over det. Og det er jo faktisk et centralt spørgsmål; Er mangfoldighed først til stede når der er alle af en slags? Hvornår ved vi så, at her, lige her, har vi alsidighed? Er det når vi har hele kortspillet? Når alle farver er til stede? Eller når muligheden blot er der? Tilbuddet lyder at du også er velkommen. Vi omgiver os med dem som er ligesom os selv. I stedet bør vi måske anstrenge os for at få en anden slags mennesker ind i vores liv? Selv om vi tænker om os selv, at vi ønsker mangfoldighed, og at det at være anderledes er en styrke – så prøv at gennemgå din omgangskreds? Hvordan ser den ud? Nej vel?

Opsummering
Så når min kammerat siger at han egentlig ikke synes der var så meget mangfoldighed i Mejlgade, mon det så i virkeligheden ikke er rigtigt? Hvad skal der til for at projektet lykkedes? Er vi derhenne, at vi må skabe rammerne og håbe at virkeligheden vil følge efter? Uanset hvad, så var det en voldsomt god fest de holdt i Mejlgade, tak for det!

God kaffe og 2 grønne mænd

2011-05-11T15:35:00.002+01:00

min morgen har været herlig, og skøn og af sådan en karakter at den sparkede dagen rigtig godt i gang. Kaffen var god (ved ikke helt hvorfor, men sommetider smager kaffen bare bedre, om det er temperaturen eller temperamentet vides ikke) avisen var ikke flosset og alle kattene kom ind og spiste morgenmad uden at hvæse af hinanden - og så var der 2 grønne mænd udenfor mit hus. I sindig ro slog de græsset, fyldte benzin på kantskæren samtidig med at den anden tog sin grønne Arla mælkekasse og rensede allén for små grene og småskud. Den grundighed og sindighed gjorde mig stolt og glad over Aarhus kommunes medarbejdere.

Og så småregnede det, og regntøjet er godt, og haven havde brug for det, altså regnen... Og så den lugt der kommer af ny regn, når det har været længe siden, den er skøn. Og syrenerne blomster og dufter. Og ved Vestergårdskolen på Ormslevvej stod skolepatruljen og sørgede for at skolevejen var sikker, de smilede og var i godt humør og sagde godmorgen - tak for det :-)

Og faren som lærte sin datter at kører på cykel til skole med cykelhjelm og ordentlig vigepligt. De andre medtrafikanter som smilede til mig, og gjorde at det var en skøn morgen allerede inden jeg kørte ind på Bøgeskovhøvejs fine nye asfalt og Aarhus kommunes præmietilbud af en skole for børn og unge med ADHD og Autisme. En skole som rummer nogle af landets dygtigste og mest engagerede medarbejdere og nogle af Danmarks skønneste og mest særegne elever.

Jo en skøn morgen, startede med god kaffe og 2 grønne mænd

Er det egentlig ok at slå?

2011-05-08T17:10:00.000+01:00

Min mors dag
Min mors dag blev holdt på Kvindemuseet, hvor forstanderen Jette Sølvhøj for krisecentret og ligestillingsekspert Mia Nyhus holdt oplæg om vold mod kvinder. Det kan undre mig til stadighed at vold i alle dele af verden accepteres som udtryksform. Så når jeg stiller spørgsmålet om "det egentlig er ok at slå", så ligger det jo implicit at det er acceptabelt i Danmark. For vi lader 28.000 kvinder opleve fysik vold, og vi oplever at det er svært at gøre noget både som enkelt individ - som menneske og som samfund.

Uacceptabelt men tabu
For mig er al vold uacceptabel, og når jeg bruger tid i min blog på at skrive om vold mod kvinder, er det ikke fordi jeg finder det acceptabelt at yde vold mod mænd. Men det er partnervold som har min interesse i dette blog indlæg, og der er vold mod kvinder i langt overtal, eller man kunne vende det om og sige, at når der sker vold i hjemmet, er det langt langt ofte mændene som er udførende. For undersøgelser viser at når mænd oplever vold, så er det som oftest med en mandlig partner - eller i umotiveret enkelt stående episoder, og ikke som i partnervold, en udtryksform som er gennemgribende, omsiggribende og sker igen og igen. Kvinder beskriver selv, at selve voldshandlingen kan opleves forløsende fordi at der så vil være længere til næste gang, og at selve truslen om volden er mere intimiderende end selve voldshandlingen.

Der er penge i skidtet
En betragtning kunne også lægges økonomisk. Det koster samfundet ½ milliard i sundhedsudgifter alene i akutbehandlinger. Så kommer alle de direkte afledte omkostninger som krisecentre landet over, manglende lønindtægter og tabt arbejdsfortjeneste, de mere vanskelige som posttraumatisk stresssyndrom, depression, angst med efterfølgende manglende arbejdsevne og førtidspension, og for børnene koncentrationsvanskeligheder, tilknytningsvanskeligheder, angst, tilbagetrukkethed, manglende selvtillid og selvværd og der de konsekvenser som kommer af det - nemlig manglende evne til at studere, til at lære både bogligt og til at lærer at sætte grænser for sig selv og andre. Altså kunne man sige, at vold mod kvinder koster samfundet big time.

Hvorfor gør vi så ikke mere end vi gør?
En tese kunne være at vold er så stort et tabu at vi ikke kan forholde os til at det sker for vores næste. At vores ven, eller kollega vores søster eller måske endda vores svigerinde oplever vold i deres eget hjem. For hvem er vi når vi ikke har opdaget det? Eller vi har lukket øjnene? Det kunne også være at det ligger så implicit i vores opfattelse af vores kønsmønstre, at det maskuline har taget så meget overtag at det er blevet acceptabelt at slå på tæven. At vi har svært ved at se helten i actionfilmen gør noget forkert – for han er jo helten? At rigtige drenge slås da, også for at beskytte pigerne. Det er kan ske for enhver at blive presset i en situation at man må forsvare sig? Så prøv at tænk over det, hvad gør du ved din søn? Ved de du kender?

Håbet – og vejen frem
Så hvad gør vi så? En af deltagerne på Kvindemuseet sagde at det handler respekt for hinanden, og at vi er forskellige og vi skal behandles forskelligt. Så vi må lære vores børn om egne og andres grænser. Vi må forsøge selv at lytte ind til andres grænser – og så må vi aldrig gå forbi. Vi må stoppe op og handle. Vi må se det som sker også af det onde. Og så må jeg som politikker vælge altid at stå på dens svages side. Og ikke accepterer vold som udtryksform, hverken i hjemmet eller i det offentlige rum. Vi vil ikke have et samfund hvor det er ok at vold er en udtryksform.

Ordentlige fødevare - nu

2011-04-23T08:20:00.000+01:00

Ups
Der er dage hvor jeg også kryber over det lave fastfood gærde... Generelt i Danmark er det sådan, at vi i takt med det øgede udbud af fastfood og tv-middage,desværre også har mistet grebet om hvordan lave mad. Og hvad der næsten er værre, måske vi også har mistet grebet om råvarerne. Vi kan ikke længere se, mærke, og lugte os frem til hvornår en vare er god nok. Det bekymrer mig.

Frit valg i indkøbskurven
Når jeg så læser et tåbeligt indlæg af fødevareministeren, hvis navn jeg ikke ville kunne huske uden igen at læse hans vrøvl igen, oprører hans ligegyldighed mig. Ifølge vores anonyme fødevareminister, er det danskerens eget valg hvad de putter i indkøbskurven. De vælger selv 3 for 100, istedet for én god vare for 75. Tildels er det jo rigtigt. Når folk står i Føtex, Fakta, eller hvor de ellers handler, og udfører den faktiske handling - så er det deres eget valg. Men deres eget frie valg? Det vil jeg nu stille et kæmpe fedt spørgsmålstegn ved. For vores forbrugere, vil jeg påstå, er ikke klædt godt nok på, til at træffe det valg. De kender ikke konsekvenserne af indholdet af deres indkøbskurv, hverken på kort og på lang sigt.
Når man spørger ude i befolkningen, har det store flertal en tro på at staten garanterer at vores fødevarer er ordentlige. Det er kke æbler som er sprøjtet over 40 gange med pesticider og kobber, eller en porre som har fået så meget gødning af næringsværdien er minimal. Eller en kylling som tager 1/3 af tiden, af hvad den burde at tilberede, fordi den er opfostret på en måde som virkelig ville sætte en skræk i livet på forbrugerne de vidste det. Konsekvensen er at varen er smagløs, den svinder så meget at det man troede man sparede sætter man til. Man bliver ikke rigtig mæt, fordi kødstrukturen er så dårlig at kroppen ikke registrerer det som reel mad. Det har man faktisk som myndighed en mulighed for at ændre, og det ansvar ligger hos vores navnløse fødevareminister. Men han nøjes med at sige at det må vi selv om, han vasker sine hænder, mens danskernes helbred støt stagnerer, mens vores frugtbarhed styrtdykker, siger vores øverste ansvarshavende minister, at det må vi selv om....
http://www.youtube.com/watch?v=0m68tQtLkQw

Forfejlet regeringspolitik
Jeg er fuldstændig uenig med regeringen - surprise - men jeg mener faktisk at vi skal sætte hårdt ind. Vi skal lave oplysning i folkeskolerne, i daginstitutionerne,og forældrearrangementer. Vi skal lave en forbrugerlovgivning, der ikke nøjes med at tilbyde mærkningsordninger så forbrugere får deres såkaldte "frie valg". Vi skal stille krav til landbruget, de skal behandle deres varer ordentligt. Industrien som forarbejder disse varer, skal gøre det i respekt for dem som skal spise det, for dem selv, for os, vores næste generation. Og det kan lade sig gøre, vi som har bevidstheden (og pengene), henter idag råvarer hjem fra Italien, Tyskland, Sverige osv. Men lad os dog fastholde fokus på det vi kan producere herhjemme - i respekt for miljøet, i respekt for os selv. Måske vores fødevareminister kunne hjælpe os med det?

Aarhusianske glæder

2011-04-21T14:13:00.000+01:00

Udsigt over Aarhusbugten
med engangsgrill og direkte solnedgang af Aarhus bugten, herligt samvær med niecen som straks blev bedste venner med Tang-Bjarne... Jo det er nu egentlig sundt nok at se livet i perspektivet af barneøjne. Det har været en herlig påske, med gang i den, så meget at den ældste af kattene forvej både ude og inde og først kom hjem sent igår. Men moster har nydt det. Særligt synes krabbefangsten ved Nordsminde at få mange stjerne. Der blev prøve pølse og forskellige typer af musling, herfra må dog gives topscoren til blåmuslingen. Der var der virkeligt bid i, den kunne trække op til 3 krabber på en gang. Og så er en fiskefrikadelle hos fiskekonerne og lidt røgede rejer heller ikke at forklejne.

Den gamle By
At jeg selv, som gammel historielærer holder af Den gamle By, er vel ikke et under, men jeg undre mig dog over, hvad det er der gør at en lille pige på 5 synes det er herligt. De toppede brosten, personalet som gør alt levende med deres høffelighed og indleven, som de kunne rumme alle spørgsmålene som et børnehavebarn kan stille - og det er ikke så få. Jo, fra den døde soldat i købmagergården til boghandleren med den gamle cykel udenforan, og så er der god og rigelig plads til at spise madpakken og den velkøbte sukkerkringle. Og så er der bare hyggeligt. Respekt til Den gamle By.

Cirkus gæster byen
Arena er i byen. Helt ærligt så forstod jeg knap alle numrene, og hvad skulle de havfruer der? Et par unge bikiniklædte piger i en lummerlunken bowle - men pyt skidt. Når hestene indtager manegen og cirkustjerne viser en ind i mørket, med spot og lugt af dyr og savsmuld - så er det herligt. Også her tog det kegler for en lille pige på 5 - selvom hun på ingen måder kunne lide kloven - storhulkende kastede hun sig ind til mosteren som måtte bærer hende ud mellem en del andre gæster - og hvem tager i mod i den lille café - Pjeriot - en mand som forstår sig på småfolk, giver pigen et kram og siger at kloven ikke er farlig, og så sammen med cirkus direktørens søn Jackie Berdino lover de at nu er kloven slut og frem kommer en ung mand på rulleskøjter - niecen går glad med moster ind og ser resten af forestilling med sølvsløjfe i håret og strutkjole på - fremravende betjening af hele familien Arena!

Cykel-krise

2011-04-16T07:34:00.000+01:00

Ok - jeg må være ærlig. Jeg har haft en cykelkrise i denne uge. Faktisk har jeg tænkt næsten hver dag, at liiige idag kunne jeg godt tage bussen. Mine ben var ikke gode, det regnede og var koldt, så derfor havde jeg fortjent at blive kørt. Min pointe med dette er, at for mig er det med at cykle en transportform. Noget jeg gør for at komme fra A til B, og helst på den nemmeste måde. Så når det er vådt og koldt får jeg lyst til at blive transportere på anden vis. Ideen om at tage bussen, eller ringe til min kollega som stoppe lige over broen, og kører lige præcist hen til mit job, er meget indbydende. Men det er forår, der ingen is på vejen, og om morgenen er luften frisk, og jeg får set min have, som lige nu er skøn med sine påskeliljer og tulipaner.

Ren overspring
Bloggen skulle egentlig ikke handle om selve det at cykle, men mere om det med den indvendige overbevisning. Eksempelvis ideen om hellere at ville bage end at vaske op, eller skrive blog i stedet for at læse bunken af mails. Det handler ikke så meget om selve glæden ved at være på cyklen, og at se foråret komme op i de små haver langs Ormslevvej, mens den ældre dame lufter sin ældre stivbenede gravhund. Det handler ikke om at så mine nye lækre frø i stedet for at skrive de læserbreve jeg har liggende, eller at se de morgenaktive kommunalarbejdere lægge ny asfalt efter vinterens megen sne, det handler om behov kontra det man "burde". Så cykling i denne uge, er ikke bare cykling, det er den der snigende fornemmelse af overspringshandlinger. De små handlinger man gør, fordi man egentlig ikke har lyst til det man skal. Som vi ved at vi burde. Cyklen i denne uge var fyldt med lysten til overspring, men dem skal der også være plads til, og ok - der var plads, til trods for at jeg har cyklet hver dag -

Du bliver hvad du siger

2011-04-10T08:40:00.000+01:00

"med gode indkøbsmuligheder"
Vi har vejret med os, denne aktionsdag i Viby. Og når man nu kender det danske vejr, fra sandstorm til sne i april, er det jo ikke nødvendigvis sikkert. Men det har vi. Vi har også masser af gå-på-mod. Og det er nødvendigt jo længere tid ham Lille Lars fra Gilleleje, ham statsministeren, venter med at trykke på valgknappen.
I min partiforening vil vi ud i alle kanterne af vores område. Og et af dem er Søndervangen, et ret pænt kvarter, "med gode indkøbsmuligheder", som en ejendomsmægler ville vælge at skrive - for Kvickly ligger lige over på den anden side af vejen. Og dog, så er Søndervangen, sammen med Kjærslund og Rosenhøj på regeringens Ghettoliste - helt ærligt hvad er dog det for et ord? Ghetto-liste. I mit daglige arbejde som pædagogisk afdelingsleder på en specialskole, i mine ledelseskurser, i de mange nyhedsbreve jeg modtager, og i mit arbejdsmiljø-arbejde, mindes jeg konstant om, at "du bliver hvad du siger". Det du siger og det du gør - det får du mere af. Hvor er det lige at vores tilgang og sproglige italesættelse af vores medborgere i Viby S er henne, når vi bruger så negligerende et sprog? Faktisk bryder jeg mig slet ikke om det. Jeg har ikke mødt andet end venlige mennesker med mod på at gøre deres, og gøre en forskel. Som ønsker en uddannelse, for dem selv og deres børn. Jeg har, når jeg går på trapperne mødt venlighed og nysgerrighed, et boligområde som ønsker et andet syn på sig selv. Skulle vi ikke starte der? Og lave en ressourceprofil?

Viby, en mangfoldig bydel
Jeg er ret glad for at bo i Viby, der er en rigtig god blanding af mennesker, både i baggrund og i indtægt. Jeg kan godt lide alsidigheden og mangfoldigheden, og jeg kan godt lide at skubbe lidt til rammerne. Folk som kender mig godt ved, at jeg aldrig er bleg for en god debat om kvoter - selv om spindoktor og kommentator Lotte Hansen engang sagde - "du brænder dine egne broer Camilla". Jeg er optaget af sagen, for det danske samfund kan ikke undvære mangfoldighed. Vi har brug for et samfund som baserer sig på alles bidrag. Og et håndtag, et styreredskab ville i den henseende være kvoter.

Begynd med din næste - og dig selv
Jeg glæder mig til denne formiddag, kaffen og theen er ved at være lavet, og jeg har lige tid til at sætte mig og nedfælde mine tanker,- med baggrund i ugers debat om folkeskolen i Aarhus Vest og om min partiforenings møde med borgerne i Søndervangen. Hvis du vil gøre en forskel, så tal med din næste, hende som sidder ved siden af dig i toget eller i bussen. Ham som står ved køledisken i Fakta. Lad os, næste gang vi stemmer, vælge til. Vælger at der er brug for os alle og plads til os alle.

Den der Livskvalitet

2011-04-07T20:04:00.000+01:00

Når man har sådan en slags stille dag for sig selv, så bliver jeg i hvertfald fyldt med energi. Og stille forbinder jeg ikke med benene over kors og et tomt blik i øjnene. For mig er sådan en stille dag, en dag i Camillas tegn, ro til arbejde, ro til tanker og fyldt med samvær på den gode måde.
Jeg ved at jeg har mig selv med, og jeg ved at selvom det er et højt tempo, kommer jeg ud på den anden side med et større selv. Sådan en dag er idag. En cafetur og fokus på mail bunken som kommer i bund, FB er tjekket og bloggen brænder sig varm. Jeg er klar og på. Og synes det er helt vildt fedt. Denne gang i Staden, her midt på Værnedamsvej, med briller som er justeret - med glidende overgang og en niece som skal hentes om lidt - livskvalitet :-) kender du det?

CO2 venligt havebrug i Viby J

2011-04-03T07:07:00.000+01:00

vindueskarmedrømme
ok - mine vindueskarme er ved at være fyldte med drømme og håb. Jeg har det faktisk fint med vinter, jeg synes den er smukt og kulden er skøn, men lige nu så er det helt ind i knoglerne at vi skriger efter forår. Helt ærligt, så holder jeg af foråret og sommeren fordi jeg ved at det bringer mig til efteråret. Du undrer dig måske, fair nok, men jeg elsker høsten, at fylde kurve og krukker med blomster og grøntsager. Og det er lige nøjagtig her vi er.

Vinterforberedelser

Jeg har kigget i mine havebøger og mine magasiner hele vinteren, jeg har læst blogs og artikler, set og genset Camilla Plums "mad der holder" og ikke mindst River Cottage. Jeg har spist mine Lars Brix rødbeder med lidt kanel og masser af peberrod, og min kæreste er ved at drikke den sidste hyldeblomstdrik vi havde i kælderen. Jeg har lavet Othellolagkage til mit personale på Langagerskolen af de sidste jordbær fra min svigermor og de sidste brombær som min far og jeg plukkede - så jeg hungrer efter at samle igen. Jeg har bestilt nye frøposer hos Fru Plum og vent og drejet poserne. Sidste år samlede jeg små frøstande fra mine pragtsnerler og de er spiret nu! For det, er hvad det handler om for mig, glæden ved at se noget komme frem, og så kunne se på det og kunne spise det. Det giver så meget glæde, og så har det relevans for miljøet, du har ikke meget mere CO2 venlige grøntsager end dem fra din egen have.

Søren Ryge og hans kartofler
Jeg læste en artikel fra Søren Rye, han skrev at om du blot havde 1 km eller en spand med jord, skulle du lægge et par kartofler - helt ærligt - kartofler, det er da lidt spøjst syntes jeg. Dem kan du jo købe til ingen penge. Jeg lyttede ikke før efter nogle år. Men så tænkte jeg, han plejer jo at have ret, så måske også denne gang. Det havde han så sandelig, du vil først forstå når du har dem på dit havebord sammen med den grillede bøf. Hos mig, så er det, det hele værd og særligt når det er sammen med min far. Det lyser ud af hans øjne, når han griber om greben og af sig selv vasker og koger dem.

vindueskarm, altan og have
Men lige nu er der tomatfrø, og pragtsnerler, purløg og persille, salat. Og om lidt skal jeg have blomsterne sået. Min opfordring må være, tag et lille stykke af din have eller din altan, brug en altankasse eller spand til dine kartofler eller gulerødder. Det handler bare om den lille start. Når de gode råvarer så er der, så kommer der et minimum af tilberedning, og så er vi er på vej med ordentlig fødevarer, som din krop og dit humør har godt af. Derfor elsker jeg foråret, det er der vejen bliver lagt til sommerens lugning og salat, til efterårets gulerødder og kartofler, og vinterens syltede rødbeder.

Kvinde - kend din alderdom (og din økonomi)

2011-03-19T08:39:00.000+01:00

Tag selv fat
Dagene omkring 8. marts har været fyldt med for og imod diverse i ligestillingsdebatten. En ting er sikkert, der er brede strømninger i bevægelse, og de er bestemt ikke alle positive. Nogle kræver samfundsindgreb, og andre kan du selv tage fat på - foreksempel valget af din indkomst når du stopper på arbejdsmarked.

økonomi-tjek
Stop nu ikke her - økonomi er faktisk ikke altid kedelig. Det handler bare om at tænke sig om, så tilværelsen også i livets efterår er ok. Jeg nærmer mig hastigt de 40 - og jeg burde om nogen have tænkt dette noget før. Sæt dig ind i din økonomi Camilla! Du kan vælge at sætte dig godt ind i din økonomi nu og fremadrettet. Det er ikke mit ønske at at male verden og virkeligheden helt sort. Alligevel vil det være fornuftigt, at sikre en lige fordeling af pensionen med din partner - for regeringen har ændret pensionsreglerne, således at vi alle idag har sin egen. Umiddelbart lyder det fornuftigt, ja endda rimeligt - det er det bare ikke. der er tale om så omfattende forandringer, at du kan komme galt afsted, hvis du ikke passer på dig selv. Det kræver at du handler selv, du skal få skat, banken, revisoren til at tjekke din økonomi godt igennem - er det fair og rimeligt?

Fra fragtbåd til kapital
Min morfar sejlede, han havde en lille fragtbåd. Da han solgte den under 2. verdens krig købte han og min mormor sig en ejendom i Aarhus C. Den blev senere vekslet til en anden, og i sidste ende til aktier og obligationer - Min mormor sagde altid at de gaver hun kunne give til alle os børnebørn, eksisterede, fordi hun tænkte på fremtiden, fordi hun havde det der ekstra. Det forstod jeg ikke som barn, men idag giver det rigtig god mening. Jeg forsøger 2 ting, ét er at få mig selv til at forstå det jeg siger, også få jer andre til det.
Få styr på din pension - hvis I går fra hinanden, hvor står du så?

Nu og senere
Det handler om at få råd til nye lækre sko nu - og en dejlig ferie med veninderne når vi er fyldt 70.

En ordentlig krabat

2011-03-12T14:40:00.000+01:00

lørdag er den dag fiskemanden er på Viby torv, så for os er det, det ensbetydende med fiskedag. Jeg forsøger at blive gode venner med sundhedsstyrelsens krav om fisk minimum 2 gange ugentligt. Ok - jeg synes faktisk ikke at det er så nemt. (jeg ville jo meget hellere have 300 g hardcore proteinfyldt rødt oksekød). Det går bedre og bedre, og her til morgen lå der noget af en kraftkarl i køledisken - en grim fætter med sylespidse tænder. Jo jo sagde fiskemanden, det var en havkat, den kan knække et kosteskaft, faktisk kunne den bide så hårdt at dens egne tænder splintes - sejt - jeg skal have havets svar på en pitt-bull. Og da jeg fortalte gemalen hvad den stod på kom fagterne rigtigt frem, om den gang ham og hans bror og far fangede havkatte på Grønland. Med kæmpe fagter blev der fortalt om bøjede stålskafte og havuhyrer på størrelse med mellemstore børn!

Min ide med min blog i dag, udsprang egentlig ikke kun fra denne havets Pitt-bull. Mit indlæg er i ligeså høj grad inspireret af en artikel i BT igår om Danmarks sundhedstilstand. Og så Camilla Plum som i netop har udgivet en ny kogebog om mad fremstillet af gode rester.
Vi har altså et Danmarkskort, hvorpå dårligdomme er optalt i let forståelige vendinger. Københavnerne drikker for meget, mens udkantsdanmark er for tyk og ryger for meget. Og hvad der er lige så slemt, danskeren ved ikke længere hvordan de skal lave, forarbejde og gemme mad - vi er blevet kulinariske analfabeter. Det er skidt for kvaliteten af de fødevarer vi indtager, og -er min påstand- det er rigtig skidt for livskvalitet og den almindelige samfundssundhed.

Et sådant kort over Danmarks sundhed, kan være meget nyttigt, hvis man vil få en fornemmelse af danskerens sundhedstilstand. Desværre vidner undersøgelsen om mange mange danskere som ikke længere har en ordentlig forståelse for mad og fødevare. Denne manglende viden får nu konsekvenser for Danmarks generelle folkesundhed - og dermed presses den brede økonomi yderligere. Her er der ikke kun tale om en stigende sundhedsudgift på sygehusene, det bliver også udgifter som flytter med ud til kommunerne når folk er færdigbehandlede og skal hjem til egen bolig.

Med billedet af fiskemandens øjenvidneberetning fra den gang han fiskede ude på de vilde vover, ved Hanstholm, drømmer jeg om debat om vores fødevarepolitik. Og ønsker gode initiativer der kan få danskerne og Danmark tilbage til komfuret og forhåbentlig en sundere tilgang til mad.
Havkatten tilbage på panden og persillerod frem fra grøntsagsskuffen. Jeg må eje den kogebog - må jeg...

Du har ikke ret, Lykke Friis

2011-02-27T13:23:00.000+01:00

Er 8. marts er forældet?
Det burde vel egentlig være en festlig dag, denne søndag 27 februar, i hvert fald ifølge ligestillingsminister Lykke Friis. Fordi idag erklærede hun Kvindernes internationale kampdag 8. marts for forældet og irrelevant. Ifølge hende har kvinder i Danmark, det så godt som vi fortjener, og Kvindernes internationale kampdag er et udtryk for den slags brokkeri som alle Danmarks trygge borgere burde føle sig hævet over.
Det er sørgeligt at se hvordan Lykke Friis nu som minister tale mod bedre vidende, bagatellisere virkelige problematikker, og medvirke til regeringens virkelighedsforvrængning, som dens talerør og bannerfører, hvor hun før virkede saglig og ordenlig og lyttende. Et helt andet billede, man får dag efter dag hvor Lykke Friis udtaler sig på ligestillingsområdet.

Glemt eller ignorere fakta
Lykke Friis har ikke handlet ulovligt, eller svaret på spørgsmål som ikke er blevet stillet, men hun har gjort sig ansvarlig i ikke at tage både danske og internationale kvinders hverdag og fremtid alvorlig. Det er ikke ok. Den grundlæggende solidaritet kvinder imellem, bekvemt gået i Lykke Friis’ glemmebog. Den solidaritet der er livsvigtig for kvinder og dermed for familier, markeres med stolthed på Kvindernes internationale kampdag.

International nerve
Den tradition som vores ligestillingsminister mener er overflødig, markerer en verdensomspændende bevidstliggørelse, en fælles hukommelse, der bevægede verden. Som stadig bevæger verden. Mens Lykke Friis opfordrer til selvtilstrækkelighed og passivitet, gør jeg det modsatte: vi behøver Kvindernes internationale kampdag, til at huske fortidens kamp, og til at skue fremad. Der er et ansvar som vi kvinder i fællesskab skal påtage os, for den mor der kæmpede for os, for den datter der skal blive voksen i den verden vi efterlader, for os alle. Rundt om i Verden, dør kvinder af kvinderelaterede sygdomme og livstil, underernæring og fejlernæring fordi de giver deres børn maden, graviditet og fødsel. Salg af kvinder og børn er stadig stigende faktor, og det er ikke mig bekendt et fokus område for udviklingssministeren, udenrigsministeren og for ligestillingsministeren.

Virkelighedens rædsler
Glemt er de tusinder af kvinder, der lever i voldelige forhold, glemt er de diskriminerende betingelser på arbejdsmarkedet, og de næsten usynlige uligheder mellem mænd og kvinder, der er indbygget i dansk lovgivning, hvor den siddende regering har haft mulighed til stille og roligt at underminere danske kvinders pensioner, med den nye pensionsreform, stadig flere danske kvinder dør af cancer og hjerteproblemer

Det handler jo ikke om,kampen mod kønnene, men kampen om rettigheder. Retten til at bestemme over sin krop. Retten til at føde børn uden at dø af det, retten til at leve og bo et ordentligt sted, retten til uddannelses og sundhed.
Det er den kamp, som kæmpes 8. marts, at tro at det er kampen mod mændene er fuldstændigt forfejlet og viden om mangel på viden.

Mit spørgsmål til Lykke Friis er: hvis kampen er ovre, Hvem var det så egentlig der vandt?

Og jeg mener at det er den bestemt ikke, så kom til Kvindemuseeet i Aarhus og vær med til at kæmpe og fejre Kvindernes Internationale kampdag, tirsdag den 8. marts,
og er du kvinde og er nær Viby, så kunne du starte dagen med morgenbrunch i Kvindehuset, Myrholms alle, 8260 Viby J
Ses vi?

En ordentlig forskrækkelse

2011-02-19T08:18:00.000+01:00

At være som Camilla Plum
det er faktisk ret vanskeligt at gøre det godt, altid. Min morgen-weekend rutine,er at være helt alene oppe - tidligt, se åndsvage amerikanske pigefilm, tjekke facebook, og skrive på min blog. Denne her stilhed som lægger sig over Viby sådan en lørdag morgen er skøn. Det får mig til at fantasere om et liv på landet, med sin egen Camilla Plum gård, høns og grise, køer og får. En køkkenhave som ikke bare er for sjov, men for alvor, syltede asier er ikke kun 10 glas, men nok til at være alvorlig med. Men jeg ved godt, at jeg ville være der i ca 5 min og få klaustrofobi, hvis jeg skulle blive der.

En ordentlig forskrækkelse
Men det jeg egentlig ville skrive om, var trangen til at gøre det rigtige, spise rigtigt, dyrke nok motion, være sød og venlig overfor alle - eller i hvertfald de fleste. 6 om dagen, ihvertfald dem af grønt, fisk 2 gange - mindst om ugen. Og de som kender mig godt ved, at det faktisk lykkes rigtig ofte for mig. Jeg spiser ikke gluten og kan ikke tåle mælk, jeg ryger ikke, og drikker sjældent alkohol, men alligevel blev mit blodtryk målt højt, alt for højt. Jeg skulle en tur i matas og her sad denne venlige og meget gamle mand og kørte kampagnen om kvinder og hjerteproblemer. Jeg var i godt humør og tænkte fint - den springer jeg på. Jeg kunne simpelthen ikke forestille mig at den ikke skulle vise andet en top-karakter.... Det gjorde den ikke. Jeg blev målt tre gange, og hver gang vidste den for meget. Det var faktisk lidt af et chok, så jeg lånte en blodtryksmåler på mit job, og den har hele ugen vist det jeg regnede forventede - et godt og sundt blodtryk, fuldstændigt inden for det normale.

Lovgivning
Men det fik mig til at tænke på hvor svært det er altid at gøre det rigtige, og at det rigtige ikke altid er nok. Vi har konstrueret en verden og en virkelighed hvor det er moralen som hersker - trods det at vi ved hvor svært det er for mennesket at handle ordentligt. Vi lovgiver omkring at køre for stærkt, at vi skal betale skat. Vi lovgiver om at man ikke må tage andre menneskers ting, eller gå overfor rødt. Alt dette lovgiver vi om, fordi vi ved hvor svært det er, at gøre det hele godt nok.
Vi kunne vælge at opgive afgifter på sunde fødevare, og sætte afgifterne op på de usunde. Vi ved godt hvad der sundt og hvad der ikke er. Vi ved at for meget alkohol er skidt, at vi skal motionere mere og spise grøntsager, men vi vælger at lave være.

"Mig selv" sagde hunden, og så hende den anden
Jeg fik mig en forskrækkelse, og jeg erkendte også at den dato hvor jeg runder de 40, er lige om lidt. Ens udødelighed stopper, konsekvenserne af ens livsvalg bliver ens egne.
Og dog. Menneskers sundhed har en socio-økonomisk vinkel. Så hvis man sætter mig overfor en kvinde fra Gjellerup, intet arbejde udover familien, flere børn og en anden boligform end min. Hendes sundhed er statistisk set væsentlig dårligere end min. Så selvom jeg blev personligt forskrækket og skal tænke mig om, så bør jeg tænke større - vi skal have skabt en generel folkesundhed som tager højde for den socio-økonomiske ulighed. Så også her bliver udfordringerne med job, boligform og uddannelsesniveau relevante.
Mig og de kvinder som jeg, vi skal være opmærksomme på hjertet, på stress, at få vores forhold til at fungere - resten af mine medsøstre skal være opmærksomme på så meget mere. Jeg forpligter mig hermed til at dele denne opmærksomhed.

En dårlig smag i munden - eller en ny vej at gå?

2011-01-31T20:28:00.000+01:00

Kender du det? Man kan nok alligevel ikke helt sætte fingeren på det. - Og dog jeg ved det godt.
Jeg kan ikke holde ud at Dansk Folkeparti kan få sig selv til at sende et forslag ud om gradueret folkepension. Gradueret i forhold til hvor mange år man allerede har opholdt sig i Danmark. Det værste er da, at netop de altid har sagt at folkepensionen er for lav, og at det er vanskeligt for ældre at klare sig for det får - hvis det er den almindelige folkepension.

Ja, undskyld. Jeg forstår det ikke. I mit verdensbillede, så stopper det her. De sidste ti år er gået med konstant at forringe svage medborgeres rettigeheder. Hvorfor er der ingen som siger noget? Nogen som siger "stop så!"? Det er mennesker de taler om.

Og en integrationsminister som siger at "det lyder spændende..." Hallo? Spændende? At sætte folk på gaden? At sørge for at de ikke kan få nok at spise? At kaste de gamle tilbage til deres familier på armod?

Jeg tror på en vej, hvor der ER plads til alle og brug for alle. Hvor de som bor her hos os i Danmark bidrager, fordi det giver mening. Jeg tror på at der findes en vej hvor alle har en mulighed og en chance. En vej som ikke ser på hudfarve eller køn. Som giver mennesker uddannelse og et job bagefter og et land som er i vækst - på en ordentlig måde. Sådan en vej kender jeg. Den er der, kig godt efter næste gang du går - Lidt til venstre for Mælkevejen...

VM i håndbold

2011-01-30T08:28:00.000+01:00

Og vi tog svensken
Om ikke særligt længe sætter det meste af Danmark sig godt tilrette, og følger mændenes håndbold VM. Vi hepper og springer op af sofaerne og synes de er seje. Vi bliver glade og stolte af at danske sportsstjerner klarer sig så godt. En kollegas datter, som selv spiller håndbold vil giftes med Mikkel Hansen... Vi kender det, vi identificerer os med sådan en flok seje mænd der først har slået svensken, og så slog spanierne og nu tager vi Frankrig (ok - ikke i fodbold - men i en eller anden slags bold skal vi nok tage dem)

Elite-Breden
Dansk idræts politik har, med team Danmark i spidsen, koncentret sig om få sportsgrene og analyseret hvor medaljerne kan hentes. Derudfra gives de statslige kroner. Jeg kan allerede nu afsløre at jeg ikke er enig i denne meget elitære håndtering af de eftertragtede sportsmidler. For det handler ikke om eliten, men om det elitære. Og det bryder jeg mig ikke om. Jeg mener faktisk at alle bør have en chance og sådan er det ikke lige nu. I min lillebitte karateklub har vi lavet en danmarks-og nordisk-mester, og det er hun blevet med hårdt arbejde, både i træningssalen og udenfor. For hun kan ikke få støtte noget sted. Hun betaler alt selv, alle træningslejre, alle stævner. Vi kan give hende en træningssal, en dygtig træner og det er så det. Det er bare ikke godt nok. Hvis Sofie fik team-Danmark støtte ville hun rent faktisk have en mulighed for at komme med til OL. Hun ville kunne opsige sit 30 timers job, og træne samme timeantal som dem hun er oppe mod ude i verden. Dem som træner 9 timer om dagen, med personlige trænere. Sofie har en enorm betydning for vores klub, for vores unger er hun et lysende eksempel på, hvad der kan nås med dedikation og ambition. Hun inspirerer og viser vejen, en vej som det er de færreste forundt at tage

En ny og bedre idrætspolitik
Jeg er ikke håndbold-fan, men jeg glæder mig når nogle er dygtige, og formår at begejstre andre. Og det kan det danske herre landshold lige nu. Det jeg godt kunne tænke mig var, at der politisk blev rykket på det snævre fokus, og at man istedet satsede bredere. At man lavede en satsning, så små sportsgrene, små sportsklubber også fik en chance. På den måde ville man rundt om i Danmark få mange flere til at begejstre og inspirere unge mennesker til at dyrke sport. På den måde sikrer vi både breden og eliten.

Når så Danmark vinder...
Så jeg vil sætte mig i eftermiddag og se herrelandsholdet, jeg vil lade mig begejstre, tænke på min kollegas datter som intenst følger Mikkel Hansen. Hvem ved, næste gang hun står i målet, har hun måske den redning der afgør kampen. Jeg vil glæde mig over at vi inden så længe får en S-SF-R regering, som laver en ny sports og fritidspolitik, hvor frivillighed og bredden i højere grad vil være en del af fundamendet. Det fundament der giver en VM finale.

Designuddannelsen til Aarhus

2011-01-22T08:46:00.001+01:00

Gode venner
Som skolelærer lærer man en skøn pædagogisk forklaringsmetode når man skal forklare eleverne om kunsten at hovedregne. De gode venner, er tal der godt kan lide at blive regnet sammen. For skal man regne ud hvad 7*9 er, er det nu nemmere at sige 7*10 og trække 7 fra.
Sådan har jeg det med designuddannelsen ved Via i Aarhus og Herning. Det handler ikke om KUN Herning eller KUN Aarhus. Vi ved at samarbejdet mellem Aarhus og Herning er centralt, og vigtigt når man snakker erhvervsudvikling i Aarhus. Derfor forstår jeg simpelthen ikke at undervisningsminister Tina Nedergaard spænder ben.

http://stiften.dk/aarhus/strid-om-placering-af-uddannelse

En lille fejl
Ok, måske var VIA lidt for hurtig, måske regnede de med stor forståelse fra de studerendes minister - Tina Nedergaard. Ihvertfald fandt VIA hurtigt ud af at Tina Nedergaard har en anden, mere markant dagsorden i det store liberale perspektiv - nemlig at sikre Venstre nok stemmer i Venstres bagland - Herning. Jeg synes bare ikke at det er ok, når man er en del af en regering er man minister for alle danskere. Ligesom min borgmester Nicolai Wammen er borgmester for både erhvervslivet, de udsatte, de som stemmer liberalt og de som stemmer dybt rødt. Her synes jeg hun fejler. Hun sikrer hverken de studerende i Herning eller Aarhus, tværtimod skaber hun forvirring og frustration begge steder.

http://stiften.dk/aarhus/unge-er-ofre-i-kamp-om-skole

Erhvervshandlingensplanen
Vi i Aarhus har faktisk et rigtigt godt samarbejde med Herning. Vi planlægger i fællesskab gennem Erhvervshandlingsplanen, vi forsøger at se hvor Herning kan understøtte Aarhus og omvendt. Lige nu ved vi at messeforholdene i Herning er langt langt bedre end i Aarhus, omvendt er det ikke overvældende hvad Herning har at byde på om aften når messestandene er lukket. Derfor giver det mening at tænke fællesstrategi. Det nytter ikke, at byer tæt på hinanden, spænder ben. For så kommer Hamburg og Berlin og London til at trække kunderne i butikken.

Fremtiden
Det er det jeg synes at Tina Nedergaard skulle tænke over, tage en snak med indenrigsministeren og understøtte de initiativer vi rent faktisk formår selv at løfte - kommunerne i mellem. Det vil skabe uddannelsespladser og nytænking, fremfor denne firkantethed som kun er til skade for Danmark - og de studerende.

Job & Ensidig aktivering

2011-01-16T07:36:00.000+01:00

Pengene igen

Vi har i Danmark en hverdag hvor job mistes dag for dag, i stedet for at blive skabt. Hvis vi er heldige, flytter vi rundt på et par virksomheder geografisk i Danmark. Det er skam også en alvorlig og vigtig ting pt, for konkurrence internt mellem kommunerne er en del af regeringens løsning. For der sker en graduering af refunderingen mellem den dårligste og bedste kommune på en lang række områder. Vi bliver altså sammenlignet, og skal derfor blot gøre det bedre end de dårligste danske kommuner for at få penge igen. Der er ikke indarbejdet nytænkning eller innovation, der bliver ikke belønnet for langstrakte initativer, men for her og nu regulering. Så rent praktisk bliver det som i skolegården, når man skulle vælge hold til rundbold, og der stod en restgruppe tilbage som ingen ønskede, de dårligste. Det er Aarhus imod de dårligste. For mig er det en usolidarisk og asocial refusionsordning. Vi sidder og kigger tallene igennem og håber på at de andre gør det dårligere, for så får vi flere penge. Hvad gør en kommune så når Vestas på Langeland lukker? Konsekvenserne som nyhederne beskriver er ikke kun for den enkelte arbejder, de bliver for alle som bor på Langeland, for kommunen er nu ansvarlig for at aktiveringen finder sted. Og så kommer vi til det nye...

Virksomhedspraktik - eller ingen penge

Aarhus skulle spare rigtig mange penge, hver magistrat skulle spare rigtig mange penge, også beskæftigelsesforvaltningen. Direktøren for sidstnævnte fremlagde i december - med ansvarlighed - et forslag om nedskæringer i samarbejde med medarbejderne. Kort tid efter ændrede Inger Støjberg refusionsreglerne for aktivering. Jeg ved godt, at der har været meget tale om kurser som "hvilke fugl er du?", og det er bestemt også for ringe. Men at ændre reglerne uden nogen form for kommunikation til kommunerne få dage før årsskiftet, efter at de fleste kommuner havde lagt budget er direkte uartigt gjort af beskæftigelseministeren. Vi vil idag få pengene tilbage fra staten hvis vi laver virksomhedsaktivering, da man har fundet ud af de fleste kommer i ordinære job i den virksomhed de har været i praktik i. Mit spørgsmål går på, hvordan man tænker at man fra tidligt januarmåned. i et land som stadig er præget voldsomt af finanskrisen, forestiller sig at man fra den ene dag til den anden, kan omlægge hele aktiveringsindsatsen, og dermed kommunernes økonomiske fundament? Vi har i Aarhus en chance for at lykkes, men hvordan tror beskæftigelsesministeren at Langeland og andre hårdtpressede dele af af udkants-Danmark vil have det? Hvilke virksomheder er der på Langeland, der kan aktivere alle de ledige fra Vestas? Jeg tænker også, at hjælpe med at få folk i job, er en opgave der kræver stor alsidighed. Flere af borgerne har vanskeligheder, som kræver viden og langsom indkøring. Vi kan ikke forvente at samtlige virksomheder har resourcerne til det, eller for den sags skyld motivationen . Der findes en stor og spraglet arbejdsstyrke blandt de ledige, men det kræver ressourcer at kunne bruge dem som en ressource, en ting som endnu engang er blevet yderligere vanskeliggjort af beskæftigelsesministeren. Jeg synes egentlig at Inger Støjberg igen, igen, de hendes ringeagt og hendes manglende viden om hvad borgerne udenom i Danmark har brug for.

Men hvad så? - lav nu fejl

Hvordan gør vi så? Jeg kunne jo fristes til blot at sige, at krydset skal sættes midtfor eller til venstre for midten, men det er jo ikke nok. Vi må have en alsidig tilgang til arbejdsmarked. Vi må udvikle og tale sammen om, hvordan vi udvikler et flexibelt arbejdsmarked med plads til alle, også de som i en kortere og måske også længere tid har svært ved at gå på job. Vi bliver også nødttil rent faktisk at skabe flere arbejdspladser i Danmark. Jeg tror at det er vigtigt at en ny regering går i dialog med arbejdsmarkedsparter og tør se langstragt på arbejdsmarked her i Danmark. Vi ligger i udkanten af EU, og vi skal stoppe med at tro at Danmark er ens konstrueret. Vi skal se kvaliteten af at Langeland er Langeland, og Ringkøbing er Ringkøbing, Aarhus er Aarhus. Vi skal skabe synergi og innovation og så skal vi turde lave fejl! For når vi laver fejl går vi kanten, og over den. Det er her man lærer noget, og udvikler og får nye ideer. Vi skal ikke straffe kommunerne. Og med dette tænker jeg ikke at vi skal tilbage til at være ligeglad. Det er slet slet ikke det sammen. At lave fejl og stille krav - går hånd i hånd. Men jeg tror nok at du kan spørger ret mange ude i Danmark, at denne her metode ikke virker. Jeg tror på at vi kan lave vækst i Danmark, og lave en produktionsenhed her hos os. At de danske virksomheder er stærke, også internationalt. Det kræver at folkeskolen og de videregående uddannelser er med på vognen og at forældrene giver lærerne diciplinen tilbage og de studerende tager ansvar for deres studier. Vi bliver nødt til at sætte ind alle steder, og ikke tror at dette blot handler om aktivering og konkurence mellem de enkelte kommuner.

Folkeånden 2010 - folkeånden 2015?

2010-12-31T08:43:00.000+01:00

Jeg ser tilbage på året der gik, og jeg bliver grebet af trang, trang til at nævne alle de politiske vildskud som denne meget konservative og bundortudokse regering har lavet. Jeg ser tilbage og ser en regering som reelt er ledet af DF, inspireret af grundtankerne om et forever Morten Koch-nevermind-land. Ideen om et liberalt styret land, hvor det som kan betale sig, skal kunne lade sig gøre, reelt er ikke-eksisterende. Der var tendenser under Anders Fogh, men under Lille Lars, har der intet været tilbage. Kun restriktioner, begrænsninger, trusler og frygt.

Egentlig burde jeg vel skrive om hvad jeg ønsker, hvad vi har at tilbyde med en ny regering og en ny måde. Og det gør jeg sådan set også, for man må se tingene i perspektiv. Virkeligheden bliver til i spændingsfeltet mellem det der er, og det man ønsker skal være. Det virkelige bliver kun virkeligt sat op mod noget andet. Derfor må jeg referere til det som ER blevet besluttet.

Der er billeder i mit hovede der opsummerer 2010 på godt og ondt:

Jeg husker de håbefulde indvandrere der måtte gå til deres statsborgerprøve på Fredensvangs tilskuerpladser fordi vi ikke kunne finde plads til dem andetsteds.

Jeg husker de venlige kommunale arbejdere der skrabede min ældre genbos fortorv, selv om det strengt taget ikke var deres opgave.

Jeg husker de små unger, der kommer forbi engang imellem, for at høre om min kat må komme ud og lege.

Hvordan medierne var tavse da regeringen vedtog fuld bruger betaling for barnløshed og et utal af familier fra nu af kommer til at leve i økonomisk usikkerhed fremfor at give Danmark flere skatteborger og dem selv familieforøgelse.

Jeg husker hvordan Dansk Folkeparti krøb tilbage fra børnechecken, da de fandt ud af hvor mange "ordentlige danske" familier blev ramt af at miste penge fra nummer 3 barn. Nu sørger regeringen for at det kun er etniske familier som bliver ramt.

Jeg husker det utal af mennesker som jeg har mødt, som ønsker en ny regering, når jeg har ringet på deres dør eller stået på gaden.

Det handler om etik og moral, måden man ønsker et samfund skal være på.

Tænk dig om - hvordan synes du at folkeånden er blevet de sidste 10 år? Vi har plads og brug for hinanden. Vi har rum og hjertevarme. Skulle man ikke bedømme sit lands herskere på hvordan det opleves at være i Danmark? Chill faktoren af at være dansker?

I Aarhus synes jeg faktisk at vi har klaret det godt, trods de udfordringer vi har. Det er min tydelige oplevelse at aarhusianerne holder af deres by, trods de uenigheder der måtte være. Vi har fået vedtaget et stort fælles tiltag om Gellerup, et ambitiøst tiltag, der gerne skulle give området en ny start. Vi ligger lunt i svinget med erhvervsvirksomheder, vi skal have endnu en fantastisk ny folkeskole. Samtidig formår aarhusianerne at få flere nye skønne samfundsborgere ind i vores by. Så forestil dig 5 år fra nu - en ny og ærlig regering, som rent faktisk svarer på de spørgsmål der bliver stillet. Som ikke bare tænker på deres ministertaburet, men på dig som borger. En regering som har plads til, og brug for alle, også de borgere som er nyankomne.

Dårlig smag - eller ren zen?

2010-12-20T07:50:00.000+01:00

ok - jeg er kendt for det man kan kalde dårlig smag, særligt inden for film og musik. Jeg holder så forfærdelig meget af en god gang splatter eller en klassisk Van Damme film. Jeg er begejstret for Bloodsport, og har jeg haft en møgdag sætter jeg GI Jane på. Jeg er vild med måden Demi Moore barberer sit hår af, og ville ønske at jeg også kunne tage armstrækninger på en stol. Jeg har sågar trænet med mine karateunger, der hvor Demi ruller rundt i vandet - det ser så hårdt og cool og fedt ud. Og det KAN lade sig gøre. Jeg er vild med hård aktion, hvor hjernen slår fra og jeg drømmer mig til en nedmejning af zombier ned som Milla Jovovich i Resident Evil, og jeg kunne påstå at det er zen.

Når virkeligheden holder op og tiden bliver til nuet. Man tænker ikke - man er. Der var en 90'er klassiker som hed noget i retning af "Zen - kunsten at reparere en motorcykel". At være i nuet er uhyre vanskeligt. At være der hvor man er og ikke et andet sted, er ret vanskeligt. Prøv at tænke på din sidste samtale med en skattet ven, eller bare en telefonsamtale. Var du der? Hele tiden? Hvordan med dit tøjvask eller rengøring. I stedet for at tænke på hvad du hellere ville, eller om det ikke snart var slut, så ville en zen tilgang være blot at være der. Gøre det som du skulle - der.

Jeg prøver hver dag. Hver dag forsøger jeg at forstå lyden af klappet af en hånd. Jeg forsøger at lægge dårlige tanker fra mig og være nærværende for min verden, min kæreste, mine venner og ikke mindst mig selv. Det lykkes og dog ikke hver gang. Men det er perfekte er uinteressant, det er vejen dertil som rummer udviklingen.

Og så er det jeg må vende tilbage til dårlig aktion. For her lykkes jeg, dårlig amerikansk aktion har det der med at efterlade seeren i en tidslomme, hvor det bare er dig og Wesley Snipes. Vi var der i boksearenaen og vi var til.
Jeg tror at andre oplever dette med andre film og særligt musik. For mig ligger lyden af klappet af en hånd (desværre?) i en rigtig rigtig dårlig filmsmag.
Herligt tænker jeg, for jeg har stor mulighed for zen i denne jul...

Og så har jeg et fortov, med stivnet sne, og is, som ikke er blevet ryddet men er blevet trampet på - og jeg er ved at tage mig sammen - som de 1000 mai geri som min sensei gav mig til fejring af mit gule bælte for snart hundrede år siden.
Så nu drikker jeg min kaffe - og tømmer koppen før jeg kan fylde den.
god sneskrabning, god jul, god aktion og god zen.

Husk at det ikke er det perfekte som er interesant men vejen derhen

Er julen nu hjerternes fest?

2010-12-18T09:20:00.000+01:00

Så kom skolernes juleferie, og alle børnene rundt om i Danmark glæder sig til jul. Til gaverne og juletræet som tændes så smukt når maden er spist. Vi danser og synger og glædes. For de som har, til dem skal mere gives, og de der ikke har - de skal intet have.
Alt alt for mange må se langt efter deres ønskegaver, for Danmark er blevet et fattigt land, som kun har råd til at give de rige skattelettelser og lade nye borgere i vores land føle sig ved siden af og ubrugelige.

Jeg holder så meget af julen, lysene både i mine mange lysestager og lyset i mit skønne æbletræ. Her sidder solsorterne og mæsker sig med de sidste gærede søde røde æbler, og mejserne render fortravlet op og ned ad stammen for at finde smådyr der gemmer sig i barken. De små skovspurve venter i min tornehæk på at jeg lister ud i morgenmørket og fylder fuglebrættet med korn. Alle hilser pænt på hinanden og smiler med røde æblekinder når bussen er lidt forsinket. Alt bliver lidt gladere og lidt mere tålmodigt her op mod jul. For os som har.

Jeg kigger i butikker, og på nettet for at vælge hvad mine kære skal have. Jeg har allerede valgt en smuk ballerina-tyl-kjole ala Ariel til min elskede niece. Jeg tænker mig om, og vælger. Vi har købt marcipan og øko-mandler, Valrona-chokolade og skønt mel. Det skal jeg i køkkenet med, nu jeg har ferie. For jeg har nemlig. Et godt og givende job. Jeg har en uddannelse og frihed og ansvar i begge mine jobs. Jeg bliver anerkendt af mine venner, af mit arbejde, af min kæreste og kollegaerne i byrådet. Med uddannelse og godt arbejde kommer jeg til at leve i lang tid og med en rask hverdag. For jeg har nemlig.

Jeg bor i et godt kvarter, med gode naboer som kigger efter mit hus når jeg ikke er hjemme. Vi tænker på hinanden og lade vores børn og katte lege sammen. Vi holder vejfester og hilser venligt på hinanden. Vi låner en kop sukker og tager lidt mere af hækken vi egentlig skulle gøre når vi klipper den. Vi har en af Århus' bedste skoler og næsten intet socialboligbyggeri der hvor jeg bor. Jeg har adgang til bus og kan låne en bil af venner når der er behov for det.
Vi har.

Jeg lever i en hverdag, hvor det egentlig er ret nemt at tænke og gøre det rigtige. Så måske har Jens Kaiser fra JP alligevel lidt ret når han sarkastisk fortæller mig at jeg skal pudse mine ideologiske briller (med økoleverpostej) for det er så nemt at tænke det rigtige, når så mange borgere i Århus ikke har, og lever steder som ikke er som i mit kvarter. Jeg brænder inderligt efter en forandring, jeg vil en ny verden hvor det ikke kun er sådan nogen som mig, som har, der skal have mere.
Men at alle skal have. Sådan et nyt år skal det være. Sådan noget ønsker jeg mig til jul. Det er mit ønske og mit drive.

Så lad da komme valg

2010-12-05T10:23:00.000+01:00

Taxamandens søster
Sådan en taxatur med en indigneret chaufør kan nu få mig noget op ad stolen. Tænk at helt ned i det sydfynske øhavs taxaer har folkemængden rejst sig - lad der da komme valg.
At blive mødt af almindelige danskere, med almindelige behov, som oplever politikernes beslutninger på Christiansborg uvedkommende og forkerte. Når den ene chauffør fortælle om hans søster som ikke kan få tilkendt pension trods det at hun har en svulst så stor og så farlig at de ikke tør fjerne den. Hun er blevet undersøgt og arbejdsprøvet,- og fundet for let. For som taxachauføren sagde; lægen mente at hun kunne sidde ved et transportbånd og kigge på det dagen lang. Men hvor er den arbejdsplads spurgte han? Ingen steder. Hun vil altså kunne udføre ét job, og det job findes ikke længere i Danmark. Hun har arbejdet siden hun blev udlært som bager og nu er hun på socialhjælp, og kan end ikke klare en elregning. Hun har ikke dyre forbrugslån fra en tur til Thailand, hun har ikke været ufornuftigt og "klattet" pengene væk. Hun har gjort sin pligt og forsøger nu at få sin ret.

Fattighjælp og uselvstændighed
At blive man tilkendt en pension, så er man afhængig af samleverens indkomst, og vil beregnet herefter. Konsekvensen kunne være at få en ydelse på omkring de 5000 kr. For det man skal leve for resten af sit liv. Tror denne regering at mennesker på pension lopper den? Tror de at familier spekulerer i en pension? Det er jo helt hen i hegnet. Al ordentlighed er stoppet. Vi er nu tilbage før krigen hvor man var afhængig af fattighjælp og andre menneskers håndsrækning. Er det det som et liberalt styre har lavet? Hvordan kan folk i Danmark med bare lidt sund fornuft tro på hvad Pia Kjærsgaard og DF har sagt om at passe på den lille og trængende mand? Denne regering har ikke kun udsultet den offentlige sektor og smadret vores fantastiske prisværdige sundhedssystem, de har også bevidst og meget møjsommeligt skabt en seriøs fattigdomsgruppe i Danmark.

Forskel på folk
Så når en medarbejder på mit job sagde, at vi har fået et mini USA så har hun vel ikke uret? Vi har nu to grupper af mennesker i Danmark. De som har arbejde og løn og kan betale regningerne og sundhedsforsikringerne og de som ikke har arbejde og som er blevet afhængig af almisser.

En ny tid
Men nu må det holde op. Vi må have en ny tid. En tid med plads og brug for alle. Vi vil en verden hvor selv de som har brug for lidt ekstra hjælp er værdsatte og en del af vores samfund.
Jeg må tro på at et valg vil medføre forandring. Skaber en mulighed for at gøre noget andet.

DSB, kvalitet og service? - eller mangel på samme

2010-12-04T14:35:00.000+01:00

Godt så! Det stod i kærlighedens tegn, alt var på bedste Egon Olsen stil timet og tilrettelagt. Huset lukket, varmen skruet ned, kattene inde og fodret det samme gælder fuglene. Vi nåede banegårdspladsen og Barraso, og midttrafik kørte. Alt gik. Turen til Falsled kro som jeg har glædet mig så meget til var startet. Jeg har endda pakket to forskellige kjoler for det tilfældes skyld at jeg ikke kan bestemme mig i aften. Den ene af fed lækker sort silke, og den anden en rap 60'er sag i lyselilla uld. Og hvad sker der - vi kan nå et tog før... hurra - så der er god tid til at finde den rigtige bus i Odense.
Jeg er altså stadig for offentlig transport. Vi kan faktisk godt hjemme hos os lide bussen, og toget. Men lige nu - her 2 timer efter vi skulle have været i Odense men kun er nået til Fredericia, er jeg træt at DSB, men ikke af toget.
Hvorfor hænger DSB og service/kvalitet ikke sammen?
Ser du - vi nåede til midt mellem Århus Skanderborg, eller rettere vi nåede faktisk ikke rigtig ud af Århus banegård før der var noget galt med computeren. Det betød, at det tog 3 kvarter for at nå til Skanderborg. Informationen var sparsom, men endelig fik vi beskeden om at toget ikke kunne komme videre - så vi måtte skifte i Skanderborg - i mens informationen skrattede ud af højtalerne så jeg det tog vi oprindelige havde planlagt at skulle kører med, stoppe og kører igen udenfor vinduet i Skanderborg - Halloooo der? hvad sker der? Toget kunne så ikke åbne dørene fik jeg af vide, så vi kunne alligevel ikke have nået toget. Ok, men de sender os et nyt, sagde den indtil videre flinke togbetjent. Det gjorde DSB også - men det kørte til Skanderborg station - og fra Skanderborg station klokken 13.30 (vi kørte fra Århus 12.00) uden at åbne dørene. Jo men der kommer et regional tog var der en som sagde... herfra blev informationerne utroligt vage og nærmeste til det fornærmende ikke eksisterende. Det kom, og var fyldt, og så kom der et lyn tog, som var fyldt, og så blev jeg vred. Den der kupe med 1. klasse spurgte jeg, den står tom. Ja, men jeg kan ikke tage beslutning om, om du må sidde der sagde den unge kvinde med store flakkende øjne, ok, men vil du så være sød at finde en som kan. Hvilket hun gjorde, og sagde at det måtte jeg ikke, jeg skulle først finde ud af om der var flere tomme almindelige pladser - hvilket vi så travede hele vejen gennem toget for at finde ud af at der så ikke var.
Så tog fanden en hvis i mig.. og nu sidder vi på 1. klasse i en DSB kupe på vej mod Odense og på vej mod Fåborg og videre til Falsled kro, som Ulrik og jeg har glædet os til. Jeg ved ikke helt om det bliver den lilla eller den sorte.. mit humør er ved at komme tilbage.
Men hvorfor er det så svært at smile til os, og sige at det prøver vi at løse sammen? Sæt jer nu bare på første, så tjekker jeg lige om der er andre pladser - eller bliver i bare siddende? Hvorfor bliver jeg ikke regnet som en gæst og en kunder og en som faktisk har valgt denne her offentlige transport? Hvorfor kan pris og kvalitet og service ikke hænge lidt sammen?
Nå pyt - vinter-Danmark drøner forbi og om 7 min, om DSB det vil, er vi i Odense

fodbold og feminisme

2010-10-24T16:16:00.000+01:00

Lykke Friis og Bayern München
Jeg undre mig hver gang - hvorfor er det at fodbold er for mænd? Og når kvinder kan lide bold, er det noget særligt? Tag nu ligestillingsministeren - Bayern München, hendes favorithold (og jeg er faktisk enig med hende her). Var det sådan en kontravægt som Løkke gjorde - ok med den ministerpost til hende der eksperten. Tænkte han mon; "så pyt - hun er så langt fra en feminist, for hun ser fodbold, at det ingen betydning får?". Vi ved det ikke, vi ved dog at det ikke er meget hun reelt har fået gennemført. Hun har lagt en distance til de reelle politiske initiativer. Når jeg tænker mig om, så er det vel egentlig ikke meget hun har fået udrettet på denne post, hende Lykke Friis. Men nu var det ikke et indlæg mod Lykke-

Politikernes mænd
Noget jeg kan blive virkelig vred over, er den fokus som kvindernes mænd får. Forleden kunne jeg læse på tekst tv at Henriette Kjærs mand skyldte Roskilde kommune penge. De er ingen gang gift. Hvad skal han blandes ind i det for? Og Helle Thornings mand kom i fokus her i sommers, og Lene Espersens mand har en karriere. Jeg undre mig. Hvornår bliver kvinder bedømt på deres egne gerninger? Jeg glæder mig til denne dag.

Kompetence, kvaliteter og køn
Vi har i Århus, i denne tid måtte sige farvel til vores nuværende borgmester - han ønsker sig en karriere på Borgen - og al respekt for det. Jeg bakker ham til fulde op - men nu skal vores kommende borgmester og vores kommende rådmænd skyde i skoene, fordi de IKKE er kvinder. Folk som kender mig, vil nok betegne mig som hardcore feminist, det fordi jeg mener, at vi faktisk skal være reelt lige. Mænd og kvinder skal bedømmes lige. Og som den politiske dagsorden er lige nu, så er det faktisk ikke tilfældet - Helle Thorning, Lene Espersen og Henriette kjær bliver bedømt på deres mænd, og "mine" folk i Århus bliver bedømt for ikke at være kvinder.
Så vi når hver gang tilbage til at tale om kvalifikationer. Mit spørgsmål bliver: "hvordan får vi skabt forhold hvor vi ikke længere taler om køn, men at kønnet er en kvalitet?". Den kommende rådmand for Børn og Unge i Århus, Kristian Würtz kender jeg som et engageret mennesker, med reel ligestilling i hjemmet, og med hjertet på rette sted. Og han er blevet bedømt på det hele - også sit køn, for at få posten - han var den bedste.

Så hvordan var det med fodbolden?
Jeg ser fodbold, (pt vinder FCK stort over Silkeborg - og jeg ville gerne holde med Silkeborg, men gør det ikke FCK spiller bare for fedt til at løbe af med min sympati...), når jeg kan komme afsted med det - og det er ikke meget når man kun kan tage 3 sølle kanaler og den sidende regering har sørget for at stort set alt sport bliver sendt på tilstødende kanaler.
Jeg kan lide at være med til at træffe beslutninger, og jeg håber virkelige at jeg bliver bedømt udfra hvem jeg er - med alt hvad der nu er mig.
Så lad nu Lene Espersen lave sine egne fejl, og lad nu Helle Thorning blive statsminister - fordi hun ER den bedste og lad os arbejde for en verden, også i Danmark, hvor ligestilling handler om realiteter istedet for PR. (Og lad nu os kvinder også få lov til at se noget bold...)

2010-10-18T18:09:00.000+01:00

Efteråret rusker nu. Lyset og varmen har et stykke tid været på retur. Efteråret er for mig, forbundet med smukke farver som er reflekteret i lavt hængende sol. Jeg holder så meget af det. Jeg tænker at det er forbundet med en barndoms forventninger og spænding om fødselsdag og gaver. Jeg elskede min fødselsdag. Når den kom, så var det stensikkert at det var efterår. Den fornemmelse af at kulden begynder at bide i næsen. Det er en skøn fornemmelse. Jeg kan lide det at invitere fødselsdagsgæster og lave maden. At planlægge hvordan kagerne skal være. Vores fødselsdage derhjemme har altid været forbundet med hygge og overskud. Det var med små kagelys i sukkerskålen og flag rundt om i stuen.

Sådant en overskudsfamilie er langt fra alle født ind i. Denne følelse af magi, ville jeg ønsker at alle oplevede. Men alt for ofte er der familier som enten ikke har det følelsesmæssige overskud, fordi deres familier er pressede af arbejde. Eller deres økonomi er sådan at de ikke selv kan vælge de gaver der ligger indpakket på deres børns fødselsdagsgavebord. Og så er der de familier hvor enten far eller mor er sårbare og skrøbelige, og som har et skidt billede af sig selv, har vanskeligt ved at give deres børn det, som de som forældrene ved at børnene har fortjent. Sådan en forældre blev min søster.
Den magi som var forbundet af vores barndom forsvandt for hende som voksen. Hun blev begravet i depression som forhindrede al magi, og uden hun fik den hjælp hun havde brug for. Så når efteråret nu raser og vinden bider i mine kinder, og fødselsdagens magi kommer lige om lidt, må jeg fejre den uden min søster.
Det danske sundhedssystem har spillet fallit på så mange forskellige områder. Og særligt det psykiatiske har slet ikke det overskud som resten. Der er nemlig ikke meget præstige i en psykiatisk lidelse som en spiseforstyrrelse eller depression som min søster havde. Så hun gav op, og døde ved egen hjælp for snart et år siden.
Det giver mig et personligt drive til at ville ønske en ny regering. For den vi har, har smadret det vi kendte fra vi var børn. Hvor alle de som havde behov fik hjælp og de som ikke kunne selv blev hjulpet.

Dette års fødselsdag bliver imødekommet af et smukt dansk efterårsvejr, i mindet om min elskede søster. Kære Astrid - jeg savner dig. Må magien nå dig - der hvor du er... Og som du sagde til din datter - elsker dig helt op til stjernene...

Hvordan man når alles tanker og ideer

2010-09-26T09:11:00.000+01:00

Vi skal spare i Århus kommune - mange penge. Rigtig mange penge. 362 millioner kroner bare på servicen til borgerne. Vi skal spare på pædagogerne, på de mennesker som sørger for at vi betaler det vi skal, og får de penge vi skal. Vi skal spare på eksperterne som hjælper med at træffe gode valg, og på de grønne medarbejdere som holder byens gader og veje pæne.

Mærkbart
Vi kommer til at mærke det. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, uden at vi vil kunne mærke det. Fra torsdag til fredag fra tidligt om morgen, til tidligt næste morgen var jeg med til forhandlingerne om hvordan rammerne skulle sættes. Mandag var jeg til ledelsesmøde på min skole, og så hvordan budgettallene var udmøntet på min egen skole. Benhård virkelighed.

Processen
Jeg er optaget af processen. Når jeg tænker tilbage på politik, synes jeg at der alt for ofte, har været alt for lidt fokus på processen. Vi beslutter og bestemmer,- men hvordan bliver det modtaget? Og forstået?

Så hvordan nu?
Så mit spørgsmål bliver - hvordan får vi som politikere, borgernes ideer på banen? Flere siger at det hele kan spares på administrationen. Andre, at det ikke bliver til så mange millioner som vi først troede - men hvad tænker du? Når rammen er sat, er det vilkårene. Hvordan gør vi det så? Hvad skal der til, for at du kommer med dit bud? Vi behøver det- så vi kan træffe ordentlige beslutninger. Inden for rammen, men stadig med fodfæste i virkeligheden.

hvorfor dog ikke blot sige at det er hudfarven?

2010-09-19T06:46:00.000+01:00

Morgenen startede med at kæresten sagde, at man ikke længere skal kunne blive familiesammenført hvis man bor i en ghetto.
Man kan altså ikke blive familiesammenført, hvis man ikke har arbejde i min. ½ delen af året, man skal betale penge for en danskprøve, for at blive familiesammenført, man skal have været her i 9 år ikke været på overførselsindkomst. Kun 2 børn, ellers ingen børnepenge fra det 3 barn...
Man må altså ikke have været syg, brækket et ben eller have haft brug for anden offentlig støtte. VKOs seneste salut, er altså ikke bare, at vi i Danmark kun ønsker dem som "bidrager positivt" til samfundet, og nu må man altså heller ikke bo i ghettoen.
Jeg spørger bare, hvorfor siger de ikke bare at der er farver på mennesker de kan lide og farver de ikke kan? Jeg bliver så vred. Er det ok? Er det niveauet i dansk politik? At et parti gang efter gang går bevidst efter en bestemt gruppe - peger dem ud, det er deres skyld dem der?
Jeg har lige været i Kvindehuset i Viby, et skønt sted, hvor man ikke ser på alder eller job, eller hvilken farve eller hvilken del af Århus man kommer fra. Det er stedet hvor man henter kaffe til naboen og sin næste. Her tør man debattere det som er svært. Som børneopdragelse, tro og politik. Her fortæller kvinderne om århusianske daginstitutioner, som har vanskeligt ved at forstå en flerkulturel familie, og hvordan kvinder tænker om at være en del af et flerkulturelt miljø. Både at være århusiander og iraner, palæstinenser, somalier, islænding. Hvor er vores skam i livet?
At sige at man ikke kan blive familiesammenført hvis man bor i en gettho? Hvilken en af dem? Gellerup? Skådebakker?
Skam jer - det er Næsten I taler om.

Om at bidrage til et samfund

2010-08-04T18:27:00.000+01:00

Det undrer mig, hvordan DF konstant kan give mørke mennesker skylden. I de sidste ti år har Pia K og DF, langsomt og sikkert ændret tonen om hvordan man kan tale om andre mennesker. Senest eksempel er, at vi kun ønsker mennesker som bidrager til det danske samfund, folk som er lette at integrere - og hvordan er det så vi definerer dette?

Jeg tror nu på at vi får det bedste ud af folk, ved at tro det bedste om dem. Desværre er det ikke hvad Danmark pt præsterer. I kommunerne er vi pålagt en beskæftigelsespolitik, hvor mennesker som modtager kontanthjælp mister deres kontant hjælp hvis de er gift, eller lever i gifteligende forhold med en anden på overførselsindkomst. Alt privatliv er idag underlagt, nærmest absurde, kontrolforanstalninger.
Hvor går grænsen egentlig? Vi må se på hvilke initiativer som virker, hvornår er det at man oplever at man bidrager til et samfund? Hvornår og hvordan bliver man en del af et samfund?
Hvor findes de steder som rummer mennesker som ønsker at bidrage, som på hver deres måde kan få mennesker op ad stolen - med tillid til at mennesker kan gørre en forskel - et lille skridt af gangen.

Ligestilling - et faktum?

2009-11-24T08:11:00.000+01:00

Så fik vi sat navn på de nye byrødder. Et blik hen over medlemmerne efterlader et mere mangfoldigt look. Knap så mange ældre mænd, og flere kvinder. Og kvinder i alle aldre vel at mærke. Vi manglede vores nye medsøstre. Så hvordan får vi jer i tale? Mine nye medsøstre? Vi får et århusiansk byråd med højt, mellem og lavt uddannede kvinder. Kvinder som tjener meget og kvinder som tjener lidt. Vi mangler også jer som er privat ansatte og kun få med børn.

Jeg vil som medlem af det nye byråd sætte fokus på dette.
En af mine nuværende kollegaer, siger ofte at vi uddannede kvinder stiller os på ryggen af de ufaglærte. For fokus på ligestilling handler stadig kun om 3 ting - løn, løn og løn. Og så udspringer pensionen jo af dette.

signal politik i modul ordningen

2009-11-05T07:52:00.000+01:00

Hvordan kan det være at Venstre ikke kan se, at borgerene ikke ønsker den ordning, at fagligheden har lidt et knæk? Den foregående borgmester og rådmand Louise Gade indførte modulordningen, der har kostet meget mere end bare besparelser?
Frit valg? Ønsker Venstre virkelig at sætte faglighed og kvalitet overstyr for valgfrihed?

Jeg tror på fællesskab og fælles ansvar. Vi må som politikere lytte til hvad borgere og fagfolk mener. Det er på tide vi får en anden rådmand på den post.
En politiker som tænker med både hjerte og hjerne.
Tak til borgmesteren for at se hvornår nok er nok.

1 uge i valgkampen

2009-10-26T06:59:00.000+01:00

så er der gået valgkamp i den. Hver aften i denne uge er fyldt med paneldebat og møder med de århusianske borgere.

Det er dejligt, at få lov til at være indbudt til debat.

Men valgkamp er andet også. For mig handler det også om, at få tid til at skrive læserbreve, at få læst aviserne ordentligt.

"Bøde" for genindlæggelse

For eksempel kunne jeg så i avisen sidst på ugen, se at regeringen ønsker et nyt tiltag hvor de igen vil straffe kommunerne ved at give en slags bøde for de genindlæggelser som kommunen har. Men ikke nok med det, de ønsker også at straffe regionen for at udskrive, hvis borgeren skal indlægges igen. Nu er jeg jo uddannet lærer, og i al den tid jeg har beskæftiget mig med børn, så har det vist sig at straf ikke hjælper. Det hjælper heller ikke synderligt på de kriminelle voksne - hvorfor skulle det så hjælpe regionerne og kommunen?

Måske skulle regeringen istedet se om bagved, om hvorfor det sker.

Så meget mere

Så er valgkamp også klistring af plakater, ophængning af plakater. Vi er ved at få overblik over plader og hvor meget klister vi skal bruge.

Det handler om at finde ud af hvor man kan få æbler, som kan bruges til gadeaktioner. Og småkagebagning. Faktisk er der rigtig meget praktisk arbejde som skal laves. Det er sjovt, men kan også være lidt uoverskueligt. Jeg kom lidt ind fra sidelinjen, og det som man normalt ville have en partiforening til at hjælpe med, det klarer jeg selv sammen mine venner og veninder.

Tak

Det er derfor al hjælp betyder så meget, om det er veninderne fra gamle dage, som er klar til at give respons med en skarp pen, eller vennen som skaffer pladerne og A-skiltet til kampagnen, eller kæresten som hjælper med mad, vasketøj, rengøring og...

Eller partikammeraten, som ringer og tilbyder en paneldebat sammen med ham. Alt det hører til en god valgkamp. Eller svogeren som gang på gang stiller op til søndagsmiddag for at diskutere kroge af politiske idéer, eller svigerinde & veninden som bare kan det der med Facebook.

Der er plads til flere, og mere.

Sig bare til ;-)

Efterår

2009-10-18T16:19:00.000+01:00

Så kom det,- efteråret. Træerne lyser stærkt med røde, gule og orange farver. Og nattefrosten kom og tog georginerne. De stod ellers så smukt i alle farver, og med et var de væk. Det vidner om at efteråret og snart vinteren er her. Kulden kommer, og vi trækker indenfor med lys, og suppe og lune småkager. Alene vejret appellere til hygge og samvær.

Græskarhovede
Torvet på Ingerslevs boulevard stod herligt klart i lørdags, og tog solskinnende imod efterårsfrysende århusianere, og hjem kom vi med to græskar. En herlig sport er den nu, trods det meget amerikanske islæt. jeg elsker hovederne med de uhyggelige øjne, og lysene indeni. Jeg elsker at bage muffins fyldt med krydret græskarkød og nedfaldne æbler.

Faktisk, min ynglingsårstid
Helt ind i mit sind er jeg født nordbo, for når kulden og frosten sætter ind, trækker jeg benene op under mig, og planlægger. Drømmer om foråret og sommeren. Jeg ser for mig, hvordan de små frø skal spire i min vindueskarm, og senere fylde mine sommerkrukker med blomster i alle farver. Jeg elsker at solen står lavt, og varmer min forside, samtidig med at bagsiden bliver kold. At man ikke helt ved om man skal have sweateren af eller på, og hele tiden fortryder. Jeg elsker at vade rundt i gummistøvler i den tunge efterårsfugtige jord, og grave knolde op, og grave løg ned, som var de små fortryllede drømme om forår og varme.

Æbletræet
Æbletræet i vores have står smukt. Snart er alle æblerne røde. Ingrid Marie, et gammelt navn til et klassisk gammelt æble. Også det elsker jeg. Ingrid Marie er mit ynglingsæble - sammen med Cox orange, er det min favorit. Og af alle de Ingrid Marie jeg har smagt, er Chr' X's vejs Ingrid Marieæbletræ, det som bærer de bedste. Tak for det kære æbletræ. Vi passer på dig, selv om dine grene er gamle og krogede, og der gror en stor svamp ud af siden på dig, og at vi har måtte fylde dig med cement. Vi sætter pris på hver sæson, og spiser med fryd dine frugter.

Klar
Så når valgkampen rigtig går ind, her midt i denne uge, er jeg og min have klar. Der er bagt pumpkin-cookies til gadeaktioner, alle de indkøbte løg er lagt i jorden, plakaterne ligger i skuret, folderne er printet, balloner er bestilt, vanter og huer og varme sokker er klar. Det bliver herligt. Herligt at møde mennesker, høre hvad de tænker om lokalpolitik. Så alt i alt kan den komme - der er valgkamp for mig og haven er klar ;-)

Motion til hjernen...

2009-10-04T13:08:00.000+01:00

Valgkampen er sat i gang. Og det kræver at jeg er klar i hovedet, det igen kræver at jeg får bevæget mig og spist ordentligt. Med det mener jeg, at hvis jeg slækker, og ikke kommer afsted, eller ikke giver den gas- så står hjernen ligesom stille på mig. Jeg tror egentlig, at det er sådan for mange mennesker. At motion og ordentlig mad gør at hjerne-omdrejningerne er optimale.

Giv Lungerne til Ungerne
Igår deltog jeg i stedet for Borgmester Nicolai Wammen i et arrangement af Astma-Allergi Forbundt samarbejde med Fitness World. Nicolai og hans kæreste Mai,- konservativ kandidat til Odense Byråd skulle spinne mod hinanden. Da Nicolai blev syg, blev jeg spurgt om jeg kunne. En udfordring jeg da ikke kunne sige nej til,- en konkurrence - og så med noget jeg ikke rigtig kendte til. Det viste sig heldigvis at være en almindelig motionscykel - for en Spinning Cykel har jeg har siddet på før,- et fantastisk team af unge mennesker fra Frit Forum var der til at bakke op og cykle med.
Men det jeg synes var særligt sjovt, bare for mig, er den omsætning som ligger fra en sport til en anden. Man kan jo sige at karate, som jeg dyrker, intet har tilfælles med cykling. (jeg forsøger at cykle til og fra arbejde dog). Og alligevel.
Hele det at vide hvor optimal ens krop kan yde, og hvordan vejrtrækningen er. Lidt nørdet, men utroligt sjovt og udfordrende for en karatekæmper. Særligt på de sidste 10 minutter kunne jeg bruge næsten 10 års intens kampsportstræning.

Glæde til kroppen
Og så giver det kroppen sådan en naturlig glæde. Det er lidt lige som min killing som leger for fulde hammer, spiser og så lægger sig glad og afslappet.
Sådan burde alle i Danmark have muligheden for. At give gas, og mærke out-puttet. Giv dig selv den mulighed.

USA - here I come
Og så er jeg så heldig, at jeg droppe til USA snart, alene og mand & katte bliver hjemme. Så skal den have max gas, så hjernen kan være i top-gear til valgkampen.
Sammen med de andre gutter og gutinder fra klubben, skal vi til South Carolina til Seminar. En mulighed for at komme hjem med nye teknikker og nye metoder. Jeg håber, at også massagedelen kommer til at fylde denne gang.

Ordentlig mad
- det er et område som ikke bliver besvaret nu, men som jeg sagtens kan fylde adskillige blogge med ;-) så det bliver en anden gang.

Og nå ja - jeg vandt!

2 for én - udsatte unge

2009-09-28T05:46:00.000+01:00

Anbringelser er i antal vokset i Århus kommune. Det bekymrer fagfolk og os som politikkere. Efter at "Mads-sagen" rullede over Århus, har Århus kommunes socialforvaltning måtte kigge sig selv godt efter i sømmene. Så godt at de fik hjælp af en undersøgelseskommission fra KL.

Jeg problematisere, at Rådkvinde Laura Hay vil indføre at de meget dyre sommerhus projekter Århus kommune køber, hvor udsatte unge bliver placeret i et sommerhus alene sammen med en række pædagoger. Nu vil Rådkvinden lave en klassisk udsalgstænkning - 2 for éns pris. Altså at sætte 2 udsatte unge i det samme sommerhus, så spare man jo halvdelen af de pædagogerne...

KL rapporten hvor de analyserede "Mads-sagen" viste at der var mange og store svigt i socialforvaltningen. Det tog kommunen ansvaret for, og lod de ansvarlige embedsmænd gå, og ansatte en pletfri og anderledes tænkende socialdirektør. Samtidig har KL kigget hele forvaltningen igennem, og lavet et forslag til en struktur.
Dele af den skal drøftes onsdag, på socialudvalgsmødet. Det er centralt at den nye struktur bakker op om de udsatte børn og unge, men også samtidig skaber mulighed for udvikling. Det er vigtigt at fagligheden bliver sat i front, og vi ikke skaber en struktur hvor normalitetsbegrebet skrider.

Når Rådkvinde Laura Hay tænker, vældigt snedigt, at der vel kan være 2 i det samme sommerhus, når nu huset og pædagogerne alligevel er der, så kan det gøre mig bange. Bange på vegne af de børn og unge, bange for at den faglighed som skulle hjælpe dem frem til en ordentlig tilværelse nu vil forsvinde.
Disse unge er noget helt særligt, de er anbragte og en så stor udfordring at de netop ikke kan være sammen med andre. Mindre indsatskrævende opholdssteder takker nej, hvilket efterlader Århus kommune med ganske få alternativer..
Det er vigtigt at vi i fællesskab, lægger hovederne i blød. At vi får spurgt de fagfolk som har de unge tilhverdag, så vi ikke endnu en gang for lavet en "hovsa-løsning".

Vi har kniven på struben, vi skal lykkes. Vi skal give disse unge en fremtid, og ikke blot være opbevaring indtil mere skrappe "opholdssteder" tager over, som Horsens Statsfængsel eller arresterne rundt om i Østjylland

budget-forhandlinger

2009-09-17T14:25:00.000+01:00

Så er tiden til at fordele finanserne. 100 millioner synes af meget, og er dog så lidt når det skal fordeles mellem så mange trængende, så mange med gode ideer, så mange som har brug for lidt ekstra. Hvordan gør man det? Hvordan fordeler man fair og godt?

Og tilmed er der snart valg.

Forhandlingsgrupperne går rundt på rådhuset, det emmer... rundt om bliver der diskuteret i koridorene, på gangene. Hvad får og hvem får noget?
De udsatte børn har brugt det meste af Socialmagistraten, Børn og Unge har spinket og sparret - så nu kan pengene blive delt ud. Men hvad med specialområdet? Hvorfor ikke bruge pengene i tide - der hvor der var behov?

De ældre har brug nye boliger, med nytænkning. Boligere som kan hjælpe de ældre i en god alderdom og hjælpe til sundhedspersonalet i at løse opgaven - mon vi når så langt?

Der er snart valg.

Det kan ses, på snakkene på gangen, i koridorene.
Hvilket temaer kommer frem? Hvilke områder får - og andre som ikke får?

The på kanden og vandet i karaflen - der er sat fokus på at det kan blive en lang aften.

Tid

2009-08-29T11:04:00.000+01:00

herligt - at vågne med tid.
Tid til at vende sig, om på den anden side. Tid til at ae katten, og lad den strække sig på dynen, tid til at lade kæresten sove, og selv stille - for sig selv at lave kaffen mens den anden kat kærligt kigger henholdsvis på mig og på madskålen. Hun er efterhånden så tyk og gammel at hun skal hjælpes, op i vindueskarmen, sengen, sofaen. Det er sørgeligt egentlig. Men hvad gør man? Hun er gammel, døv og blind - skal hun ikke have lov til sit otium? Og så satse på den næste generation? Den nye killing, slank og veltilpas og udfordrende for både mig og hende den gamle... Hun gemmer sig bag døren og venter på den gamle... Springende frem som en trold af en æske - flyvende med barnets spænstige selv.
Det er herligt, at have tid til sig selv, og hinanden.

"der er en tid at tale, en tid til at le. En tid mest til latter, når venskab fornyes..."
Lilholt - med inspiration fra Salmernes Bog.

Tid til at lave kande nummer 2 - og til rent faktisk at drikke den. Tid til at tænke på at gå på Torvet, og til at lade være. En stund, ved siden af den næste. Det er luksus, og rent zen. Nuet får lov til at stå legende let. En god bekendt sagde efter ½ år på barsel, "jeg troede ikke at jeg kunne blive så selvtilfreds med at se på myre og græsstrå, jeg vil huske nuet, og forsøge at fastholde tid til det"

Tid til at læse avisen, og lade katten lægge sig på den sjove del, tid til at vente på at hun selv forlader den og lade mig læse min del. Tid til at lytte til kæresten og tid til at være stille...
Må hver ting have sin tid.

"Giv tid giv tid, den nynner glad og ryster de små vinger
Giv tid og hvert en kvist få blad
giv tid hver blomst udspringer"

Når ligestilling bryder grænser

2009-08-19T20:01:00.000+01:00

I Traffikhallen, på Århus Rådhus står der en udstilling. En udstilling hvor 17 kvinder har udstillet deres liv, og deres engagement som rollemodeller for andre kvinder. Disse kvinder har på den ene eller anden måde fundet vej fra lande så forskellige som Indien, Tyrkiet og Kina. Fra Ghana og Elfenbenskysten og helt hertil Danmark.
Bare kvinder der fortæller om deres liv, om deres vej til job og uddannelse, de deler gavmildt ud af deres erfaringer, for at vi kan lære af det. For at vi kan blive inspiret - og tro mig, det bliver man! At læse disse fortællinger giver mig gåsehud, her er tale om et ligestillingsperspektiv, som bryder grænser, i mere end én forstand. Jeg var så heldig at træffe nogle af disse kvinder. Det greb mig om hjertet hvor vanskeligt det kan være at være en udenlandsk kvinde i Danmark.
Over alt på denne klode har vi ikke kønsligestilling. Altid har mande-kønnet, i langt de fleste aspekter af vores hverdag og vores samliv haft fortrin. Men at være en fremmed, i et andet land, og så kvinde. Det er dobbelt udfordring.
Er det fair? Nej, men det er virkeligt.
At Kvindfo arbejder så stringent med kønsligestilling i Danmark, at man i samarbejde med Kvindemuseet i Århus tør sætte en dagsorden med kvinders ret først, er jeg fuld af beundring for. Når jeg indimellem selv kan syntes det er hårdt, altså det at være en af de få kvinder blandt mange mænd i politik: er det godt at blive mindet om at kvindesagen ikke er død, og at vi er mange som har brug for søsterfællesskabet. At vi er mange som har brug for ros og opbakning, og klap på skulderen. At vi er mange som kan og vil gå foran, som siger - nej fand... nej, det kan ikke passe.
Den ene kvinde jeg mødte, var fra Elfenbenskysten, hun beskrev sin vej gennem skilsmisse og fokus på hendes børn, og hvordan hun nu læser til assistent på SOSU-skolen. Hun var et fantastisk livstykke, som gav kraft og mod til en stadig kamp om retten til eget liv.